Flere ænder end du næsten kan løfte er, hvad du finder i den anden store samleboks med Don Rosas voldsomt populære historier fra Andeby. Men er der dømt tegneserier i topklasse eller ophøjet Carl Barks-fan fiction? KAN Don Rosa egentlig tegne? Og hvorfor er netop HAN så populær?
Da jeg var med til at afholde tegneseriefestivalen Komiks.dk i Vanløse Kulturhus for år tilbage, var det med overrasket måben, at jeg så køen uden foran hovedporten en time før festivalens start. Det viste sig, at det var en kø fyldt med desperate fans af den amerikanske tegneserieskaber Don Rosa. De ventede på at møde deres idol og få en signatur i deres “Hall of Fame”-opsamling eller – hvis de var rigtigt heldige – deres sjældne, samlede udgave af nyklassikeren “Her er dit liv, Joakim”. Af en eller anden grund havde jeg ikke set det komme, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ikke burde være kommet bag på mig. For Rosa har en helt enestående folkelig appel, som er ret få tegneserieskabere forundt.
Ligeledes kender jeg mange “tegneseriekendere”, hvis værste mareridt ville være at blive fundet død med en af Rosas tegneserier i hånden. Det ville være lidt det samme som hvis en seriøs musikkritiker blev fundet med et OH-ÆÆH-OH-ÆÆH på læben og en greatest hits med Steffen Brandt og gutterne fra TV-2 på sit dødsleje. Det regnes simpelthen ikke for at være “cool”, når man er nede med de fede.
Men hvad er der nu galt med Steffen Brandt? Eller Don Rosa, for den sags skyld. Tjah… ikke rigtigt noget. Hvilket denne samling faktisk er et godt, flot bevis på.
Boksens store trækplaster er de sidste to-tredjedele af “Her er dit liv, Joakim”. Den er fortsat fra forrige boks, men afsluttes altså her. Der er dømt nyklassiker for alle pengene, når Rosa fortæller historien om den nærige ands fortid som guldgraver, cowboy, eventyrer og – viser det sig – tragisk, romantisk helt. Med udgangspunkt i alle “hullerne” i Carl Barks’ historier om Onkel Joakim har Rosa stykket sin nostalgiske og ærkeamerikanske saga sammen, så det næsten kommer til at passe. Også med VIRKELIGHEDENS amerikanske historie, da Rosas sans for (og besættelse af) detaljer nærmest er lidt skræmmende og sær. Men det gør “Her er dit liv, Joakim” til en underholdende, vel researchet og møjsommeligt planlagt og udført mainstreamtegneserie med oven for nævnte folkelige appel. Humoren er gakket, hyggelig og konstant. Og så kan man vist ikke bede om mere for den lykkemønt.
Man kan godt se på “Her er dit liv, Joakim”, at den har ligget Rosas hjerte nær. Det er som om, at hans tegninger bliver lidt mere grundige, detaljerede og næsten gode, når historien drejer sig om Joakims fortid. Rosas kærlighed til materialet kan mærkes. Selvom det med tegningerne er et lidt kontroversielt område, når snakken falder på Rosa. Nogen siger øjenbæ, imens andre siger genistreg. Mere om det lige om lidt.
For faktisk er “Her er dit liv, Joakim” ikke nødvendigvis højdepunktet i denne samleboks. Ikke for mig i hvert fald.
Min absolutte favorit i samlingen er “En Skæv Dag i Andeby”, der er noget så sjældent som en tegneserie, der KUN kan være en tegneserie. Hexia de Trick kaster en forbandelse på Joakim og Anders, så deres tyngdepunkt flyttes i forhold til resten af verden. Det vil sige, at henad bliver til opad osv. Det er – viser det sig – meget svært at forcere et gulv, når det vender opad. Det kommer der rigtigt meget sjov ud af, og en stor del af det sjove ligger i Rosas sideopbygninger. Den øverste halvdel af siderne er i størstedelen af historien set fra omverdenens synspunkt. Det vil altså sige, at ænderne vender forkert. Nederst på siderne i aflange rammer ser vi det hele fra ændernes synspunkt. Her vender verden så forkert. Medmindre – og det er derfor, at dette trick ikke kan laves på film eller i en bog – man vender bogen om. For så skifter synsvinklen. Det er ikke et helt ueffent brug af tegneseriemediets muligheder, og jeg vil vove at påstå, at man skulle være en hårdnakket og nederdrægtig kritisk sjæl for ikke at give Rosa lidt point for det. Man kan så trække lidt fra, når man opdager, at historien er inspireret af en klassisk stribe fra “Lille Nemo i Drømmeland”, men her spiller boksens ekstramateriale heldigvis med helt åbne kort.
“En Skæv Dag i Andeby” er en finurlig og veloplagt leg med mediet og gør et stort indtryk på trods af sin begrænsede længde.
Jeg var også lidt vild med “Rejsen til jordens indre” – en historie som Rosa ikke selv er vild med. Der er dømt vild, fjollet, eventyrlig og sjov science fiction-historie, når ænderne er nødt til at rejse ind til Jordens indre for at forhindre en katastrofe. I denne historie roder Rosa igen med lidt mere interessante sideopbygninger, hvilket altid klæder ham, og så fungerer science fiction-historien faktisk fint inden for andeuniversets rammer (ulig i “Strandet i tiden”, som jeg kommer til lige om lidt).
“Det Forsvundne Bibliotek” er ren Indiana Jones. Skattejagt for alle pengene og bare en sjov, hyggelig historie med en fin slutning. Barks-kultister vil måske blive lidt irriterede over, at Rosa vover at opklare et mysterie, som måske ikke ligefrem skreg på opklaring, men jeg kunne ikke lade være med at smile. Det er LIDT snedigt fundet på.
Nævnte mysterie (der ikke skal afsløres her) er faktisk et godt eksempel på en af de ting, som Rosa – måske med rette – ofte kritiseres for. Hans hovedmission ser ud til at være at få udfyldt alle hullerne i Carl Barks’ klassiske historier. At få det hele til at gå og fungere som et sammenhængende univers. I visse af historierne er dette faktisk lidt af en hindring for Rosa. En slags unødvendig dogmeregel, om man vil. Der gøres sidespring, tilføjes sidespor, indskydes bemærkninger og smides rundt med bifigurer – alt sammen for at få Barks historier til at give “mening” og have en “logisk” sammenhæng. Man KAN argumentere for, at Rosa leger i en anden mands baghave i stedet for at plante sin egen, og at det han skriver, i virkeligheden ikke er meget andet end ophøjet fan-fiction. Helt personligt synes jeg dog, at det er ret underholdende at se Rosa jage rundt efter referencer, sammenhænge og logiske forklaringer, så jeg har ikke et problem med det. Men det er måske fordi, jeg er nærmest sørgeligt vant til det fra amerikanske superhelteserier, der konstant vader rundt i og skubber rundt med Kirby, Lee og de andres arv. Og faktum er, at Barks’ historier jo stadigvæk står uberørte på hylden, så skaden er vel ikke SÅ stor… (og nej, jeg har faktisk ikke læst “Before Watchmen”, der piller ved Alan Moore og Dave Gibbons superheltemesterværk. For der MÅ være en grænse!!). Desuden skinner Rosas kærlighed til stoffet tydeligt igennem. Og det tæller også for noget, synes jeg.
Men nu skal jeg heller ikke lade Rosa slippe ud af denne anmeldelse uden nogle slag. For ikke alt er rosenrødt i denne samling. Af lavdepunkter kan nævnes “Opgør i Klondyke”, hvor canadiske mounties og cowboys vælter rundt i en kedelig historie, der bare tøffer derudaf uden krumspring eller finurligheder. Det er en ekstrahistorie til “Her er dit liv, Joakim”, men den lever ikke op til resten af værket. Den historie er halvslem, imens “Strandet i Tiden” velsagtens grænser til at være helslem. Her er tale om en tidsrejsehistorie, hvor ænderne møder Kong Arthur i en klumpedumpet og overfyldt historie, hvor de historiske facts clasher med andehyggen. Rosa er da heller ikke selv begejstret for historien, som han siger er FOR science fiction, selvom jeg ikke nødvendigvis køber det argument. Det virkede – mener jeg og altså IKKE Rosa – fint i “Rejse til Jordens Indre”. Problemet er nærmere, at historien, som er taget fra en af Rosas egne undergrundstegneserier fra Perwillaby-fortællingerne, er mere amerikanske undergrund end Andeby, så det hele falder til jorden.
Og så kan jeg nok ikke løbe fra det længere. Hvor god en tegner er Rosa? Han er ikke Carl Barks, det er helt sikkert. Stregen er mere nusset og detaljerig end hos de fleste andre andetegnere. Faktisk minder især hans “mennesker” mere om noget fra undergrundstegneserier end fra Andeby. Ofte virker det som om, at ænderne og “menneskene” ikke helt kommer fra samme sted eller samme historie. Derudover er der en vis stivhed i mange af bevægelserne. Men til gengæld kan man argumentere for, at han bestemt ikke er en doven tegner (selvom han vistnok bruger skabeloner hist og her), da han fylder sine sider med et mylder af detaljer. Hans baggrunde er ofte fyldt med sjove indfald og humor (tjek f.eks. altid hvad rotterne eller musene foretager sig… det er ofte sjovt), selvom det måske nok nærmere er hans evner som visuel forfatter, der her skal fremhæves. Og altså ikke selve tegnekunsten. Rosa ER en god forfatter. Hans historier hænger sammen, er sjove og fra tid til anden endda ret originale. Hans tegneevner ligger så på en skala fra passabel til fint fungerende.
Boksen ville have været halvt så stor, hvis det ikke havde været for den massive omgang ekstramateriale. Her er alt fra artikler om de historiske facts bag Rosa historier til selvbiografiske tekster skrevet af tegneserieskaberen selv. Især artiklen om Rosa hobbyer siger en DEL om den måde, han tænker på. Hans samlemani er nærmest OCD-agtig, hvilket nok ofte kommer historierne til gode i al deres detaljerigdom. Det er som andehistorier skrevet af Rain Man. Derudover er der et stort noteapperat for de RIGTIGE nørder, så der er tale om et værk i mange niveauer. Fra det helt folkelige i selve historierne til det informative til dem, der bare gerne vil vide lidt mere og så til det helt og aldeles gennemnørdede noteapperat. Som læser bestemmer man således selv, hvor langt man vil gå ind i Rosas andeunivers.
Det bedste i ekstramaterialet er dog nogle løse, tekstede skitser til “fraklippede scener”. Man kan ofte godt forstå, at scenerne er klippet ud, men skitserne er mange steder både levende og dynamiske i deres nedbarberede udtryk. Også i historier, hvor det endelige resulat er blevet noget mere stift og halvkedeligt at kigge på. Måske gemmer der sig en mere sprælsk tegner inde under Rosas detaljeliderlige grundighed?
Det er meget let at komme til at kimse lidt af folkelighed. Jeg gør det selv. Ofte endda. Men jeg var faktisk ret så underholdt af Don Rosas gakkede andehistorier, da jeg læste mig igennem denne massive boks. Han kan fortælle en god, gammeldaws, velgennemtænkt historie med hjertet og ildsjælen på rette sted. Man glemmer faktisk næsten, at man er et voksent menneske med en god, ironiske distance til det hele. Så måske er DET grunden til den folkelige heltestatus?
Og så kan man jo altid læse noget Carl Barks bagefter. De står jo stadigvæk der på hylden.
Karakter: 4/5
Titel: Don Rosas samlede værker boks 2
Forlag: Egmont, forhandles via Faraos Cigarer
Forfatter/tegner: Don Rosa
Form: Hardcover i boks, 272 sider, 272 sider, 264 sider
Pris: Cirka 1570 kroner
Udgivelsesår: 2014
Udgivelsesland: Danmark
Del på
