Det danske tegneseriemiljøs mangeårige arkivar og kurator, Anders Hjorth-Jørgensen, har skrevet en bog om sit lange liv med og om tegneserier. Det er både underholdende og oplysende læsning.
Forfatteren
Enhver der har haft blot en smule med den danske tegneserieverden at gøre, vil på et eller andet tidspunkt være stødt på navnet Anders Hjorth-Jørgensen, der siden starten af 1970’erne har været en utrættelig deltager i og bidragyder til den danske tegneseriedebat.
Som børnebibliotekar, lektør for Indbindingscentralen og underviser på Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Lærerhøjskole var han i 70’erne og 80’erne med til at gøre tegneserier til en legitim og naturlig del af det danske biblioteksvæsen. Han har forfattet og redigeret en lang række artikler, opslagsværker og undervisningsbøger om tegneserier, oversat Will Eisners Comics and Sequential Arts og Scott McClouds Understanding Comics til dansk, bidraget til Den Store Danske Encyklopædi og sammensat og organiseret talløse tegneserieudstillinger.
Og så har vi slet ikke nævnt Hjorth-Jørgensens utallige indlæg i danske aviser og fagblade, hans deltagelse i så godt som alle tegneserierelaterede arrangementer i Danmark fra 1970 og frem og hans utrættelige arbejde med igennem alle årene at dokumentere, formidle og arkivere den danske tegneseries og det danske tegneseriemiljøs udvikling. Dette arbejde kulminerede i 1993 med oprettelsen af Tegneseriemuseet i Danmark, som Hjorth-Jørgensen sammen med sin kone Eva bestyrede frem til 2012, hvor museets samlinger blev overdraget til Storm P. Museet.
Bogen
Historien om Anders Hjorth-Jørgensens liv er derfor i meget høj grad sammenfaldende med historien om tegneserier i Danmark de sidste 40-45 år. For enhver med blot den mindste interesse for denne historie er det derfor en stor glæde, at Hjorth-Jørgensen i 2012 besluttede sig for at skrive et erindringsværk, et værk der i år er udkommet under titlen Opdraget til terror? Erindringer fra de kulørte siders brogede verden. (Og hvis man skulle være i tvivl: Ja, såvel bogens titel som dens forside (udformet af Ivar Gjørup) er direkte inspireret af Tørx Haxthausens herostratisk berygtede debatbog Opdragelse til terror. Tegneserier, Børn, Samfund fra 1955).
Opdraget til terror er som sagt et erindringsværk, men det er et erindringsværk med et specifikt fokus. Som Hjorth-Jørgensen selv formulerer det i bogens Prolog, så har målet været ”at koble mit liv med tegneserier – mine erindringer – med den udvikling, der er sket i samfundets syn på tegneserier. Og når jeg siger ”mit liv” og ”mine erindringer” er det med eftertryk på ”mit” og ”mine”” (s. 5). Der er altså hverken tale om en traditionel selvbiografi, eller om en neutral, historisk fremstilling af den danske tegneseriedebats og det danske tegneseriemiljøs udvikling.
Hvad vi får, er derimod Hjorth-Jørgensens erindringer om sit eget liv som del af dette miljø. Hjorth-Jørgensen var ikke, og forsøger ikke at fremstille sig selv som, en upartisk, udefrakommende observatør, men var en aktiv og engageret deltager i de debatter og konflikter der har præget (og plaget) synet på, tilgangen til og udgivelsen af tegneserier i Danmark siden de tidlige 70’ere. Som han selv indrømmer (s.5), så er det derfor ikke sikkert, at alle vil være enige med ham i hans fremstilling, lige som der er arrangementer og begivenheder han har valgt ikke at inddrage. Hvad vi får, er et kondensat af Hjorth-Jørgensens erindringer, bygget op omkring og suppleret med fotos, referater, avisudklip mm indsamlet af Hjorth-Jørgensen selv.
Indholdet
Opdraget til terror? er ikke strengt kronologisk opbygget, men supplerer den kronologisk fremadskridende fortælling med en tematisk indgangsvinkel. Hvert kapitel har således et bestemt tematisk fokus, som strukturerer fremstillingen. Kapitel 1 er historien om Hjorth-Jørgensens barn- og ungdom i Jyderup i 50’erne og er samtidig en introduktion til den ophedede danske tegneseriedebat i samme årti. I kapitel 2 er fokus dels Hjorth-Jørgensens tid på Biblioteksskolen i slut-60’erne og start-70’erne, og dels hvordan udviklingen af det danske tegneseriemiljø (bibliotekarer, udgivere, udøvere og fans) i disse årtier var formet og påvirket af 50’ernes tegneseriedebat. Kapitel 3 omhandler Hjorth-Jørgensens arbejde som bibliotekar og lektør i slut-70’erne og start-80’erne med særlig fokus på kampen for at få de danske biblioteker og bibliotekarer til at betragte tegneserier som et legitimt og værdifuldt kulturel udtryksform.
Kapitel 4 er historien om Hjorth-Jørgensens arbejde med og for Forlaget Stavnsager, der i midt-80’erne udgav en stribe fag- og undervisningsbøger om tegneserier, hvoraf flertallet var enten forfattet eller redigeret af Hjorth-Jørgensen, bl.a. den danske oversættelse af Will Eisners Comics and Sequential Art. Kapitel 5 har overskriften ”Møder, der gjorde indtryk” og indeholder udover personlige erindringsglimt med en række af tegneserieverdenens store skikkelser (Will Eisner, Morris, Bill Gaines, Carl Barks) også fyldige uddrag af Hjorth-Jørgensens interviews med disse personer. Særligt spændende her er især historien om Hjorth-Jørgensens møder med Knud V. Larsen, manden bag den episke danske avisstribe Dr. Albert Merling. Larsen var, udover at være tegner, også tryllekunstner, samler og transvestit, og lader til på alle måder at have været en såvel interessant som tragisk personlighed.
Kapitel 6 gennemgår en række af de markante tegneserieudstillinger, som Hjorth-Jørgensen op igennem 1980’erne og 1990’erne var initiativtager til og kurator på. Kapitel 7 beskriver arbejdet med at få oprettet Tegneseriemuseet i Danmark, og hvordan museet igennem årene ændrede sig fra et fysisk museum placeret i Gørlev, over en webbaseret informationsside med særudstillinger på Gørlev Bibliotek og Kalundborg Museum, til Hjorth-Jørgensens omfattende samling i 2012 blev overdraget til Storm P. Museet. I kapitel 8 fortæller Hjorth-Jørgensen om nogle af de internationale tegneseriefestivaler han har deltaget i: Comics 88 i Göteborg, Kalmar Seriefestival 1990, Comic-Salon Erlangen 1992, Eurocomics 1998 Hong Kong og Ozcon7, Sydney 1998.
Bogen afsluttes med en kort, to-siders epilog, hvor Hjorth-Jørgensen, med eksplicit fokus på Tørx Haxthausen, sammenfatter sit syn på den danske tegneseriedebat, samt et ti-siders Curriculum Vitae der giver en oversigt over Hjorth-Jørgensens liv og (mangfoldige) aktiviteter.
Vurdering
Som nævnt ovenfor er Opdraget til terror? historien om Anders Hjorth-Jørgensens personlige livsrejse i og som del af det danske tegneseriemiljø, og bogen giver et panoramisk overblik over dette miljøs udvikling de sidste 45-50 år. Vi får indblik i den danske tegneseriedebat i de offentlige medier, biblioteks- og undervisningsvæsenets ændrede syn på tegneserier, fanmiljøet, udgiverstridigheder og meget andet. Med sine mange illustrationer, hentet fra aviser, tegneserier, bøger og personlige arkivalier leverer Hjorth-Jørgensen et tidsbillede af en bestemt epoke og et bestemt miljø, som der næppe er andre i Danmark der kunne have skrevet.
Til gengæld får vi forbløffende lidt at vide om Hjorth-Jørgensen selv. Hans faglige livshistorie er med til at strukturere præsentationen, men personen Hjorth-Jørgen er, bortset fra i det første kapitel, sært fraværende. Der er fx intet om, hvordan og hvornår han mødte sin kone. Og hans datters fødsel og opvækst nævnes kun en passant i de sammenhænge, hvor det er relevant for beskrivelsen af Hjorth-Jørgensens deltagelse i diverse tegneserierelaterede aktiviteter. Dette er ikke nødvendigvis en mangel eller en svaghed ved bogen, hvis fokus tydeligvis er et andet sted, nemlig på det danske tegneseriemiljøs udvikling. Men det ville have givet bogen mere karakter, mere tyngde, hvis Hjorth-Jørgensen var gået tættere på sig selv og sin families personlige historie.
Bogen er derimod fyldt med anekdoter og historier om folk, der i dag udgør kernen i den danske tegneserieverden. Vi møder den (meget unge) Peter Madsen, der tager sine første vaklende skridt ind på tegneseriescenen. Vi hører om Carsten Søndergaard der i 1970’erne og 1980’erne er her og der og alle vegne. Og vi får historien om dengang nummer 9’s Henry Sørensen i 1987 ”som 15-årig tog toget fra Sønderjylland til København for at bo hos sin bedstemor for at deltage workshoppen [ med Will Eisner]” (s. 166). Ak ja, ak ja.
Hjorth-Jørgensen viger heller ikke uden om at fortælle om de utallige bataljer mellem de forskellige fraktioner der, dengang som nu, synes at være en tilsyneladende uundgåelig del af det danske tegneseriemiljø. Men han undlader (formodentlig meget klogt) at gå i detaljer med de personlige og faglige stridigheder, som lå bag. Der er uden tvivl en mængde spændende og interessante historier at fortælle her, men dels var Hjorth-Jørgensen selv part i en del af disse konflikter, og kan derfor næppe give en uvildig redegørelse for dem, og dels så er disse bataljer kun en mindre del af den overordnede historie, som Hjorth-Jørgensen ønsker at præsentere.
To mindre anker er værd at nævne. Opdraget til terror? er, ifølge forfatteren selv, blevet skrevet ret hurtigt (den blev påbegyndt i oktober 2012 og færdiggjort i april/maj 2013). Dette kan man mærke enkelte steder undervejs i teksten, der godt kunne have brugt en ekstra omgang korrektur. Der er således en del mindre slå- og stavefejl, som irriterer den opmærksomme læser, som når byen ”Kalmar” f.eks. i en underoverskrift på s. 255 er blevet til ”Kalmer”. Derudover er bogens opsætning måske heller ikke verdens pæneste, og minder sine steder en smule om forne tiders hjemmekopierede fanzines. Men dette passer fint til bogens stil og emne, og giver en fornemmelse af ikke blot at sidde med en bog om det danske tegneseriemiljø, men derimod en bog der selv er del af dette miljø.
Opdraget til terror? er kort sagt et unikt indblik i, hvorfor og hvordan den danske tegneserieverden er endt, hvor den er i dag. Det er en persons syn på og forståelse af en tid og et miljø, som han har præget og været en del af de sidste 45 år. Det er ikke den fulde historie om dette miljø, det er ikke den eneste historie, og det er ikke den endegyldige historie, men det er en væsentlig del af denne historie, og alle, der interesserer sig for tegneserier i Danmark, bør købe og læse bogen. Det er oplysende, underholdende og inspirerende.
Bogen kan bl.a. købes i Fantask, Faraos Cigarer og på forlagets hjemmeside: http://www.desahjn.dk
Karakter: 4/5
Værkets titel: Opdraget til terror? Erindringer fra de kulørte siders brogede verden
Forlag: Forlaget desAHjn
Forfatter/tegner: Anders Hjorth-Jørgensen
Farve og form: Softcover, illustreret, farve
Sidetal: 300 sider
Pris: kr. 250
ISBN: 978-87-992620-6-9
Del på
