Dustin Harbins ”Dinosaurerne!” er harmonikabogen til dinosaurnørden i dit liv.
Konceptet bag leporello’en ”Dinosaurerne!” kunne ikke være mere enkelt. Over 20 sider, der foldes ud som en harmonika, ser vi kæmpeøgler træde ud af ursuppen, antage stadigt mere majestætiske former – og møde deres endeligt i form af en flammende meteor.
I alt to meters tosidet tryksag med knap 100 dinosaurer. De går i afslappet paradegang hen over det brede panorama som en krydsning af de kronologiske evolutionstegninger, der starter med aber i venstre side og slutter med mennesker i højre, og en illustration fra Vagttårnet.
Jeg mener, hvor ellers ville en Tyrannosaurus Rex kunne have modstået fristelsen til at sætte tænderne i den saftige Edmontosaurus, der trisser af sted lige ved siden af den?
Konceptet er enkelt, men også genialt, fordi øgleparaden ryster overraskende mange oplysninger af sig. Rækkefølgen, dinosaurarterne opstod i, og deres indbyrdes størrelsesforhold er umiddelbart til at aflæse på siderne. Slægtskaber mellem forskellige dinosaurarter opfanges let i amerikanske Dustin Harbins klare, farverige illustrationer, og variationer i vegetationen fornemmes i baggrunden.
”Dinosaurerne!” rejser også større spørgsmål som: Hvorfor er dinoerne fra den sene kridttid løbet med al presseomtalen? Tyrannosaurus Rex er en skrækindjagende stodder med et sejt navn, men Spinosaurussen var 50% større med sine 18 meter og vel nok det største landbaserede rovdyr, jorden har set.
Eller: Hvorfor er alles foretrukne flyveøgle Pterodaktylus (1 meter vingefang), når Quetzalcoatius havde ti gange så stort vingefang og et virkelig mærkeligt og kæmpestort kyllingehoved?
Dustin Harbins tegninger stråler af engagement. Der er kælet for detaljerne og researchen, dyrk bare velociraptorernes fjollede fjer – de små dræbermaskiner er ugenkendelige fra ”Jurassic Park” – og så er det et rigtig fint touch at inkludere undermålere som den to meter lange og blårøde Hypsilophodon. Selvom ingen køber “Dinosaurerne!” for at se på den slags småkravl, giver deres tilstedeværelse en vigtig fornemmelse af skala.
Det debuterende forlag God og Ond har overtaget moderselskabet Aben malers sans for solidt bogdesign, her særligt tydeligt i redaktør Steffen Rayburn-Maarups strålende håndtekstning. Eneste lille anke: Det er undertiden lidt svært at se, hvilket infoskilt, der hører til hvilken dinosaur, og Triceratopsen har slet ikke fået noget skilt.
– Men det er garanteret bare fordi alle godt ved, hvad den hedder, indvender Alexander, min 8-årige søn fra den anden ende af stuesofaen.
Han har svært ved at få øje på nogen som helst problemer med harmonikabogen, da han får stukket den i hånden. I en halv time hygger han sig med at glo på den, mens han forlanger oplæsninger af samtlige dinosaurnavne. Ikke fordi han ikke selv kan læse skiltene, men fordi latin lyder sjovt.
Alexander vil gerne have mig til at slå dinosaurerne op på internettet, så vi kan finde billeder af dem, der ”ligner rigtigt” – kulørte digitale malerier i stedet for Dustin Harbins mere nøgterne og todimensionelle afbildninger. Alligevel er ekspertdommen utvetydig, da den falder:
– Jeg giver den 10!
Alexanders blaserte far kan ikke helt svinge sig op på maks-karakteren, men det rokker ikke ved, at ”Dinosaurerne!” er en strålende gave til dinosaurnørden i dit liv. Også selvom han eller hun bare er dig selv.
Karakter: 4/5
Titel: Dinosaurerne!
Forfatter/tegner: Dustin Harbin
Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup
Forlag: God og ond
Farve og form: 20 siders harmonikabog
Pris: 220
ISBN-13: 978-87-92246-66-0
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesår: 2014
Oprindeligt udgivelsesland: England
Del på
