Udgivelsen af Moebius’ værker i smækre boxsets fortsætter med mesterens længste fortælling – det godt gammeldags underholdende science fiction-epos, “Edenas Have”. Jean “Moebius” Giraud udvider sit forseglede univers med denne seksbindsfortælling om… alt og alting?
Det starter alt sammen med en bilreklame. Mere specifikt en reklame for Citroën. I 1983 lavede Moebius en bestillingsopgave for bilmærket i form af science fiction-tegneserien, “Stjernerejsen”, hvori to nærmest kønsløse mekanikere ved navn Stel og Atan nødlander på en øde og flad planet uden andre køretøjer til deres udforskning end en gammel Citroën. Deres rejser fører dem til en mystisk pyramide, der skal vise sig blot at være begyndelsen på den rejse, der fører dem til den lige så mystiske planet, Edena. Dette første album sluttede så åbent, at Moebius ikke kunne lade være med at overveje, hvad der SÅ skete. Det blev til albummet “I Edenas Have”, hvor de to udforsker den frodige planet, der (ikke specielt subtilt) er en slags rumudgave af selveste Edens Have komplet med syndefald og andet godt. Planeten gemmer på mange hemmeligheder, og de to hovedpersoners oplevelser bevæger sig i forskellige retninger.
Det ville være synd at afsløre mere af plottet, der i øvrigt heller ikke lader sig beskrive så let. Siges skal det blot, at de to hovedpersoner ikke bliver ved med at være så kønsløse, som ved historiens begyndelse. Og selv paradis gemmer på tyranner og undertrykkelse.
Sagaen om Stel og Atan strækker sig over fem bind med et ekstra sjette bind med kortere bonushistorier. Det er Moebius’ længste solohistorie, og den er klarere i mælet, end man er vant til fra Moebius samtidigt med, at den stritter ud i rigtigt mange retninger. I forrige boks havde vi fat i det album, som man nok vil referere til som hans hovedværk, nemlig “Den Hermetiske Garage”. En fuldstændig sindssyg bevidsthedsstrøm skabt uden en egentlig plan for, hvor det skulle bære hen. Vanviddet rasede og banede vejen for nye måder at tænke tegneseriekunst og visuelt sprog på. Med “Edenas Have” er vi på lidt mere sikker grund rent narrativt. Der er således tale om en mere traditonel tegneserie, der dog stadigvæk kun kunne komme fra den gode Jean Girauds krøllede hjerne. Der er således tale om det sædvanlige miskmask af new-age-agtige (fede) ideer, der nærmest falder over hinanden på vejen fra Moebius’ hoved via tuschen og ud på papiret, hvor vi som læsere kan få lov til at være med som observerende og måske endda måbende vidner.
“Edenas Have” er et meget personligt værk. I ekstramaterialet, der også er en del af denne smækre boks, fremgår det, at Moebius tænkte på fortællingen nærmest som en dagbog. Ikke forstået sådan, at han har kørt hen over overfladen på en øde planet i en Citroën eller har fløjet rummet tyndt i en pyramide (selvom når man har hængt ud med Alexandro Jodorowsky, så kan alt velsagtens ske), men at han igennem denne spirituelle science fiction-fortælling behandler emner, der har optaget ham i hans eget, private liv. At hans livstil har været nærmest nomadeagtig i de år, hvor han skabte størstedelen af serien, ses i de mange sceneskift og miljøer, som serien kommer igennem ligesom hans interesse for ernæring og raw food– guruen Guy-Claude Burger (seriøst, det hed han) og parapsykologi i allerhøjeste grad også er med til at præge fortællingen. Kønsidentitet fylder rigtigt meget i historien, og personligt er jeg totalt vild med, at skurken i de senere bind går under navnet “Faderinden”. Det er et typiske Moebius-agtigt vrøvleord, der dog også indeholder selve et af værkets hovedtemaer og omdrejningspunkter. Andre af mesterens vrøvleord er… ja… det rene vrøvl, men sådan var han nu engang.
Genremæssigt afsøger “Edenas Have” science fiction-genrens mange facetter. Fra spirituel science fiction til dystopisk fremtidsmareridt. Fra et Mad Max-agtigt ørkenlandskab til stjernerne. Fra realistiske fremtidsskildringer til metafysiske inspirationer fra Alexandro Jodorowsky. Hvert album er en smule forskelligt fra det forrige, og selvom der ikke er tale om den samme vilde bevidsthedsstrøm som i “Den Hermetiske Garage”, så er der alligevel tilpas med variation imellem de fem albums til, at de ikke fremstår som en aldeles homogen fortælling.
Og nu kommer jeg så til den sværeste del af denne anmeldelse: For hvordan siger jeg noget nyt og klogt om Moebius’ tegninger? Hver side føles som elskov for mine øjenæbler? Der er dømt så massive mængder eyecandy, at enhver diabetesramt læser bør være bekymret? Siges kan det i hvert fald, at hans stil er så helt hans egen og på særeste vis både letgenkendelig og fremmedgørende. Som det vel bør være med en stil, der konstant balancerer på kanten af det surrealistiske. I “Edenas Have” kommer vi vidt omkring i de forskellige stilarter, der hører til under, hvad man kan kalde “Den Overordnede Moebius’stil”. De skraverede og detaljerige myldrebilleder er der færre af i Edena, og stregen er tættere på ligne claire de fleste steder. Det er enkeltheden i stregen, der hersker, men det er også – efter min mening – her at Moebius viser sit geni: Enkelthed og kompleksitet er ikke nødvendigvis uforenelige størrelser.
Farvelægningen varieres også. Fra de vilde pangfarver i første bind til de jordnære, organiske farver i bind to. Kun sidste bind bliver lige lovligt simpelt i sit udtryk. Farverne bliver lidt fladere og lidt mindre veloplagte, ligesom tegningerne også bliver lige et hak FOR simple. Så et hak ned på Moebius-skalaen, der dog stadigvæk befinder sig milevidt over de fleste andre skalaer.
På historiesiden ryster Moebius også lidt på hånden i sidste album. Vrøvleordene tager overhånd, og det umiddelbare og det vilde føles lidt mere påtaget. Historien hives dog fint i land til sidst, så helt skidt er det ikke (ulig Major Grubert-boksen, der forlader gerningstedet midt i en historie. Nogle ville mene for tidligt. Andre ville mene for sent).
I det ekstra bind 0 får vi serveret en række ordløse fortællinger fra Edenas univers, og her er der meget guld at hente. Her er ikke nogle vrøvleord, men blot Moebius for fuld, visuel udblæsning. Og måske er han i virkeligheden bedst sådan?
Som sagt, så er vi langt inde i Moebius’ krøllede hjerne her. Universet er udvidet i forhold til f.eks. Major Grubert, men det ændrer ikke ved, at det er lukket omkring sig selv. Det KAN kun eksistere i Moebius’ hoved og på det papir, der fungerer som vindue for os læsere som lidt uforstående vidner vidner til galskaben. “Edenas Have” var tænkt som en slags samlende fortælling, der forsøgte at binde hele Moebius skaberværk sammen under et, hermetisk forseglet tag. Samtidigt med, at han antyder at alt nok er sandt et eller andet sted i en eller anden virkelighed.
Nævnes skal også det fremragende udstyr, som Forlaget Faraos har pakket “Edenas Have” ind i. I sin anmeldelse af Major Grubert-boksen var Erik Barkman helt oppe at ringe over udstyret. Og det er jeg også. Det er lækkert trykt, boksen er solid og flot med alle de rigtige og Moebius-agtige pastelfarver. Alle bind er i stort, fint hardcover-format, og jeg kan ikke forestille mig en mere passende eller liret udgave af Moebius’ værker end denne.
Det startede med en bilreklame. Det endte ikke helt med et hovedværk, men i stedet med en underholdende, sjov og flot science ficton-saga af en europæisk mester. Jeg beder ikke om meget mere.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Major Edenas Have
Forlag: Faraos
Forfatter/tegner: Moebius
Dansk oversættelse: Ole Steen Hansen
Form: Boks med seks hardcover-tegneserier i farver på hhv. 56, 52, 55, 84, 77 og 66 sider. Albums kan også købes separat.
Vejledende pris: 898 kr.
Udgivelsesår: 2014
Del på
