Hvordan er det være til konference på selveste Oxford universitet som tegneserieforsker? Academaniac tager os med på rejsen.
Den her blog risikere at ende som en rejseblog med alle de konferencer jeg render til. Jeg lover jer at livet som akademiker 99% af tiden ikke handler om at rejse (knap nok om at rejse sig op). Men i denne omgang skal det igen handle om konferencer, for jeg var afsted på en større udflugt til England og Skotland i sommers til to fede konferencer. Del 1 om Oxford følger her.
Hedebølge
Sjældent har jeg været så frustreret over ikke at have shorts på. Det var sidste dag i englændernes vilde hedebølge, men den kom ikke helt lige så ekstremt til Danmark, så jeg var alligevel ikke forberedt. At rejse er måske nok at leve, men at ankomme til Stansted og derefter sidde i toge tværs gennem London til Oxford…det er døden. 10 millioner varme-forvirrede londiniummer der heller ikke kan finde ud af at det pludselig er 34 grader. Jeg ved godt at de der var i Sydeuropa griner i skægget, men 34 grader er varmt i England. Heldigvis var vejret middelmådigt allerede dagen efter, og lur mig om det ikke har været sådan lige siden. Jeg overlevede, og mine bukser kunne jo tørres, og frem kom jeg til eventyrlandet Oxford.
Spisesalen på Keble College. Her spiser man morgenmad…også de studerende…med tjenere…
Harry Potter land
Uanset om man taler med en professor eller en helt almindelig tegneserienørd, ja så imponere det til stadighed at fortælle, at man altså skal til Oxford og holde oplæg. Også selvom det jo bare er et universitet som alle andre (de har sikkert også nedskæringer hvert andet år). Men så alligevel….for der er nu noget helt særligt ved at bevæge sig rundt i en by der i så høj grad lever og under det akademiske – universitet. Der er ganske enkelt ikke andet, og det har der velsagtens aldrig været. Hele byen driver af akademisk historie på godt og ondt. I stedet for at overnatte på et hotel, valgte jeg derfor at finde et værelse på et af kollegierne. De fleste af kollegierne udlejer værelser til studerende, besøgende forskere og turister på nærmest lige fod. Især i ferierne. Det betyder også at jeg boede lige midt i Harry Potter land med Lacrosse grej på gangen og tjenere til morgenens buffet. Spisesalen var af en anden verden, og det er sådan set ærgerligt at min dumme rejsemave ikke rigtig tillod en kost bestående af english breakfast (eller også var det heldigt nok).
Felix tager selfie med konferencen i baggrunden.
Apropos mad (og konferencer)
Okay, jeg skal nok stoppe med mad-snak, men det var bare morsomt at se hvor urimeligt ringe maden til konferencen var – ja der var ikke engang nok. Man har et billede af at når der står Oxford, så er det nok snobbet og storslået. Men det var en hyggelig lille mini-konference hvor der måske nok var kloge tegneserieforskere fra hele verden, men jo ikke andre. Det betød heldigvis også at jeg fik sludret med en masse søde tegneserienørder som var tegneserienørder på virkelig forskellige måder. Og det betød at jeg fik lov at snakke med nogle af mine personlige helte i den her branche.
Små og store traumer
Okay, jeg indrømmer det: Jeg har ikke lyst til at skrive om mit eget oplæg. Både gik det rimelig la la, og desuden genbrugte jeg en del af hvad jeg allerede har skrevet om herinde. Dominic Davies der stod for konferencen roste mig dog for at finde den gyldne middelvej mellem academia og stand-up. Jeg valgte i hvert fald at tage det som ros. Der var heldigvis mange spændende oplæg (læs en officiel gennemgang HER), og især var det vildt spændende med de lidt længere keynote-talere. Nicola Streeten blæste salen væk med sin historie om at miste sit barn til sygdom. Mere ærlighed, intensitet og skarp humor har jeg sjældent set i en taler. Nick Sousanis gennemgik væsentlige pointer fra sit arbejde med at udfordre hvordan vi tænker læring og formidling (det er ham der tegner sin forskning, se HER).
“Graphic Women” af Hillary Chute.
Men vigtigst af dem var nok den amerikanske tegneserieforsker Hillary Chute der ubetinget er en af de store hjerner der udfordrer hvordan vi læser og taler om tegneserier. Jeg er her ikke for at anmelde akademiske bøger, men jeg kan virkelig anbefale alle at læse især hendes bog ”Graphic Women” som gennemgår en særlig variant af tegneseriens historie fra 1972 til 2010 – og også hendes interviewbog fra 2014 hvor hun taler med en perlerække af samtidens store tegnere. En dag vil jeg måske skrive lidt om hendes akademiske virke her på bloggen.
De der tegneserier
En af de fede bonus-ting ved at tage til tegneseriekonference er den liste med bøger-jeg-vil-læse man får med hjem. Uanset hvor meget man synes at man følger med og læser alt hvad man kommer i nærheden af, ja så har et rum fyldt med eksperter til sammen læst rigtig meget mere end du nogensinde har hørt om. Denne liste med spændende, ukendte værker kan man så tage med ned i byens lokale tegneseriebutik (forhåbentlig er der en sådan). Der er ingen bedre fyraftens-præmie end at købe en tegneserie i en ægte butik. I Oxford ligger den hyggelige lille butik Inky Fingers hvor ejeren laver en heftig 80%’er af en kop varm kakao.
“Becoming Unbecoming” af Una
Udvalget var småt, men godt. Jeg endte med at investere i den helt utrolige ”Becoming Unbecoming” af Una fra det yderst interessante forlag Myriad (dem skal man holde øje med). Derudover står der på min liste titler som ”Irmina” af Babara Yelin (SelfMadeHero), ”Rolling Blackouts” af Sarah Glidden (Drawn and Quarterly), ”Baddawi” af Leila Abdelrazaq (Just World books) samt ”Bye bye Babylon” af Lamia Ziadé (Jonathan Cape).
Den videre færd
Efter tre nætter i Oxford, masser af input og nye kollegaer/venner gik turen nordpå mod Skotland. Med toget! Jeg skar rejsen over i to (der er langt) og besøgte venner i York. Jeg kunne skrive et helt indlæg om de smukke togture op gennem England, men i stedet vil jeg blot anbefale tegneseriebutikken i York; Travelling Man. Virkelig en fed butik. Her købte jeg hæfte 6 i Kevin Huizengas ”Ganges”, og i en hengemt antikvar fandt jeg de første tre-fire ”Mome” antologier til en billig penge. Turen gik så videre til Dundee i Skotland hvor årets helt store fem-dages konference skulle gå ned. En konference hvor jeg ikke skulle holde oplæg, men bare indtage ny viden om tegneserier i fem døgn. De store mestre som Thierry Groensteen, Ann Miller og David Kunzle kom. En dag med udflugt til Glasgow hvor der var udstillinger – blandt andet én med Frank Quitely. Og muligvis endnu flere nye yndlingskollegaer! Men det må i høre mere om næste gang!
Tegneseriebutikken Travelling Man i York, England.
Del på
