Sidste fredag udkom Emmanuel Guiberts lovpriste “Alans krig” på dansk. Nummer 9 sendte serieskaberen en håndfuld spørgsmål og fik lige så mange korte og koncise svar tilbage.
Emmanuel Guibert er på dansk kendt for den malede, hyperrealistiske “Brun”, den minimalistiske tegneserie-med-fotos “Fotografen” og nu også krigsbiografien “Alans krig” – som er malet med vand! – og det er meget betegnende for hans vidtfavnende produktion. Han forfatter og/eller tegner serier for både børn, unge og voksne, og det i en række forskellige stilarter.
Den Copenhagen Comics-aktuelle serieskaber er også en travl mand. Da Nummer 9 bad om et interview i anledning af den vedkommende, livskloge og tankevækkende “Alans krig”, stillede han velvilligt op, men med det forbehold, at han kun kunne overskue en lille håndfuld spørgsmål. Det første lød som følger:
Kan du kort beskrive dit første møde med Alan Cope – fortælleren i “Alans krig” – og hvordan jeres venskab udviklede sig derfra?
– Vi mødtes ved et tilfælde, da jeg spurgte ham om vej på gaden. Det var venskab ved første blik. Han inviterede mig ind i sit hjem, introducerede mig til sin kone, sin hund, sin have – og til sidst sin livshistorie.
Hvad var det, der optog dig så meget ved Cope og hans historie, at du dedikerede år af dit liv til at tegne hans historie?
– Han var et venligt og meget specielt menneske. At være sammen med ham var behageligt og lærerigt. “Alans krig” og sidste års “L’Enfance d’Alan” (“Alans barndom”, red.) er blot biprodukter af vores venskab.
“Alans krig” er Copes fortælling, baseret på dine samtaler med ham. Men hvor meget redigerede du i hans talestrøm undervejs?
– Jeg båndede vores samtaler og skrev dem så ned, skar lidt fra, genskabte kronologisk orden, hvor det manglede, og så videre. Men al tekst kommer fra samtalerne. Jeg har forsøgt at gengive dem så trofast som overhovedet muligt, for jeg mindes vores tid sammen med meget stor glæde.
Du tegnede bogen med vand. Hvad ledte dig til dén metode og hvad var fordelene og ulemperne ved at anvende den?
– Med vand og blæk kan man gøre alting. Det har asiatiske malere bevist i årtusinder. Der er ingen ulemper, bortset fra min egen klodsethed. Men jeg vil hellere vise dig metoden end beskrive den:
Du har arbejdet i en række stilarter – ingen ville gætte uden at vide det, at “Brun” og “Alans krig” var tegnet af den samme mand. Hvad er drivkraften bag eksperimenterne?
– Jeg elsker at skifte kurs, det er livsnødvendigt for mig. Vi er alle sammen adskillige mennesker i ét. Hvorfor skulle nogle af dem gå arbejdsløse?
Hvad arbejder du på for øjeblikket?
– Første bind af “L’Enfance d’Alan” blev som sagt udgivet sidste år i Frankrig. Jeg har mange års arbejde på tegneserier om Alan foran mig. På det seneste har jeg jongleret en række forskellige opgaver, børnetegneserier, en antologi med italienske skitser, essays om at skrive og tegne – og hvad det gør ved dit liv – og så videre.
Del på
