Tweets og pantomime

Danmarks flittigste tegneserietweeter er Allan Haverholm (28.713 tweets and counting!), men tilsyneladende finder han også tid til at lave tegneserier.

For nyligt annoncerede Haverholm  – på Twitter, hvor ellers? – et rent overflødighedshorn af nye udgivelser, så Nummer 9 spurgte ham ud om det kreative overskud. Og som Twitter byder: Spørgsmål og svar på max 140 anslag.

Hej Allan, jeg kan se på Twitter, at du har haft travlt. Er det *fire* tegneserier, du lige har debuteret? Fortæl om dem.

– 30 DAYS OF COMICS er en serie for hver dag i november 2011, efter @madinkbeards forbillede. En arbejdsspurt ;)

En Kochalkask dagbog eller NaNoWriMo i tegneserieform?

– Der er ingen regler ud over at lave en tegneserie om dagen. Det er altid godt at blive tvunget til tegnebordet. Læg hjernen og tegn :)

- LOTS udsprang også af 30 DAYS; faktisk er de 40 sider resultat af én lang nats tegnen fra en sæson af tv-serien #Lost.

Men vel næppe en ren versionering eller hur?

– Nej nej, det er en registrering af kompositioner og baggrunde. Det er en serie om en jungle og en strand fuld af fly-vragdele.

– SEX & VIOLENCE er en flipbog i samarbejde med Mattias @elftorp; hans historie handler om politivold, min om… nå ja, sex.

Har jeg ikke før set en sextegneserie fra din hånd? Er det den? Hvad har den med politivold at gøre?

– Begge serier er tidligere udgivet i C’est Bon Anthology. SEX er en direkte parafrase over VIOLENCE, begge fortalt i første person.

– Fortalt uden ord, altså! Alle mine nye udgivelser er pantomimer, med et forord til hver for at introducere konteksten.























– KŌAN er en samling serier, jeg har tegnet i ledige stunder over vinteren. De er så godt som tømt for handling, rene meditationer.

Er det stadig tegneserie, hvis der ikke er nogen handling?

– Nu er du provokerende! Tegneserien i sit mest basale er ikke betinget af en a-til-b handling, den er “bare” montageforløb af billeder.

– I KŌAN er serierne fordelt i tre temaer: Travel, Home & Surveys, som skaber en ramme, hvor læseren selv fortæller med.

– Så er der EDEN MUSÉE, som jeg laver med @KolbKarlsson, der er del af et mere illustrativt hæfteprojekt.

– Og måske en enkelt tegneserie til, hvis jeg har lyst. Det blir mere for sjov.

Hvordan har du nået at lave så mange? Eller har du bare sparet op gennem længere tid?

– Jamen alene november gav jo materiale til to bøger! :D KŌAN og SEX&VIOLENCE har lidt længere tid på bagen, hhv 6 måneder og 2 år…

Hvorfor minicomics?

– Det var fordi SIS nærmede sig, jeg fik fart på – og den hed jo tidligere Small Press Expo. Så småtryk -> minicomics…

– Ej, det er gas. Jeg ville ikke vove et oplag på 4×500 mærkelige tegneserier, det er smidigere at trykke 50 og se om der er grobund for mere.

Det er seks år siden, Sortmund udkom. Er det ikke på tide med en ny tegneserie, der er tyk nok til at have en ryg?

– Det kunne jo både KŌAN, LOTS og 30 DAYS sådan set have, med 40-64 sider? Plus, jeg har ikke energi til at bruge 6 år på en bog igen.

Hvilke tegneserier har du planlagt at lave resten af året?

– Jeg remixer @OliverEasts næste bog (og han tar KŌAN-bogen under behandling) klart til Thought Bubble i november.

Det er det 3. samarbejde, du nævner. Er det noget, tegneseriemediet egner sig særligt til – eller er det bare, fordi det er sjovt?

– Det er fordi det er sjovt. Intet opstår i et vakuum, og jeg får meget inspiration af at forholde mig til andres kunst eller serier!

- Jeg har kontakt med flere andre der laver eksperimenterende serier, i ind- & udland. Hvis jeg sad alene med det, ville jeg få hyttekuller!

– Så blir der måske en bog til à la LOTS, og KŌAN-sitet bliver løbende opdateret. Og forhåbentlig får jeg kunststøtte til en tegneseriemanual?

Skriv lige 140 anslag om den manual.

– Det er en arbejdsbog, hvor jeg går ned i tegneseriens grunddele, uden skelen til genre eller form. Ligesom en ABC, men om billedfortælling.

Om Steffen Rayburn-Maarup