Forfatter Henrik List udsendte i 2001 sin novellesamling “Pussyland – Historier fra Amerika”. Sammen med tegnere Søren Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch har List nu skabt “Pussyland Express”, hvor tre af novellerne er blevet til tegneserie. Vi har interviewet List og de tre tegnere om bogen. I denne anden del snakker vi med Pedro Lopez.
Pedro Lopez har bidraget til en massiv mængde antologier, heriblandt “Knivsæg”, de amerikanske “Graphic Classics” og en række historier til det britiske forlag AccentUKs antologier. Han har også leveret stemningsfulde og genrebevidste tegninger til sidstnævnte forlags WesternNoir-serie med historien “Kiss of Death”. Pedro er i tegneseriekredse kendt for at være en meget flink, forholdsvis ung mand. Hvordan er han mon endt i dette selskab? Vi spurgte ham.
Hvordan blev sådan en pæn ung mand som dig rodet ind i det her projekt?
Jeg blev kontaktet af Paw Mathiesen fra Fahrenheit for et lille års tid siden. Paw søgte efter tegnere til et Henrik List-tegneserieprojekt. Søren Mosdal var allerede inde over. Jeg kan ikke huske om Jørgen Bitsch også var med på det tidspunkt. Men det var et yndigt selskab af talentfulde folk, og det kunne jeg ikke sige nej til. “Om jeg er interesseret i at være med, Paw? Selvfølgelig!”
Kendte du til Pussyland eller Henrik List på forhånd? Eller var det helt nyt for dig?
Helt nyt. Jeg kunne dog huske Henrik List som anmelder hos Berlingske Tidende. Jeg vidste, at han var forfatter. Men jeg kendte ikke hans værker.
Hvor bundet var opgaven? Afleverede List et detaljeret, fuldt manuskript, eller var der mulighed for at tage friheder og fortolke?
Manuskriptet var en omskrivning af en af hans noveller. Det var så op til mig at layoute, tegne og fortælle. Her havde jeg frie hænder. Undervejs i tegneprocessen diskuterede Henrik og jeg flere detaljer for at skabe et autentisk miljø – hvilket tøj folk bar, hvordan så gaderne ud, hvad gjorde stærkt indtryk på Henrik under hans ophold i Miami, osv.
Dine tegninger emmer af B-films-stemning og en passende dosis americana. Hvor hentede du den visuelle inspiration til figurer, miljøer og stemninger?
At læse Henrik Lists manuskript til ”Mig & Mickey” var som at stikke hovedet ind i en amerikansk B-kriminalfilm fra 80’erne. Henrik har blik for detaljer og beskriver miljøerne utroligt levende. Jeg kunne se barens fedtede vægge og Miamis varme sol for mig. For en tegner var manuskriptet et visuelt tag-selv-bord. Et godt eksempel er begyndelsen af ”Mig & Mickey”, hvor jeg med tre paneler beskriver Mickeys bar: Jack Daniels, Spider-man-askebæger, jukebox, cigaretrøg. Detaljerne er løftet direkte fra manuskriptet.
Desuden har Henrik og jeg (som langt de fleste mænd over de 35 år) efterhånden indtaget en overdosis af amerikanske film og tv-serier fra 80’erne. ”Mig & Mickey” er et afkom af Henriks egne oplevelser og netop denne fiktion. Jeg har aldrig været i Miami og måtte gribe, hvad amerikansk popkultur havde serveret for mig i tidens løb. En stor del af min research var (ud over at google helt vildt) derfor blandt andet at gense De Palmas ”Scarface” og Mickey Rourke-film fra 80’erne.
Farverne er desuden et afgørende, stemningsskabende element i Mig & Mickey og fortjener at blive nævnt. Det er den talentfulde farvelægger Matt Webb, der står bag farvelægningen. Farverne er flade og afspejler æstetikken i datidens tegneserier og popkultur. Ikke nogen fancy photoshop-effekter her. Matt fik næsten frie hænder til at ramme den rette Miami-stemning, og det gjorde han meget godt. Jeg definerede kun farverne på enkelte karakterer og lokationer, om det var nat eller dag, neonlys eller sollys.
Bogens natur taget i betragtning, var der så visse billedgooglinger, der var mere saftige end andre? Og måske foregik efter børnene var smidt i seng?
”Mig & Mickey” indeholder i modsætning til de to andre historier ikke noget specielt pornografisk. Det vildeste er en mandlig stripper fra 1989 med erigeret lem. Jeg billedgooglede “male stripper 80’s” og morede mig gevaldigt, haha.
Selvom der er tre tegnere på samlingen, så fungerer den alligevel ret homogent som sammenhængende værk. Var der nogen interaktion i forhold til de to andre noveller i samlingen? Enten mellem dig og List eller mellem dig og redaktøren eller de andre tegnere?
Jeg havde ikke kontakt til Søren og Jørgen (de to andre tegnere!) under tegneprocessen. Jeg mødtes først med dem efter udgivelsen. Jeg havde enkelte sider af Sørens til gennemkig, blandt andet så formatet kunne være den samme i vores tegneserier. Overblikket over hele udgivelsen lå hos Henrik List og Fahrenheit, som havde kontakt til tegnerne og dirigerede os igennem forløbet.
Flere anmeldere har nævnt Hernandez-brødrene, når de skal forklare din tegnestil i ord. Hvilke tegnere har inspireret dig i forhold til stil og måden at fortælle visuelt på?
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har anset Hernandez-brødrene som inspirationskilde. Jeg kan dog godt se, hvorfor flere anmeldere nævner dem. Vi har begge en stram, sort/hvid streg, på grænsen til det cartoony, men med realistiske miljøskildringer.
Jeg er selv meget inspireret af Jacques Tardi. Mine tidligere tegneserier (helt tilbage fra da jeg var 14 år) var ofte næsten rene kopier af Tardis tegneserier. Det var Tardi der med Adele-serien og hans sort/hvide 70’er-serier for alvor fik trukket mig ind i tegneserieverden. “Jeg vil lave det samme som Tardi!!!” Hans ekspressionistiske, men alligevel realistiske streg, samt de spændende, til tider eventyrlige, og som regel kyniske historier er sært dragende, og jeg kan betragte hans tegninger, især dem fra 70’erne i timer og få den der hjertebankende æstetiske oplevelse. En overgang var jeg dog alvorligt bekymret for om min stil lignede Tardis for meget.
Af andre inspirationskilder vil jeg umiddelbart nævne Hugo Pratt, José Munoz, Eduardo Risso og Marcelo Frusin. Den talentfulde Danijel Zezelj er også en stor inspirationskilde med hans eksplosive, grove, stemningsfulde stil.
Hvis du kunne lave en hvilken som helst type tegneserie, hvad skulle det så være?
En western! Som jeg sjovt nok er i gang med nu (og har været i gang med i lang tid efterhånden). Jeg er også glad for hårdkogte noir-krimier med indviklede plots. Kan være jeg bevæger mig i den retning på et tidspunkt.