Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor vi to tidligere tegneserieredaktører taler tegneserier til tosserne går hjem.
Vi fortsætter, hvor vi slap sidst, og taler meget mere X-Men. I sidste afsnit (hør det her) tog vi udgangspunkt i den biografaktuelle X-Men Apocalypse og dykkede ned i de tidligste mutanteventyr af Jack Kirby, Stan Lee, Roy Thomas og Neal Adams med flere. Denne gang handler det hovedsagligt om én mands værk: Chris Claremont, manden der skrev X-Men i to årtier.
Ham har Marvel-Morten lidt at sige om:
Chris Claremont. Foto: Wipedia
Mig og Chris.
Som nogen af jer måske ved, så oversatte jeg Marvel i mange år…og en af de forfattere, jeg havde det største had/kærlighedsforhold til var Chris Claremont. Mange år før jeg begyndte på at redigere og oversætte Marvel-tegneserier sammen med Henning Kure, var Chris dukket op som en forfatter, der virkelig bragte et frisk pust ind i hele Marvel-universet.
Jeg husker stadig, da jeg læste Iron Fist nr. 4, som Chris havde lavet sammen med John Bryne, og jeg tænkte….Hej! Det er jo godt, det her!
Det var en periode i Marvels historie, hvor kvaliteten var i bund, så det var fedt at finde en diamant midt i alt sølet, og denne diamant var makkerparret Claremont og Byrne. De blev på Iron Fist til nr. 15 (hvor bladet lukkede), men inden da havde de virkelig fået opbygget et samarbejde, som de ville tage med over til X-Men.
Chris har det bedst, når nogen siger nej til ham, når nogen stritter imod, og det gjorde Byrne. Jeg behøver ikke at fortælle dem, der læser denne lille tekst, hvor god deres tid sammen på X-Men var, for de var nok et af de to eller tre bedste teams i Marvels historie.
Det endte selvfølgelig i det store drama, med chefredaktøren Jim Shooter som den store skurk, og Chris blev efterfølgelse mere eller mindre enehersker over mutanterne. På godt og ondt.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg sætter stor pris på den gode Claremont, men nogle gange ville jeg ønske, at han ville holde lidt igen med sin strøm af ord og mutanter. Der var øjeblikke som oversætter, hvor jeg ønskede ham ned i den dybeste afgrund af helvede.,.. Men så ihukom jeg Iron Fist nr. 4 og alt det gode, han havde givet os igennem årene.
Det sidste Marvel, jeg oversatte, var en samling med rent Chris’ X-Men, og jeg troede aldrig, jeg skulle blive færdig. Gudskelov var den allersidste historie tegnet af Barry Smith, og han kunne få Chris til at holde igen, så jeg overlevede og blev færdig klokken 7 om morgen på deadline-dagen. Ak, ja! Disse minder…..
Suk. Hjernen har taget skade, og jeg giver Chris skylden. Vil i den forbindelse lige sige, at vi i podcasten kommer til at bytte om på Thunderbrid og Warparth, og at det er i nummer 5 af X-factor, at den slemme Apokalypse dukker op.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
God fornøjelse med podcastet, som du kan høre her:
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
God lyttehygge!
Med venlig hilsen
Kim Helt
Tidligere afsnit af “Supersnak”:
Del på
