I august udkommer tredje hæfte i Lars Krams “Arch Enemy”-serie, der samtidig bliver tilgængelig digitalt. Nummer 9 snakker tegneserier med talentet.
Som resten af det såkaldte Octopulp-kollektiv har Lars Kram det seneste halve år produceret tegneserier på samlebånd fra en gammel kaserne i Viborg.
I den Brian Michael Bendis-inspirerede serie Arch Enemy (Youtube-trailer) er det superheltene, der er de onde, og bankrøverne, der er de gode. Kram laver også løse serier til kollektivets Octopulp-antologi og dagbogsstriber om amerikanske tegneseriefestivaler.
Som tegneserielæser er han mest til det angelsaksiske, men eksperimenterer lidt med det dér manga, de unge er så vilde med. Og så er han i øvrigt mand for at forklare, hvorfor så mange serieskabere af en vis alder prøver at tegne som Hellboy-skaber Mike Mignola …
Hvad er den første tegneserie, du husker at have læst?
– Rasmus Klump Bygger Radiostation. Jeg husker, at jeg gik rundt efter min mor inde i Brugsen og læste den og grinede højt – åbenbart meget højt. Jeg var vel 4-5 år, eller sådan noget. Jeg kunne vist ikke læse, men jeg kunne se billederne. Det er et mesterværk af falde-på-halen komik.
Hvis du skulle nævne en tegneserie, der i sin tid inspirerede dig til selv at lave tegneserier – hvilken én ville du så pege på?
– Jeg kopierede alting, da jeg var dreng. Når jeg læste Jumbobøger, lavede jeg Jumbobogs-tegneserier, og når jeg læste superhelte, lavede jeg serier med Hulk og Spider-man. Jeg skulle bare lave tegneserier, ligegyldigt hvad! Jeg skrev også min helt egen version af “Jurassic Park” på over 100 sider skrevet i hånden i et kladdehæfte, fordi jeg var utilfreds med originalen.
– Senere fik Hellboy en ret stor betydning. Jeg opdagede den, da jeg var 15 eller 16, ellers en alder, hvor man nemt giver op, fordi man bliver for selvkritisk. Men da jeg så Hellboy var det sådan en “wow, det her kunne jeg sgu også godt lave”-oplevelse, ikke fordi det var dårligt, men fordi det var enkelt. Jeg tror, det er noget af det samme, der fænger unge ved manga i dag: Det ser supersejt ud, men det er ikke sådan noget Jim Lee-agtigt lir, som man ikke føler, man nogensinde vil kunne lave selv. Med Hellboy kunne man se, at det egentlig bare var nogle streger på noget papir, og det inspirerede mig meget.
Hvis du skulle vælge én favorittegneserie, hvilken ville det så være?
– Grant Morrisons The Invisibles er et rigtig godt bud. Det er fanme en sexet tegneserie! Den er jo lavet for at ændre verden – og den kan virkelig åbne nogle døre for dig. Det er sjældent, man finder noget af det format – noget, der virkelig sprænger grænserne! Det gad jeg godt se mere af!
– Jeg kan godt lide den måde, The Invisibles eksploderer i hovedet på én og sender én ud af alle de her vildspor, som man selv kan udforske, og der er alle de her tråde fra popkultur, sammensværgelsesteorier og verdenslitteraturen, der væver sig ud og ind af hinanden. Når man støder på nogle af de samme ting forskellige steder, begynder man pludselig at forstå nogle ting om verden, f.eks. når man finder ud af, at navnet King Mob er en hentydning til Malcolm Mclaren. Det er bare en skøn oplevelse, når et værk kan bidrage til at udvide ens horisont og vække ens nysgerrighed.
Hvilken tegneserie ville du ønske, du havde lavet?
– Ikke nogen. Jeg kan ikke forestille mig, hvorfor jeg skulle have lyst til at lave en andens tegneserie? Jeg er i hvert fald ikke stødt på nogen endnu, som har lavet præcis det, jeg prøver at lave.
Nævn en tegneserie, du er vild med, men har svært ved at overbevise andre om at påskønne efter fortjeneste …
– Det bliver The Invisibles igen. Jeg tror, jeg fokusere mere på historien end mange andre, for jeg kan se, der er mange, der synes den er grimt tegnet, især de første numre – men det generer ikke mig så meget. Og så synes jeg Concrete er et overset mesterværk også. Folk bliver vist nemt lidt stødt af Paul Chadwicks til tider meget moraliserende fortællestil, men jeg synes, det er pisse fedt, at han tør. Og jeg er selvfølgelig rørende enig med ham, hvilket ikke overrasker nogen.
Nævn en serieskaber, du har ”opdaget” for relativt nyligt, hvis ting har gjort indtryk på dig – og den tegneserie, der introducerede dig for vedkommende …
– Jeg læser egentlig mest bøger for tiden, men det kunne være Craig Thompson og Blankets, som jeg var den sidste i verden til at læse.
– Derudover har jeg været rigtig overrasket over og imponeret af Kevin Huizenga’s “Curses”, og Tayio Matsumotos Tekkonkinkreet. Jeg prøver generelt at åbne mere op for mangaen, og har været ude og anskaffe mig lidt forskelligt af det, som “de unge” render og læser …
“♥ tegneserier” er en Nummer 9-interviewserie, hvor tegneseriefolk fortæller om tegneseriefavoritter. Tidligere: Peter Madsen, Jacob Rask, Peter Kielland, Silke Nedergaard, Søren Mosdal, Peter Snejbjerg, Rikke Villadsen, Henrik Rehr, Christoffer Zieler, Niklas Asker, Rasmus Bregnhøi, Tore Bolhøj, Dong Trieu Do, Paw Mathiasen, Lars Jakobsen og Mikkel Sommer. Flere interviews følger.
Del på
