En grum beretning om svigt og incest gemmer sig bag julekalenderens 10. låge.
Engang var lille Malin Biller lykkelig. Lykkelig i datid, vel og mærke, for lykken varer ikke ret meget længere end til den første side af hendes selvbiografiske lidelsesfortælling ”I skovens dybe stille ro”. Sammen med sin familie flytter hun væk fra den tidlige barndoms idyl og ind i en mørk skov, hvilket jo er en fin metafor for den labyrint af skrækkeligheder, hun herefter befinder sig i.
Faren begynder at drikke, moren bliver mere og mere fraværende, og værst af alt begynder den stakkels Malin at få natlige besøg af sin fulde farmand. Senere må hun døje med alt fra religiøse tvangstanker til spiseforstyrrelser. Det hele skildres fra børnehøjde: Farens alkohol kaldes f.eks. ”voksensaftevand”, imens tegningerne er bevidst naivistiske og barnlige. Biller blander tegningernes barnlighed med groteske udbrud af grimhed, hvilket smukt skaber bro imellem tekst og tegninger.
Man kunne måske argumentere for, at både Biller og læseren distanceres fra historiens sandhed og grusomhed ved at filtrere den igennem barndommens naivitet og tegninger, der langt fra er naturalistiske, men faktisk er det nok det greb, der bogen så umiddelbart læselig, som den er. Når vi snakker om lidelser af Lars Von Trierske dimensioner, gør det ikke noget, at der bliver lagt en buffer ind imellem ondskaben og læseren. Biller leverer også en overraskende mængde humor og overskud i sin fortælling, så det er ikke udelukkende mørke, der præsenteres.
Bogens skitseagtige, umiddelbare og bevidst grove look understøttes fint af håndtekstningen, der sætter prikken over det visuelle i. Den er ikke altid lige let at tyde, men den sitrer og reagerer på både tekstens indhold og det billederne viser. Bogens grove udseende er altså bedragerisk, da der i dén grad er tænkt over helhedsindtrykket.
Det er en bog, der fortjener at blive læst, også selvom emnet måske afskrækker lidt. Der er ikke tale om en biografi om en kendt skuespiller, en reality-stjerne eller en politiker, men i stedet en sand historie om en almindelig pige, der skulle så grueligt meget igennem. Og en verden, der ignorerede hende og hendes problemer. Malin Biller tvinger os til at kigge og forstå. Og det er en god ting.
“Julegodterne” er fundet ved afstemning blandt Nummer 9s skribenter, der har peget på deres bedste tegneserieoplevelser i 2012. De valgte tegneserier præsenteres én for én frem mod juleaften, hvor udgivelsen, der har fået allerflest stemmer, åbenbares. Ovenstående tekst er en redigeret udgave af Michael Lindals “I skovens dybe stille ro”-anmeldelse.
Del på
