Frem mod juleaften samler Nummer 9-redaktionen op på nogle af årets bedste tegneserieoplevelser. I dag: Virkeligheden som tegneserie.
I antologien ”Dokument” tager 15 danske serieskabere i 14 bidrag brydetag med virkeligheden. Undervejs tegner de nye stier og hovedveje for den faktabaserede tegneserie. Her er forordet, propagandapjecen, informationsplakaten, historieformidlingen, journalistikken, rejsebeskrivelsen, det personlige essay, satiren og dagbogsnoterne. Og fiktionen, for det ikke skal være løgn. I dén grad et katalog over den virkelighedsbaserede tegneseries muligheder.
Tag bare Simon Bukhaves ”Thiess”, der fortæller om forhøret af den 86-årige titelperson, der i 1692 i Letland bliver anklaget for at være varulv. På sølle seks sider gives et fascinerende indblik i 1600-tallets religiøse verdensforståelse (komplet med adskilte russiske, tyske og lettiske helveder), og et par store smukke tableauer af hekse og varulve, der henholdsvis stjæler og tilbageleverer landets frugter. Eller Johan F. Krarups fortjent roste og Ping-nominerede ”Nostalgi”, hvor serieskaberen besøger en seriesamler i livskrise. Krarup fralægger sig den beske ironi, han ofte gør brug af, men beholder sit klare blik for de små detaljer i måden, vi opfører os, taler sammen og behandler hinanden på. Det kommer der et både nænsomt og hårdt portræt ud af, hvor farverne fortæller med, og den varierede sideopbygning giver rytme og præcision til fortællingen.
Men”Dokuments” måske bedste bidrag er også det længste. Under titlen ”Det ene med det andet” folder et år af Signe Parkins udvalgte dagbogstegninger sig ud over 23 sider med hverdagstrakasserier og små huller af lykke: skænderier med manden, kreative kriser, syge børn; en sommerfugl, der soler sig på fortovet, børnene i badebassinet om sommeren, pennen der flyder på papiret. Og mormorens død, der både trækker en rød tråd gennem de løse sider, og giver dem en samlet, blå tone. Det er vældigt genkendeligt og vanvittigt banalt, men fortællingen bæres hjem af Signe Parkins udtryksfulde, fabulerende pen. En virkelighedsgengivelse, der ikke er proportionel, men emotionel korrekt.
Det er ikke alle serierne i ”Dokument”, der er lige vellykkede, og ikke alle nye spor, der virker lige perspektivrige. Men sådan må det nødvendigvis være med så mange bidragsydere, der er ude og vinde nyt land for den virkelighedsbaserede tegneserie. Her er en inspirerende mangfoldighed i både tilgange, stilarter og formsprog. Og visuelt er det noget af en fest. Røven tegnes ud af bukserne over en kam, og således markerer ”Dokument” også det uanstændige overskud af talent, der er i den danske tegneseriebranche.
“Julegodterne” er fundet ved afstemning blandt Nummer 9s skribenter, der har peget på deres bedste tegneserieoplevelser i 2012. De valgte tegneserier præsenteres én for én frem mod juleaften, hvor udgivelsen, der har fået allerflest stemmer, åbenbares. Artiklen oven for er en redigeret udgave af Nummer 9s anmeldelse af “Dokument”.