Bag dagens julekalenderlåge gemmer sig daglige bidder om livet som mor, skabt af Line Kjeldsen Jensen på Instagram.
Vil du læse frustrerede skriverier fra førsteverdens-veluddannede kvinder om at blive mor, så kig på Politikens debatsider. Her er det altid muligt at finde mindst et sydende debatindlæg fra en kandidatuddannet, nybagt mor, som (berettiget) føler sig som en indsat i Guantánamo efter bare et par måneders barsel. De debatterende damer skifter mellem at forsvare deres valg af barsel, til at lange ud efter andres valg af samme, og pege harmdirrende fingre mod samfundet, politikerne eller bedsteforældre-generationen, mens de insisterende, og med lange ord, forsøger ikke at udskamme sig selv som forældre.
Midt i moradset af bulderkogende indlæg (uden løsningsforslag) dukkede der tegninger op på Instagram engang i starten af 2016. Tegneren bag, er Line Kjeldsen Jensen, der var på barsel med sit tredje barn. Hun kunne ikke støtte på sin fod og manden, der er turnerende musiker, er sjældent hjemme, og ud af den situation opstår der nødvendigvis en del frustration. Jensen kommer heller ikke med løsninger, men hvad der mangler hos de arrige debatdamer, savner man ikke hos Jensen. Hun fortæller om livet med børn i hverdagsdanmark i enkle tegninger med lidt, eller ingen, ledsagende tekst. Jensens illustrationer er en kærkommen, autentisk fortælling om det hårde i at være på barsel, uden at skyde skylden for omstændighederne over på resten af verden. Hun fortæller og dokumenterer, hun føler ærligt og humoristisk, hun udstiller sig selv, uden at udlevere sig selv – og det fungerer fremragende.
Jensens hverdag er, som de flestes, mere rullepølsemad end rockmusik, og både Trump, miljøproblemer og andre samfundsproblemer er helt virkelighedstro fraværende – som de bør. Jensen rammer hovedet på sømmet, når hun beskriver barselsboblen, hvor verden udenfor aldrig rigtig trænger ind. Hun fanger hvor stride børn er, de små sataner, de sover aldrig når man har brug for det, de skider alle steder og ens identiet forsvinder i rumlen fra en centrifugerende vaskemaskine. Men midt i det hele skinner solen alligevel, fra ansigtet hos det barn man selv har lavet. Netop de meget modsatrettede følelser fanger Jensen uden de store armbevægelser, i sine udtryksfulde blyantstegninger.
De statiske figurer har utrolig udtryksfulde, viftende gummislangearme der følelsesfuldt vifter i alle retninger, ledsaget af ovale øjne med næsten konstant nedadgående øjenkroge og tunge rander. Håndteksten er næsten en karakter i sig selv, levende og letlæselig, en stil der lander midt mellem noget lidt barnligt og en voksen der skriver med venstre hånd, fordi det er den hun har fri. Ind imellem vikler taleboblerne sig om Jensens trætte alter ego i form af børnenes råben, så man næste kan høre det i sine egne ører.
Nu om stunder er barslen overstået, men Jensen fortsætter med familielivets trængsler på Instagram, krydret med prøvelserne som kreativ selvstændig. Et udvalg af striberne er samlet i den fine bog ”I morgen starter det forfra”, hvor man endnu tydeligere kan se Jensens baggrund som grafisk designer. Bogen er et virkelig vellykket bud på, hvordan man egentlig udgiver en webtegneserie så den bliver en bog, og ikke bare en trykt version af det digitale ophav.
“Jul på nettet” er årets julekalender på Nummer 9. De anbefalede webserier udgør et skønsomt udvalg plukket blandt alle de digitale tegneserier, der er tilgængelige netop nu, af skribenterne selv. Rækkefølgen, anbefalingerne optræder i, udgør ikke nogen kvalitativ rangordning.