Gale serieskabere! Døde superhelte! Endeløse webserier! Og det er kun begyndelsen i ugens guide til tegneserie-nettet.
Okay, dér fik vi måske oversolgt ugens linksamling en knivspids. Sandt at sige har det været en lidt tynd omgang, især på de amerikanske serie-sites, der synes præget af en vis mathed oven på en angiveligt voldsomt vellykket Small Press Expo.
Apropos SPX, så er det lidt pudsigt at opleve festivalarrangør Warren Bernard prale af at have både Daniel Clowes og Chris Ware i programmet:
My memory is that Clowes and Ware haven’t been at the same convention/festival together in the 21st Century.
Her i lille Danmark kan vi måske komme på et enkelt eksempel. Ikke fordi Bernard skal gå og have styr på Komiks.dks gæsteliste, men når man påtænker, at Clowes og Ware fik selskab af både Charles Burns, Dave Gibbons, Frank Quitely, Jean Van Hamme og flere til dengang i 2010, så er der grund til lige at sende en venlig tanke til de flittige herrer bag det, der nu hedder Copenhagen Comics. Må 2013 blive en bare tilnærmelsesvist så god årgang!
Tilbage til ugen, der gik. Marvel er nok engang ved at tage livet af en populær figur, vist mest fordi den amerikanske mainstreampresse stadig ikke har opdaget, at det gør superhelteforlagene hele tiden. Der er med andre ord god presse i dødsfald, og så betyder det åbenbart mindre, at alle seriens trofaste læsere blive konfronterede med blodsudgydelserne længe før de kan læse tegneserien. Serieskaber Ty Templeton kommenterer vittigt.
Nu vi er ved superhelteforlagene, så er de under intens beskydning fra tidligere ansatte for øjeblikket – senest var det Rob Liefeld, der skød på DC, og nu er den prominente forfatter Greg Rucka ude med riven efter samme forlag:
Despite what the publishers say, their interest in the talent is minimal now, the interest is only in promoting the financial worth of their properties.
Apropos gale serieskabere: I forrige uge annoncerede Dave Sim, skaberen af den populære indie-serie Cerebus, at han gik på pension – mere eller mindre. Ingen ville have hans tegneserier længere, forstod man, virkelig tarveligt. Det fik Fantagraphics’ Kim Thompson til at tilbyde Sim at hjælpe med at relancere Cerebus på bogmarkedet:
Heck, such repackaging might very well pay Sim enough that he could spend the next several years drawing up whatever the hell he wanted in terms of new projects and not have to worry about making a dime off of them in the interim … But I think he’s too deep into his Final-Station-of-Dave-Sim-the-Martyr narrative to even consider such an idea.
Her er Dave Sims svar. Og hvis du har svært ved at finde hoved og hale i det, så bare rolig: Det er ikke dig, der er noget galt med.
Så er der også den seneste stribe af tændstikmandsserien XKCD, som er på alles læber netop nu. Her kan man clicke og dragge i det uendelige, og den er virkelig lidt af et vidunder.
Når du er færdig med at gå på opdagelse i Randall Munros (næsten) uendelige lærred, kunne filippinske Gerry Alanguilans korte selvbiografiske beretning om et liv med søvnlammelse være en mulighed. Og har du i det hele taget smag for tegneserier fra eksotiske lande, hvad så med en oversigt over new zealandske serieskabere?
Til sidst: Mens vi venter på Chris Wares “Building Stories” – for det gør vi – kan et fint udvalg af serieskaberens forsider til magasinet The New Yorker beundres lige her. Det er umagen værd.




Building Stories ER kommet!
“Her er Dave Sims svar. Og hvis du har svært ved at finde hoved og hale i det, så bare rolig: Det er ikke dig, der er noget galt med.”
Er det fordi Sims generelt er uforståelig? Jeg har givet Cerebus serien flere chancer, men jeg har aldrig fattet en brik? (Men tegningerne er flotte). Hvorfor er det en “indie-serie”?
“High Society”, første halvdel af “Church & State” og “Jaka’s Story” er fremragende, derefter gav jeg hurtigt op. Sim led vistnok af tiltagende psykisk et-eller-andet der gjorde at sagaen blev mere og mere ulæselig.
Umiddelbart ville jeg mene, at det ville være lettest bare at skrive Sim sådan lidt ud af tegneseriehistorien, og så lade dem der VIL læse serien opstøve den antikvarisk.
Jeg har skrevet lidt om Sim og Cerebus her.
Fuck mand, 2. halvdel lyder godtnok røvsyg. Life’s too short! Hvis man havde tålmodighed til den slags, kunne man vist lige så godt bruge sin energi på at stave sig igennem “Ulysses” eller “På Sporet af Den Tabte Tid” eller en milliard andre værker ‘Man Burde Have Læst’ i en perfekt verden hvor man ikke havde zapper-hjerne.
@ Jakob: “Indie” refererer i dén her sammenhæng til den omstændighed, at Sim var en af de absolutte pionérer inden for self publishing – han byggede en imponerende karriere op uden hjælp fra et forlag, og dén uafhængighed forfølger han stædigt den dag i dag, som hans svar på Fantagraphics’ indirekte henvendelse indikerer …
I forhold til Cerebus, så er den egentlig relativt nem at gå til de første par bind: Den starter som en fantasyparodi og udvikler sig til en politisk satire – først derefter begynder den at blive virkelig underlig
@ Thomas: Hvor er “Building Stories” allerede udkommet? På amazon.com står den til at komme 2. oktober, og Jonathan Cape udsender den tilsyneladende 4. oktober i UK …
Den flyder over hele København, i tegneseriebutikkerne og diverse boglader. Måske er den også i downtown Skanderborg…?
@Niels & Erik: Aha. Tak.
@ Thomas: Det kan jeg love dig for, den ikke er
Men cool, at København bare er totalt på forkant med Ware …