Ole Comoll Christensens første længere tegneserie på egen hånd er en hverdagsfortælling med rumvæsener. Studér fænomenet her.
Han er nok bedst kendt som tegner på “Dimensionsdetektiven”, men den garvede serieskaber Ole Comoll Christensen har en lang række kortere fortællinger efter eget manuskript på samvittigheden. Med “Han, hun og algobatoren” er han for første gang klar med en lang, sammenhængende tegneseriefortælling.
Det er en finurlig 72-siders sag, Comoll har skruet sammen, underspillet, ironisk og vittig. Vi følger rumvæsenerne Erd og Gez, der desperat mangler en reservedel til deres nødstedte rumskib. Nu går jagten på en “algobator” gennem den søvnige by Tuchola, der på præcis denne aften er ualmindeligt feststemt.
Undervejs sker alt og intet, og at læse “Han, hun og algobatoren” er lidt som at se en af de dér skæve slice of life-film, der kom så mange af i kølvandet på Quentin Tarantinos gennembrud med “Pulp Fiction”. Men på den gode måde, se bare de første otte sider nedenfor, der også giver et fint indtryk af tegneseriens cartoony Sin City-stil:
Del på
