Nummer 9 har spurgt fire danske superheltekendere om DCs store september-reboot. I dag: Mads Bluhm.
Til september starter samtlige superhelteserier fra det amerikanske forlag DC forfra. Tegneseriehæfterne om Superman, Batman og alle de andre forsynes med et stort, lysende ”#1” på forsiden, og den alenlange saga, DC-universet med tiden har udviklet sig til, nulstilles.
Bagtanken med de i alt 52 nye serier er at give de gamle helte en vitaminindsprøjtning og samtidig tiltrække uindviede læsere, men hvor realistisk er dét projekt? Og hvad kan vi som læsere forvente os af DCs ”New 52”?
Nummer 9 har spurgt fire af Danmarks fremmeste superheltekendere, og svarene vil rulle ind henover ugen. Tredje mand i spotlyset er Mads Bluhm, formand for Komiks.dk, tegneserieformidler og bibliotekar.
Mads, hvad mener du overordnet om DCs reboot?
– Hvis jeg skal svare med én sætning, så er jeg vild med ideen, men ikke helt overbevist om, at udførelsen bliver helt god. Personligt har jeg aldrig brudt mig synderligt meget om continuity, da det har en tendens til at hæmme de gode historier. Det DC, jeg læser, er i opsamlinger, og jeg er ikke interesseret i, hvordan den enkelte historie hænger sammen med det øvrige DC-univers. Jeg interesserer mig for, om historien i sig selv er god.
– Marvel havde for nogle år siden stor succes med deres Ultimate-univers, og endnu længere tilbage står DCs egen “Crisis on Infinite Earths” stadig som et bevis på, at nogen gange ændrer tingene sig faktisk – også for superhelte. Continuity’en er, som jeg ser det, ikke engang DCs største problem. Jeg synes, at de over en lang årrække i stigende grad er blevet mere og mere kyniske og brutale, ja grænsende til det sadistiske i forhold til deres ikoniske helte og skurke. Der er snart ikke den DC-helt, som ikke har slået nogen ihjel eller er moralsk anløben på anden vis, og en del af skurkene har gjort utilgivelige ting, som ville få selv Gandhi til at kræve dødsstraf. Flere af DCs nyere events som “Crisis of Conscience”, “Infinite Crisis”, “Blackest Night” og især “Cry for Justice” har efterladt mig med en dårlig smag i munden. Brutalitet for brutalitetens egen skyld er ikke befordrende for den gode historie. Jeg håber, at DC vil bruge rebootet til at finde en lysere tone til deres helteunivers. Det er i dén grad tiltrængt.
Nævn fem titler, der ser lovende ud …
– Action Comics, fordi Grant Morrison altid er interessant at læse. Selv når det går helt galt for ham, er der noget at komme efter. Han har skrevet den eneste interessante Supermanhistorie i de seneste 10 år, “All-Star Superman”. Man skal dog altid passe på, når man går tilbage til en figur, som man har gjort noget enestående med – jeg kigger på DIG, Frank Miller – men hvis nogen kan, så er det Grant Morrison.
– DC Universe Presents, fordi Jeg SKAL læse alt med Deadman. Mere er der ikke at sige om den sag!
– Justice League Dark, fordi jeg er sært fascineret af ideen om et team bestående af de mere sære og okkulte DC-figurer. Jeg har et ambivalent forhold til, at man prøver at inkorporere John Constantine fra DCs Vertigo-linje. Men min nysgerrighed er pirret, og Deadman er også med her, så den må jeg læse.
– Aquaman, fordi jeg har et blødt punkt for havkongen Arthur Curry, og Geoff Johns har tidligere haft stort held med at revitalisere hensygnende figurer.
– Frankenstein, Agent of S.H.A.D.E., fordi jeg er vild med Jeff Lemires “Essex County” og altid har elsket Frankensteins monster, så det her kan ikke gå galt – eller?
– Batgirl, fordi jeg er meget spændt på at se, hvordan DC revitaliserer Barbara Gordon som Batgirl, og hvorfor/hvordan hun pludselig kan gå igen. Gail Simone virker som en forfatter, der virkelig brænder for denne figur, og det kommer der tit noget godt ud af.
Nævn fem serier, der ikke ser lovende ud i din optik!
– Superman: George Perez er en legendarisk tegner, som har været i branchen lææænge, men at han som 57-årig skal forny Manden af stål virker som et op ad bakke projekt …
– Batwing: Batwing, the Batman of Africa, nej nu stopper det fand … Det er da det sløjeste pitch, jeg nogensinde har hørt.
– Hawk and Dove: Har verden virkelig brug for flere Rob Liefeld-tegninger? Svaret er let og rimer på sej!
– Green Lantern: Hvorfor skal Geoff Johns, som allerede har genskabt Green Lantern så sent som i 2007, gøre det igen? Fornyelsen er svær at få øje på …
– Justice League International: Konceptet er jo fjollet, og én Justice League-titel er rigeligt. Der skulle jo nødigt gå Avengers i den …
Hvordan synes du, line-uppet ser ud, samlet set?
– Man kan jo ikke undgå at bemærke, at det er DCs pendant til Tordenskjolds soldater, der endnu en gang skal puste nyt liv i en hensygnende franchise. Det kan jeg godt tvivle på, om vil lykkes. Omvendt er det forhåbentlig en længere proces, og undervejs kan det måske lykkes DC at tiltrække nye, håbefulde, unge tegneserieskabere. At det er op ad bakke afspejles også i det faktum, at der er – for – mange ligegyldige titler ud af de 52: Red Hood & the Outlaws, Red Lanterns, Captain Atom, O.M.A.C. osv. Who cares? Hvis man virkelig ville lave en god start, så skær da fedtet væk fra start, det skal jo nok komme snigende efterhånden under alle omstændigheder.
– At man i dette reboot benytter lejligheden til at integrere Wildstorms helte i det eksisterende DC-univers er heller ikke noget, jeg bryder mig om. Wildstorms helte har aldrig sagt mig det store, og de passer ikke rigtig ind. Ingen af dem har den samme ikoniske storhed, som de fleste af DC kollektivet kan mønstre. Hvad bliver det næste, at Astro City ligger 50 km vest for Metropolis?
Hvor meget fornyelse er der egentlig i det her?
– Det er nærmest umuligt at udtale sig kvalificeret om, før rouladen er begyndt at rulle. Når man ser oversigten på papiret, så er der både nogle virkeligt spændende ting på tallerkenen, men der er også nogle decideret forfærdelige og en hel bunke ligegyldige. I udgangspunktet er jeg forsigtigt optimistisk og glæder mig, til det rigtigt kommer i gang.
Ser du nogen klare tendenser?
– Det kan være svært på forhånd at udpege nogen klare tendenser. Men ser man på den måde, DC har valgt at reetablere Barbara Gordon som Batgirl og derved omgøre de meget dystre hændelser, som heltinden blev udsat for i Alan Moores kontroversielle “A Killing Joke” fra 1988, så kunne det være et signal om, at DC ønsker at gøre op med den brutalitet og kynisme, der har præget mange af forlagets historier i de sidste mange år. Det håber jeg personligt, at det betyder. Men når man så ser handlingsbeskrivelsen af en serie som Red Lanterns – Atrocitus og hans Red Lantern Corps bekæmper uretfærdighed på den mest blodige måde, man kan forestille sig! – så peger det jo i den stik modsatte retning, så hvem ved …
Hvad er din mening om redesigns’ne, hvilke er fede og hvilke er lede?
– Jeg er som de fleste vild med Rag Morales’ udgave af Superman. Jeg ved ikke, om det holder i længden, men jeg bliver helt glad, hver gang jeg ser det billede. Til gengæld bliver jeg helt ked af det, når jeg tænker på den anden nye Superman-dragt, hvor de udødelige røde underbukser er forsvundet, og det gule bælte er erstattet af et rødt. Det er altså ikke nytænkning, og det ser ikke synderligt fedt ud. Overordnet set, så synes jeg, at der er meget langt imellem fornyelsen, og der bliver ikke taget mange chancer i de designs, som DC har vist os indtil videre. Og så synes jeg, at designet på Batwing er noget af det mest tåkrummende, jeg har set længe!
Del på
