Nummer 9 har interviewet Anna Sofie Mørch Bendixen, en af 11 dagbogstegnere i den nye danske antologi “Jeg tegner, når jeg skriver”.
I uge 22 løb Danmarks største tegneseriefestival af stablen. Men for en række af serieskaberne på Copenhagen Comics var der mere end boder, signeringer og interviews at tænke på. De skulle også tegne dagbog til Aben maler-antologien “Jeg tegner, når jeg skriver”, en samling meget forskellige hverdagsoptegnelser fra navne som Nikoline Werdelin, Simon Bukhave, Ina Korneliussen, Anna Degnbol og så videre.
En af bidragyderne var Anna Sofie Mørch Bendixen, et skævt nyt talent fra Serieskolan i Malmö, som i sine dagbogsstriber fortæller om at lægge tarotkort, lime smadrede bonger sammen og se rigtig meget dårligt fjernsyn.
Anna, hvornår og hvordan blev du kontaktet for at medvirke i “Jeg tegner …”?
– Steffen sendte mig en mail i starten af maj og spurgte mig om jeg ville være med. Det ville jeg gerne.
Hvorfor det?
– Det var ret meget en no brainer, for jeg har aldrig fået noget udgivet før, og Aben Maler er mit favorit-tegneserieforlag i Danmark.
Hvad er dit forhold til selvbiografiske serier som læser – og hvordan påvirkede det din tilgang til selv at lave dem?
– Der findes mange selvbiografiske tegneserier jeg kan li’, ting fra Eightball (af Daniel Clowes, red.) og Peepshow (af Joe Matt, red.), alt af Aline Kominsky f.eks. Hate (af Peter Bagge, red.) er min yndlingstegneserie, og den er i hvert fald delvist selvbiografisk. De selvbiografiske ting jeg kan li’ er altid sjove. Jeg hader kedelige highbrow-tegneserier. Så jeg vidste, at jeg ville forsøge at lave nogle sjove dagbogssider. Derudover har jeg ikke ret meget til overs for det poetiske og hverdagsfinurlige, så der skulle ikke være noget med at sidde og glo ud af vinduet med en kop the mellem hænderne. Men så er det jo heldigt, at jeg ikke rigtigt gør sådan noget i min hverdag alligevel.
Har du lavet selvbiografiske ting før?
– Jeg har aldrig før lavet noget decideret selvbiografisk. Mine tegneserier om Lissi og Kis er inspireret af mit eget teenageliv, men de er ikke selvbiografiske. Det er mere deres interesser, deres måde at være sammen på og deres sprog, jeg har løftet fra mig selv og mine venner. Jeg elsker at finde på, så selvbiografi har ikke været det, der tiltrak mig til at lave tegneserier.
Men hvordan var det så? Smagte det af mere eller det modsatte?
– Jeg synes, det var rigtig sjovt at prøve. Bare en simpel ting som at finde ud af hvordan man vil tegne sig selv. Det har jeg aldrig rigtig gjort før. Så at få lov at have mig selv som hovedperson var sjovt, men jeg tror aldrig, det blir’ min ting. Jeg tror, jeg holder mig til Peter Bagge-reglen: Altid minimum ti år mellem stoffet og tegneserien. Derfor er Lissi og Kis, altså de karakterer mine tegneserier handler om normalt, teenagere. Og så er teenagere også bare sejere.
Hvordan angreb du opgaven helt praktisk?
– Normalt er min metode ret klassisk, fra ide, manus, thumbnails, skitse til rentegning. Men pointen med den her udgivelse var jo, at tegningerne skulle fungere som dagbogsoptegnelser, så de sider, jeg har med i udgivelsen, er tegnet direkte i min til formålet indkøbte dagbog. Så har jeg slettet, tilføjet og rykket lidt rundt digitalt. Jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ikke skulle forsøge at dække hele min dag i min dagbog, men i stedet lave nedslag på de ting, jeg havde lavet den dag, som kunne blive sjove. Så der er ikke noget tøjvask eller indkøb i mine serier. Jeg ville ønske, de ting slet ikke fandtes i mit liv, så de skal ikke findes i mine tegneserier.
Hvilke overvejelser gjorde du dig om, hvad dit bidrag siger om dig som menneske – hvilket indtryk, det efterlader på læseren?
– Jeg er generelt virkelig dårlig til at huske, at de ting jeg selv synes er helt normale, ikke nødvendigvis er det for andre, og at alle folk ikke deler mine præferencer. Så jeg har nok ikke tænkt ret meget over hvad min dagbog afslører om mig. Altså den afslører jo ret meget, at jeg er en doven slacker, der ryger bong og spiser junkfood i sengen, men altså, det er da også drømmen?
Hvad håber du på, at folk får ud af at læse serien?
– Jeg håber folk har det grineren, mens de læser min tegneserie!
Del på
