Christian Skovgaard følger med interesse Dansk Tegneserieråds indsats for at starte et tegneseriemuseum. Men spørger også: Ved vi egentlig, hvad vi vil med det?
Jeg er serieskaber og tager pt. en MFA i visuel storytelling på kunstskolen Konstfack i Stockholm. Konstfack er involveret i overvejelser om at lave et designmuseum. De overvejelser har jeg fulgt, og det har sat nogle tanker i gang om det tegneseriemuseum-koncept, der arbejdes med i Dansk Tegneserieråd.
På samme måde som Dansk Tegneserieråd sukker efter et seriemuseum, sukker den svenske designbranche efter et museum for design. Men hvorfor have et museum bare for at have et? Dét spørgsmål er lige relevant i Danmark og Sverige.
Dansk Tegneserieråd har helt fra starten arbejdet frem mod et nationalt tegneseriemuseum, senest har man lagt op til samarbejde med Storm P-museet og været i dialog med Kulturministeriet for at fremme ambitionerne. På Tegneserierådets generalforsamling sidste marts blev visionen for seriemuseet uddybet, og den stod på tre ben: opbygning af en samling, undervisning og online-udstillinger.
Men et seriemuseum, der tager den form, som Serierådet foreslår, vil efter min mening ikke give tegneseriemediet det momentum, der skal til for at få danske serier op på et nyt niveau. Der skal mere til end fokus på uddannelse og dannelse – museets traditionelle opgaver.
Lad mig give nogle eksempler på, hvad det er for en slags institution, den danske tegneserie har brug for.
Sarjakuva Keskus – den finske model
Jeg har besøgt ‘Tegneseriehuset‘ på sin nye adresse i kunst- og designkvarteret Arabia, men er bedst bekendt med det i sin gamle form på Kolmas Linie i Helsinkis pendant til Nordvest-kvarteret.
‘Tegneseriehuset’ på Kolmas Linie bestod dels af en tegneseriebutik drevet af en tegneserie-kender, og i forlængelse af butikken var der et galleri drevet af Finnish Comic Society, som også underviste børn og unge i serietegning i butikkens baglokale. I kælderen holdt seriekollektivet KutiKuti til. ‘Tegneseriehuset’, som det eksisterer i dag, indholder de samme funktioner, men i andre former.
Dertil kommer, at Finnish Comics Society udmærket sig ved at orienterere sig internationalt og invitere tegnere fra hele verden til workshops og udstillinger.
Denne organisering af og synergi imellem vækstlaget, Finnish Comic Society og butikken har gjort finnerne til Nordens førende tegneserienation den dag i dag, og har bl.a. givet sig udslag i Nordicomics-initiativet, som havde en stor udstilling med kunstnere fra hele norden og en workshop på den seneste Komiks.dk-festival.
Derfor bør der skeles nøje til denne model og tænkes i Seriehus frem for Seriemuseum.
Designhall – mobilt & midlertidigt
DesignHall er et initiativ er sat i verden for at skabe fokus på behovet for et svensk designmuseum.
Ideen om Designhall er til dels hentet fra steder som Malmø Konsthall og Nikolaj Kunsthal, kunstinstitutioner uden samlinger, der fokuserer på midlertidige udstillinger.
Forskellen er, at DesignHall heller ikke har nogen lokaler. Det er en mobil platform, der åbner et nyt sted med hver udstilling. Med en sådan model ville et dansk seriehus, der disponerede over relative ydmyge lokaler, i princippet kunne hente store udstillinger fra den øvrige verden til landet og leje eller låne lokaler til lejligheden – på Sjælland, Fyn eller i Jylland – og et Seriehus, der måske havde en lokal forankring, ville være i stand til at gøre sig relevant i en national kontekst.
Audax Textielmuseum – at bygge sin egen samling
Siger du museum, siger du også samling og indkøb af værker. I relation til dette ligger der en central udfordring, da det kræver stor købekraft at få stablet noget half decent på benene.
Audax Tekstilmuseum i Holland har som en central del af museet et værksted, der via et residency-program inviterer kunstnere til at lave arbejder til museet. På den måde er museet i gang med på sigt at skabe sin egen samling.
I 2010 inviterede Audax produktdesigner-duoen FormaFantasma til at lave tekstiler til museets samling. Det resulterede i værker lavet specielt til en udstillingskontekst – og også tegneseriemediet kan som bekendt have visse udfordringer i forhold til at gøre sig som museumsoplevelse.
Denne model ville seriehus-kontekst give mulighed for at udnytte de eksisterende danske residency-programmer, bla. CPH:AIR og DIAS, og invitere både serieskabere og kunstnere, der ikke normalt arbejder med mediet. På dén måde kunne museets virke og emne gøre relevant overfor et endnu bredere bredere publikum – ved at vise, hvad tegneserier også kan være, og skabe diskussion og udveksling imellem en bred vifte af faggrupper.
Kort sagt: Et snævert fokus på et Seriemuseum er efter min mening ikke den rigtige vej at gå. Mit forslag er, at “museum” skal ud af ligningen – mens tværfaglighed, rammer, der giver muligheder, og kunstnerisk forskning skal ind.
Jeg er virkelig enig i dine overvejelser ang tegneseriemuseum i Danmark. Jeg mener også det bedste ville være at knytte et udstillingsrum til en institution som interessere sig for mange apekter af seriemediet som tegneseriecenteret i Helsinki eller serieteket i Stockholm. At lave udstillinger kræver også en bred vifte af folk som kan kuratere udstillinger, og interessere sig for det formelle ved at lave udstillinger. Jeg har desværre set en masse virkelig dårlige udstillinger lavet af ellers dygtige tegneserietegnere, og helt galt går det hvis de tager penslen i hånden og begynder at male. Jeg ved ikke om det er tegneseriens fremtid at skulle indrammes og op på væggene.
Skovgaards tanker er meget interessante, synes jeg. I den bedste af alle verdener foretrækker jeg klart hans løsningsforslag til et tegneseriemuseum i Danmark. ‘Problemet’ er imidlertid, at vi er nødt til at navigere i virkeligheden
Og den er lige nu, at der foreligger en samling (Anders Hjorth Jørgensens), der har AKUT brug for et museum, da alternativet er en tilværelse på et loft, hvor materialet ikke kan tåle at ligge længere (og noget af det er vist allerede blevet ødelagt). Vi står altså med en mulighed for dels at få det opbevaret ordentligt og dels at få det udstillet. – En mulighed Hjort Jørgensen selv har udtrykt stor tilfredshed med.
Når det er sagt, så er vi altid åbne for nye tanker – og tak til Skovgaard for at blande sig! – men vi er samtidig nødt til at forholde os til mulighederne i realiteternes verden. Som jeg ser Skovgaards forslag, så kræver det et helt hus med flere muligheder. Et sådan har vi ikke lige nu, men det kunne vi selvfølgelig søge penge til. Lige nu fundraiser vi penge til oprettelse af et sekretariat, så det er da en begyndelse. Mange af de ting, Skovgaard efterlyser, forsøger vi allerede at tænke ind i dette sekretariatregi.
Vores erklærede mål har været at finde et museum hurtigst muligt til Hjorth Jørgensens samling samt at få gang i en tegneserieuddannelse. Begge dele ser lige nu ud til at lykkes inden for et år eller to. Næste store opgave kunne snildt blive noget, der ligger i tråd med Skovgaards tanker. Sådanne ideer er vi naturligvis glade for at få. Input kan sendes direkte til DTRs fællesemail: info@dansktegneserieraad.dk
- Eller, hvis man ønsker at spille med åbne kort, så gerne i tråden herunder – jeg er sikker på, et par stykker fra DTR læser med på Nummer 9
Gode forslag, som alle har været i spil de seneste år – og jeg kan love dig, i de vil fortsat være i spil.
Netop nu arbejder Tegneserierådet sammen med Storm P.-Museet om at overdrage Anders Hjorths enestående samling, der vil sikre den synlighed og vægt, som tegneseriemediet har i dansk kultur. Det er en konkret handling, som er nødvendig, fordi samlingen må og skal bevares, og som allerede i forhandlingerne inspirerer museet til nye tiltag.
“Museum” er et afskrækkende ord. Men det betyder helt basalt et sted, som tilhører os alle, har åbne døre, ikke nødvendigvis holder sig inden for egne mure og som frem for alt ikke lukkes ned, når gode kræfter er løbet træt.
Det ene sted udelukker derfor ikke andre. Tværtimod vil det typisk skabe ny lyst og viden. Museet er kun begyndelsen.
Og Louises og mit svar krydsede lige hinanden der, sorry!
Jeg synes Statens museum for kunst eller en anden stor institution ville være det perfekte sted for sådan en samling. Jeg holder selv meget af museer som Karen Blixen museum eller Henry Heerup museum. Jeg synes bare ikke de er så samtidsorienteret. Jeg er bange for det bliver sådan et museum for nostalgi og ikke et fremad seende sted.
Statens Museum for Kunst sætter desværre tegneserier meget lavt. For nu at sige det diplomatisk. Museer har hvert deres indsamlingsområde for ikke at blive konkurrenter, og Storm P. er derfor det naturlige hjemsted for tegneserien. Nogle af de vigtigste problemstillinger, som vi har vendt i den forbindelse, er orienteringen mod den nyeste tegneseriekunst. Bevidstheden om at være fremtidsrettet er i allerhøjeste grad til stede – og lysten er ikke mindre.
Ah! ok . Jeg håber i finder det rigtige sted til samlingen. Det er da i grunden forfærdeligt det ligger på et loft. Tegneserieentusiaster består mest af tegneserietegnere eller folk med en litteraturbaggrund og ikke så meget folk med en baggrund indenfor kunsthitorie derfor tror jeg de udstillinger jeg har set ikke helt har været på det niveau som de kunne være. Hvorimod de tegneserieudstillinger jeg har set i etablerede kunstinstitutioner har været langt bedre fx Comix på Brandts eller tegneserieudstillinger på akvaralmuseet nær Göteborg.
Akvarelmuseet er fantastisk – det er gode forbilleder, du fremhæver. Jeg ønsker meget for Anders’ samling, at den får samme liv – og kommer til at række ud til al den tegneserie, som kommer til forude.
Det er maaske paa tiden jeg ogsaa blander mig lidt. Rigtigt dejligt at laese at der er liv i baade debatten og museumsinitiativet.
@Johan, I forhold til din kommentar vedroerende hvor stort saadan et hus skulle vaere. Saa var det Finske Keskus i sin foerste inkarnation, ikke meget stoerre end et gennemsnitlige butikslokale. Man kan goere meget med lidt, hvis man goer det smart.
Det jeg i virkeligheden proever at goere mig til fortaler for, er at et museum bliver mere end et projekt der primaert handler om kulturarv. Men handler om at skabe et naturligt samlignspunkt for miljoet med er agenda der peger fremad.
Udsigten til at det bliver i samarbejde med Storm P Museet, er rigtigt interessant, men er der plads til en saadan agenda der?
Det kunne vaere spaendende at hoere lidt mere konkret om jeres dialog med Storm P. hvis det er noget i kan fortaelle om i dette regi.
Kh
Ch
Dialogen med Storm P. er i udgangspunktet meget konkret, dvs. at sikre og bevare Anders Hjorths enestående samling. Det er en dialog undervejs i et museum, som selv er under forandring, og det er det helt rigtige tidspunkt at se, hvilken synergi der kan opstå.
Så kulturarvsdelen er første stop, også fordi det giver synlighed, ikke mindst hos myndigheder og fonde. Fondene bløder, de har næsten intet at gøre godt med, så det handler om at tænke langsigtet og udnytte, hvad der kan lade sig gøre lige nu. Ved at fundere tegneserien i dansk kultur, er den ikke til at komme uden om, så snart der viser sig muligheder for at tænke stort og frækt.
- og gerne virkeliggørelsen af alle dine forslag, Christian:-)
@Christian. Liv i debatten? Der plejer at gå Højlunds forsamlingshus i den herinde. Et museum. Det er der ingen der interesserer sig for!
lol
En lille korrektion: Intet af det bestående tegneseriemuseums materiale er allerede ødelagt. Men der er behov for at få min samling placeret under betryggende omstændigheder. Hvis ikke, risikerer dele af samlingen af tage skade. Derfor: lige nu handler det om at fremtidssikre samlingen. Synliggørelsen i form af udstillinger og hvodan samlingen i øvrigt skal bruges kommer i anden række.