Serieskaberne Tom Kristensen og Lars Kram brygger på den første danske tegneserie, der er skabt specifikt til tablets. Nummer 9 har spurgt til projektet.
Tegneserier på tablets og smart phones kan inddeles i to kategorier. Dem, der er skabt til tryk, men også kan læses digitalt – i mere eller mindre skærmtilpasset udgave. Og dem, der er produceret specifikt til digital fortæring og udnytter de muligheder, der ligger i springet fra papir til pixels.
I den første kategori vil vi meget snart være rigtig fint dækket ind herhjemme, når Danske Tegneserieskaberes nye app går i luften. Men hvad den anden kategori angår, har de danske ambitioner været til at overskue – indtil nu.
Da serieskaber Tom Kristensen (tidligere en del af Viborg-kollektivet Octopulp) i foråret blev færdiguddannet fra Designskolen i Kolding, indleverede han som masteropgave en iPad-tegneserie ved navn “House of Spiders”. Horror-fortællingen med manuskript af Octopulps Lars Kram er fortsat langt fra færdig, men konturerne tegner sig til en i dansk sammenhæng nyskabende fusion af tegneserie og animation. Nummer 9 hev fat i Tom Kristensen for at høre om projektet, overvejelserne bag og iPad-tegneseriens potentiale.
Først og fremmest: Hvorfor besluttede du dig for at lave en skræddersyet tablet-tegneserie? Hvad kan iPad’en, som papir ikke kan?
– Grunden til at jeg valgte iPad og tablets som platform for tegneserien var, at jeg ikke kunne finde nogle tegneserier til netop det medie, som benyttede sig af teknologien til mere end at bladre mellem siderne og zoome i ny og næ. Jeg valgte iPads, fordi jeg ikke vidste noget om det, og tænkte, at det var et spændende udgangspunkt for min masteropgave.
– Teknologien i tablets kan en masse, såsom at integrere animation, lyd og musik, ting som web comics har benyttet sig af i lang tid. Men tablets har også fordelen at være så kompakte, som de er. Derudover har de hele touch navigationen, som gør læseoplevelsen mere håndgribelig. De nye iPads har et gyroskop indbygget, som kan måle iPad’ens bevægelser i 3 akser, og jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvordan man kan benytte sig af det i en tegneseriemæssig sammenhæng …
– Mit masterprojekt varede ca. et halvt år, og da det jo er på illustrationslinien, jeg har slået mine folder, blev jeg også nødt til at fokusere en del på tegningerne og udtrykket. Så jeg har ikke nået at undersøge og afprøve så mange af de teknologiske aspekter, som jeg kunne ønske mig.
Beskriv kort de iPad-specifikke virkemidler, “House of Spiders” benytter sig af …
– De iPad-specifikke greb, jeg har benyttet mig af i vores prototype, er bl.a. hijacking af navigationen. En form for animation, som jeg så i den koreanske web comic Bong cheong dong ghost, og som virker ganske forrygende, synes jeg. Jeg har endnu ikke fundet helt ud af teknikken bag – den er ikke så enkel, som den ser ud.
– Derudover har jeg brugt en zoom-effekt på en enkelt scene. En effekt, som jeg blev inspireret til af Scott McClouds web serie The Right Number, hvor hele historien bliver fortalt med zooms. Jeg tænkte, at denne effekt kunne være god til at give læseren en fornemmelse af at komme dybere ind i historien, eller dybere ind i psyken på en karakter.
– I Lars’ historie er der en del flashbacks, og jeg har brugt en animation af billeder, som vises hurtigt efter hinanden for at understrege, at der er tale om et skift i scene og tid. En effekt, som også ses en del i tv og film. Min oprindelige tanke var at have flashbackene til at køre på en lang strimmel på et såkaldt “infinitive canvas”, så læseren fik fornemmelsen af at blive kastet tilbage, længe før historiens start. Dette rakte mine evner indenfor animation dog ikke til, men jeg tror stadig, det kunne være et effektfuldt virkemiddel i en tegneserie.
– Et greb, som jeg synes det kunne være enormt spændende at arbejde med, er navigation, som følger spændingskurven. F.eks. kunne det fungere sådan, at når protagonisten er deprimeret, så går navigationen nedad, og når han/hun er glad, går navigationen op. Det er en ret simpel måde at beskrive det på, men med den nye teknologi kunne det være interessant at finde ud af, hvor langt man kan gå.
Fortæl lidt om din arbejdsproces med tegneserien – især i forhold til de beslutninger, du har truffet undervejs med særligt henblik på iPad’en som platform …
– Med hensyn til arbejdsprocessen, så begyndte Lars at skrive samtidig med at jeg begynde at skitsere og undersøge mulighederne i tablets. Jeg begynde også at undersøge, hvordan jeg ville tegne den, og jeg fandt frem til, at kombinationen af blyant og farveflader i Photoshop kunne spare mig en del tid med både rentegning og farvelægning. Desuden giver blyanten meget til udtrykke og bibeholder meget af den energi, der er i skitser.
– Jeg havde oprindeligt besluttet mig for, at der kun skulle være ét billede per “side” på iPad’en, måske fordi jeg undervurderede størrelsen på skærmen lidt. Omtrent halvvejs i projektet begyndte jeg at savne billeder i forhold til hinanden, så der er kommet flere paneler per “side”.
Var der undervejs i arbejdet muligheder ved papirformatet, du savnede på iPad’en?
– Jeg tegner jo det meste i hånden, så jeg har ikke rigtigt sluppet papiret, det er bare endt på en skærm i dette projekt. Ellers er der jo den der fede fornemmelse af at læse en ny tegneserie, lugten, fornemmelsen af papiret og tyngden i tryksagen, den fornemmelse får man ikke med en iPad. Der er positive ting ved begge måder at udgive tegneserier på, og jeg synes de komplementerer hinanden fint. Jeg har tegneserier på tryk og iPad, og det fungerer fint for mig. Jeg betaler personligt gerne for begge dele.
Helt overordnet synes udfordringen ved den her type projekt at være at finde nye måder at fortælle “interaktivt” med billeder på uden at miste tegneseriens styrker – så det f.eks. i praksis ender som en skrabet animationsfilm eller et utilfredsstillende computerspil. Hvor mener du, den gyldne middelvej findes?
– Godt spørgsmål – jeg tror ikke, at jeg har fundet den endnu. Prototypen er blevet meget spartansk med hensyn til interaktivitet, både på grund af problemer med programmører, og fordi jeg netop ikke ville gøre den til et skrabet computerspil eller en animationsfilm. Jeg tror dog godt, den kan presses noget mere. Slutmålet må være at skabe tegneserier, der bevarer historien og billederne i centrum, men samtidig formår at udvide læseoplevelsen. Det er en ret bred definition, det ved jeg. Teknologien er jo ny, så der vil unægteligt komme mange bud på den gyldne middelvej.
– Jeg er lige blevet opmærksom på en ny app kaldet Madefire, som netop handler om at forene tegneseriemediet med tablets. Folkene som står bag er bl.a. Dave Gibbons, Bill Sienkiewicz og Liam Sharp. De historier, jeg har læst på Madefire, bruger væsentligt mere interaktivitet, end jeg har gjort, og de kalder da også deres værker for Motion Books. Jeg vil stadig kalde dem for tegneserier, og jeg ser mange gode takter i disse historier.
– Madefire laver iøvrigt også et Motion Book Tool, hvor man som tegneserieskaber selv kan sætte interaktive elementer ind i sin historie. De varsler en beta-version snart.
Hvad er de konkrete planer for projektet nu og her?
– De konkrete planer for projektet er lige nu at sende en trykt version af de første 38 sider til forskellige forlag i England og USA. Det kan vi gøre selv uden hjælp fra programmører, og samtidig har tegneserieforlagene typisk ikke digitale linier, der understøtter de interaktive elementer. Det vigtigste for Lars og jeg er at få den ud, hvad end det så bliver på tryk eller tablet – men hvis ikke “House of Spiders” bliver til en interaktiv tegneserie, så laver jeg en anden tegneserie på et senere tidspunkt. Det er spændende at arbejde med.
Del på
