Nummer 9 har interviewet Gene Luen Yang, manden bag sidste års anmelderroste ”Boxers & Saints”.
Da de amerikanske tegneserieanmeldere omkring nytår skulle pege på de bedste tegneserier fra 2013, var Gene Luen Yangs ”Boxers & Saints” et af de tilbagevendende indslag på listerne. Det forstod vi godt her på Nummer 9.
Fortællingen skildrer det folkelige oprør i Kina, der fik tilnavnet ”Bokseropstanden”, gennem to unges øjne: Bao er en fredelig dreng, der føler sig kaldet til at slutte sig til oprøret, og Fire er en paria i sin familie, der til gengæld finder mening og accept i landsbyens kristne samfund. Hver figur har sin egen bog, ”Boxers” til Bao og ”Saints” til Fire, og deres fortællinger flettes sammen til sidst på en måde, der ikke skal afsløres her.
Nummer 9 sendte Gene Luen Yang et par håndfulde spørgsmål om bogen og hans arbejde med den, og den ydmyge serieskaber sendte klare, koncise svar tilbage.
Du er mest kendt for tegneserier om moderne asiatisk-amerikanske unge med identitetskvaler. Hvad fik dig til at kaste dig over en historisk begivenhed?
– Bokseropstanden er en krig, der blev udkæmpet i Kina i år 1900. Den er gået lidt i glemmebogen i Vesten, men i Kina fylder den stadig meget i bevidstheden. Den befinder sig centralt i en historisk epoke, som kineserne kalder ”ydmygelsens årti”, hvor Kinas opfattelse af sin egen plads i verden blev vendt på hovedet. Mange historikere argumenterer for, at Bokseropstanden var et varsel om de to verdenskrige, der siden fulgte.
– Bokseropstanden er fascinerende på alle mulige måder. På den ene side af frontlinjen fandt vi europæerne, japanerne og de kinesiske kristne. På den anden side en pjaltet hær af fattige, sultende kinesiske teenagere – Bokserne – som troede, at de kunne kalde de kinesiske guder ned fra himlen ved at udføre et mystisk ritual. Guderne ville så besætte deres kroppe og give dem superkræfter. De her teenagere var sådan set kinesiske udgaver af Captain Marvel, tegneseriedrengen fra 40’erne, der kunne blive til en superhelt ved at fremsige et magisk ord. Deres overbevisninger var en reaktion på Kinas desperate omstændigheder. Landet havde været igennem årtier med krige og tørke, og det var på vej til at gå helt i opløsning.
Hvor meget og hvordan researchede du den historiske baggrund for ”Boxers & Saints”?
– I halvandet år besøgte jeg biblioteket en gang om ugen. Jeg læste alt, hvad jeg kunne finde om Bokseropstanden og Kina omkring forrige århundredeskifte. Jeg fik også mulighed for at besøge et arkiv, der tilhører jesuiterordenen i Frankrig, hvor de opbevarer fotos og breve sendt fra Kina af franske missionærer. Især billederne var af uvurderlige for mit arbejde. De fleste af mine fotoreferencer blev indsamlet på dén tur.
– ”Boxers & Saints” er historisk fiktion. Bokseropstanden begyndte blandt Kinas fattige, og de fattiges historie er sjældent særligt veldokumenteret. Ingen ved rigtig, hvornår Bokseropstanden egentlig opstod. Det gav mig plads til at være kreativ. Jeg læste et par teorier om, hvad der kunne være sket, og uddestillerede så historien om Bao, min fiktive hovedperson.
Ud over Bokseren Bao har du også lavet en søsterbog om den kristne konvertit Fire, så krigen skildres fra begge sider. Hvad førte dig til dén form?
– Mens jeg researchede Bokseropstanden, havde jeg svært ved at beslutte mig for, hvem protagonisterne var. Til tider sympatiserede jeg mest med Bokserne, til andre tider med deres kristne fjender. Det forekom mig, at de stridende parter havde beslægtede bevæggrunde. Bokserne kæmpede for at beskytte deres identitet som kinesere. De mente, at vesterlændingene ødelægde deres kultur. Deres kinesiske kristne fjender havde konstrueret identiteter, der trak på både østlige og vestlige kilder. De kæmpede for retten til at gøre det, til at leve mellem to kulturer.
Så Bao og Fire er på sin vis hinandens spejlbilleder?
– Ja. Bao prøver at hitte ud af, hvad det vil sige at være en helt. Fire døjer med at gennemskue, hvad det betyder at være en helgen. De påtager sig begge identiteter, der ikke nødvendigvis ligger til dem. Og fordi de lever i det her specifikke historiske øjeblik, fører deres identitsdannelser dem til et tragisk slutpunkt.
Både Bao og Fire lader sig inspirere af fortællinger, henholdvis om den kinesiske ur-kejser Ch’in Shih-huang og Jeanne d’Arc. Hvad tænker du om myternes og fiktionens rolle i vores identitetsdannelse? Og hvad får det dig til at tænke om din egen rolle som historiefortæller?
– At fortælle historier er grundlæggende menneskeligt. Det tror jeg slet ikke, man kan argumentere imod. I krisetider klynger vi os til vores historier. Vi bruger historier til at finde ud af, hvordan vi skal træffe beslutninger. Vi forsamles om fortællinger – det kan man se både i kirken og på tegneseriefestivaller. Nogle ofrer endda livet for deres historier.
– Men når jeg selv skriver, strejfer den slags slet ikke mine tanker. Jeg vil bare fortælle en historie, der er fængende nok til at fastholde læseren fra den første side til den sidste. Det er rigeligt svært, og jeg bruger alle de tricks, jeg kender, for at nå dét mål. Vi keder os så hurtigt nu om dage.
Måden, du viser Bao og Fires ”syner” af Ch’in Shih-huang og Jeanne d’Arc på, formidler deres indre liv meget klart. Men det skaber også en distance til fortællingens historiske afsæt … ?
– ”Boxers & Saints” er ikke en fagbog. Den er historisk fiktion. Jeg skaber en fiktiv fortælling i en historisk ramme. Det er en tegneserie, så jeg ville udnytte mediets styrker og den amerikanske tegneseries traditioner. Fordi ”Boxers” handler om drenge, der forsøger at blive helte, trak jeg heftigt på superheltetegneseriernes visuelle sprog.
– ”Saints” er en mere stille og ydmyge bog, så den trækker på mere stille og ydmyge tegneserietraditioner – indie-serier, selvbiografiske værker, minicomics. Det er derfor, farverne i ”Saints” er mere afdæmpede og billedkompositionerne mindre dramatiske.
Dine karakterdesigns er meget distinkte – hver eneste af bøgernes figurer er umiddelbart genkendelige. Er det noget, du arbejder meget med?
– Ja. Tegneserier er billeder, som du læser, så dine karakterer skal fungere som bogstaverne i et alfabet. Tekst er kun læsbar, hvis hver eneste tegn umiddelbart kan skelnes fra alle de andre. Et A må ikke ligne et B, som ikke må ligne et C. Jeg forsøger at give alle mine figurer et par let genkendelige karakteristika – en særlig kropsbygning, en speciel næse, hårstil, tøjstil, et eller andet. Og jeg forsøger at få puslespillet til at gå op, så kun dén figur har de træk. Så bliver bogen lettere at læse, synes jeg.
Gene Luen Yangs næste bogprojekt er ”The Shadow Hero”, en genoplivning af den første asiatisk-amerikanske superhelt – The Green Turtle – med Sonny Liew som tegner. Derudover arbejder Yang fast som manuskriptforfatter på tegneserieudgaven af Avatar: The Last Airbender.
Del på
