Ægte Amazone
Ægte Amazone er Jill Thompsons genfortolkning af Wonder Womans oprindelseshistorie. Carsten Fogh Nielsen – Nummer 9s Wonder Woman-ekspert – har lidt forsinket kigget nærmere på udgivelsen.
Wonder Woman-filmen fra 2017 blev en velfortjent succes. Patty Jenkins formåede at give Wonder Woman den superheltefilm hun fortjente, og Gal Gadot gav en fin fremstilling af amazonprinsessen, som stillede både gamle fans og nye tilskuere tilfredse. Dette skabte fornyet opmærksomhed om DCs ældste kvindelige superhelt, der i 2016 kunne fejre 75 års udgivelsesjubilæum, hvilket også blev markeret her på Nummer 9.
Det var derfor blot et spørgsmål om tid, inden et af de danske tegneserieforlag besluttede sig for at udgive Wonder Woman på dansk. Og allerede i 2017 udgav Forlaget RW, der også har udgivet en række andre nyere DC-serier, således i samarbejde med Forlaget Fahrenheit Jill Thompsons Wonder Woman. Ægte Amazone.
Valget af Thompsons enkeltstående Wonder Woman-historie fra 2016, som den – så vidt jeg ved – første selvstændige dansksprogede Wonder Woman-udgivelse, er ret oplagt. Thompson er en veletableret tegner og forfatter, der blandt andet har illustreret Neil Gaimans Sandman og Black Orchid-serier, og har en omfattende produktion for både DC og en række andre forlag bag sig, blandt andet som tegner på Wonder Womans egen solo-serie tilbage i starten af 1990’erne. Derudover er Ægte Amazone en god introduktion til Wonder Womans univers, da historien er en genfortolkning af amazonprinsessens oprindelseshistorie, og dermed et godt sted at starte for nye læsere.
Faktisk er Ægte Amazone en dobbelt oprindelseshistorie. Dels får vi historien om, hvorledes amazonerne, efter at være blevet forrådt af Herkules/Herakles bosatte sig på øen Themyscira, og hvordan Hippolyta, amazonernes dronning, formede et pigebarn ud af sand, som blev givet liv af guderne. Og dels får vi historien om denne piges opvækst, hvordan hun blev den største og dygtigste af amazonernes krigere, og hvorfor hun endte med at forlade Themiscyra og drage til mændenes verden.
Det er denne sidste historie, der fylder mest i Thompsons genfortælling. I Thompsons udgave vokser Diana op og udvikler sig til en stædig, dumdristig og modig, men også kontrær og noget forkælet ung kvinde. Faktisk er Diana så vant til at blive beundret og elsket af alle, at hun ikke ved hvad hun skal gøre, da en af amazonerne, Alathea, ikke uden videre er imponeret af hendes bedrifter. Diana sætter sig derfor for, at hun vil vinde Alatheas venskab. Det lykkes til sidst, og Diana lærer undervejs, at mod og trofasthed bærer lønnen i sig selv, og ikke er noget man efterstræber for at blive beundret af andre.
Desværre begår Diana undervejs en fatal fejl, da hun vil bevise sit mod og sin overlegenhed over for de andre amazoner; en fejl der sårer og lemlæster mange af hendes venner, og koster Alathea livet. Som straf dømmes Diana til landsforvisning, så hun kan sone sin ugerning.
Thompsons historie er enkel og velkendt. En arrogant prins eller prinsesse møder en ligeværdig partner, der lærer hende at overvinde sin stolthed og overmod. Tabet af partneren er nødvendig for at åbne prinsessens øjne for, at hendes handlinger har konsekvenser, der går ud over andre, og at hun har forpligtelser, der ikke blot handler om, hvad hun selv har lyst til. Til sidst påtager prinsessen sig sit ansvar, men først efter at have sonet sine misgerninger ved at gøre godt for andre.
Dette kunne være plottet fra Gilgamesh eller Illiaden, to af den vestlige kulturs første litterære hovedværker. I Thompsons genfortælling er det imidlertid ikke en mandlig helt, Gilgamesh/Achilleus, men derimod en kvinde, Diana/Wonder Woman, der igennem sorg og tab skal lære at påtage sig ansvar for at benytte sine kræfter til det fælles bedste. Thompsons historie skriver sig således direkte ind i den vesterlandske kulturs arketypiske fortællinger.
Dette giver på den ene side Thompsons historie en almenmenneskelig appel. Vi kender alle grundstrukturen, og ved derfor nærmest på forhånd, hvad der vil ske. Desværre betyder det samtidigt, at Thompson underspiller eller glemmer Wonder Womans særegenhed. Ganske vist skal Wonder Woman, som andre helte, lære at kæmpe for det fælles gode. Men en væsentlig pointe hos Wonder Woman, og noget som hendes skaber William Moulton Marston gjorde meget ud af, er at hun eksplicit og entydigt står på kvindernes side i kampen mod ulykke og undertrykkelse, som primært, nogle gange udelukkende, er mændenes skyld.
Wonder Womans mission havde altså allerede i sit historiske udgangspunkt en klar kønnet dimension, der adskilte hende fra og gjorde hende anderledes end næsten alle andre superhelteskikkelser. Forskellige forfattere har gennem årene vægtet denne dimension meget forskelligt. Nogle har helt ignoreret den; andre har gjort den til et vigtigt element i Wonder Womans selvforståelse; atter andre har valgt en form for mellemvej, hvor kønsperspektivet er fremtrædende, men ikke så dominerende som det var hos eksempelvis Marston.
Thompsons genfortolkning synes, noget overraskende, at underspille kønsperspektivet. Der er intet i Wonder Womans egen historie, der gør kønsperspektivet specielt fremtrædende. Og skønt Ægte Amazone også præsenterer amazonernes baggrundshistorie, og deres opgør med Herkules/Herakles, så spiller denne historie ikke nogen særlig rolle for Dianas/Wonder Womans udvikling. Det er en smule skuffende, og gør hendes dannelseshistorie mere mainstream og mindre interessant end den ellers kunne have været.
Thompsons illustrationer er flotte og farvestrålende. Det er ikke traditionelle tegneserieillustrationer, men snarere malede tegninger, der på magisk vis indfanger den vildvoksende og farverive verden, som amazonerne og guderne bebor. Undertiden tipper tegningerne næsten over i idylliserende glansbilleder, men Thompsons tegnestil har for meget kant og karakter til, at det bliver et problem.
Den danske oversættelse af Wonder Woman. Ægte Amazone er desværre skæmmet af en del stavefejl, der burde være blevet fanget ved en ekstra gang korrekturlæsning. Alene på de første fem sider faldt jeg således over mindst tre dumme fejl: ”stjælde” (i stedet for ”stjæle”), ”imellemtiden” (i stedet for ”i mellemtiden”) og ”såkalte” (i stedet for ”såkaldte”). Når man laver en så flot hardcoverudgivelse, som den foreliggende, så bør den slags ting simpelthen være i orden!
Del på
