Tredje bind om Hergés liv og værk skildrer den sidste og måske mest spændende periode i Tintin-oeuvret.
Visse Tintin-kendere inddeler Tintins oplevelser i tre perioder – den formative (‘Tintin i Congo’, ‘Tintin i Amerika’), den eventyrlige (‘Rackham den Rødes skat’, ‘De syv krystalkugler’) og den transcendente (‘Castafiores juveler’, ‘Tintin i Tibet’). En sådan tre-leddet inddeling er jo standardterminologi i kunsthistorie, hvor perioder altid er formative -> konsoliderende -> dekadente, og det passer som fod i hose på historien om Hergé og hans værk.
Derfor er der trods alt en vis logik i at den internationale udgave af arkivaren Philippe Goddins værk om ‘Hergés liv og værk’ netop udgives i tre dele. “Trods alt”, fordi Goddins krønike i Frankrig strækker sig over hele syv kæmpebind, hvorfor den internationale udgave er et brutalt nedbarberet arrangement.
Men lidt har også ret, og det er i sandhed en fornøjelse at læse og kigge sig igennem tredje bind, der strækker sig fra 1950 til 1983, eller fra tilblivelsen af dobbeltalbummene om Tintins månefærd til Hergés død.
Hver af de tre perioder er spændende i hver sin ret, men personligt føler denne læser sig mest draget mod den sidste periode, hvor ambitionsniveauet, professionalismen og akkuratessen for alvor sætter ind med Studio Hergé, men hvor manden selv begiver sig fra den ene personlige krise til den anden, og hvor skabelsen af Tintins eventyr samtidig bliver eksistentielle påskud for tegnerens egen søgen efter mening.
Personligt har jeg altid syntes at de to måne-albums er blandt de mest kedelige historier om Tintin, men at kigge på skitserne og forstørrelserne af det minutiøse research-arbejde er simpelthen dybt fascinerende.
Det gælder selvfølgelig også for de to langt mere spændende thriller-albums ‘Koks i lasten’ og ‘Tournesol-mysteriet’, og naturligvis periodens mest kendte albums, metamysteriet ‘Castafiores juveler’ og det søgende og elegiske ‘Tintin i Tibet’.
For denne læser består den store oplevelse i muligheden for at betragte Tintin lidt udefra. Skitser, blow-ups samt research-noter tegner et billede af en fantastisk ren, effektiv og dybt fascinerende kunstnerisk proces, hvor en enkel, stærk grundidé er basis for omfattende, pedantisk research, en nærmest grænseoverskridende trang til at forstå en given virkelighed i alle dens afskygninger, for derefter at iscenesætte sin idé i denne virkelighed. For derefter at tilsætte den magiske ingrediens, ligne claire – den rene streg, der vasker alt grums, tekstur og andet flimmer væk, så universets komplicerede sammensathed reduceres til intens og lysende klarhed.
Det lyder måske som en vidtløftig karakteristik, men jeg tror det er en af de grundlæggende forklaringer på hvorfor albummene med Tintins oplevelser stadig fascinerer så dybt, og som tegneseriekunst lyser så stærkt og klart over andre mesterlige europæiske tegneserieklassikere som fx ‘Asterix’ og ‘Splint & co.’.
Philippe Goddins tre bøger om ‘Hergés liv og værk’ er lækkert ekstramateriale, hverken mere eller mindre, men besidder som sagt kraften til glimtvis at få læseren til at betragte Tintins oplevelser med friske øjne.
Note til illustrationen ved siden af: her ses ingeniør Wolffs censurerede selvmordsbrev før og efter – det havde været dejligt at sådanne detaljer var oversat.
LINK: Thomas Thorhauges anmeldelse af ‘Hergés liv og værk bd. 2’ i Politiken
Karakter: 4/5
Værkets Titel: Hergés liv og værk 3
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Philippe Goddin
Oversætter: Søren Vinterberg
Farve og form: Farver, harcover
Sidetal: 208
Pris: 298 kr.
ISBN: 9-788-770-854412
Udgivelsesår: 2011
Del på
