”Exodus bind 3” af Jakob Rask Nielsen
Anmeldelsens titel er et citat fra første bind af Jakob Rask Nielsens ”Exodus”-trilogi fra hans uafhængige enmandsforlag Tjubang, og det slår hele seriens tone og kvalitet an: Der er gevinst til de læsere, der er til finurlig drengerøvsunderholdning!
De to første bind af Jakob Rask Nielsens skræk- og splattertrilogi, ”Exodus”, er et voldssprint gennem et København plaget af zombier, dæmoner og skydeglade tosser. Omdrejningspunktet er de tre hovedpersoner, natportieren Hassan, hotelkokken Bernt og den gravide hotelgæst Viola, og deres forsøg på at overleve dommedag, sparsomt udstyret med viden og evner, de har erhvervet sig gennem skræklitteratur og live rollespil, cirkusoptrædener og lerdueskydning.
I det aktuelle tredje bind bevæger fortællingen sig mod en slags ende. Professorbrødrene Igorov, som i første bind lod til at have en finger med i dommedagsspillet, vender tilbage som helte, en spådom fra Bernts fortid går i opfyldelse, Violas graviditet nærmer sig klimaks, kærligheden blomstrer og Hassan opdager nye, fantastiske sider af sig selv.
Seriens historieelementer er gamle kendte travere fra zombie- og skrækgenrerne, men præsentationen føles forfriskende ny. De sort/hvide figurer ligner en fusion af Genndy Tartakovskys fra ”Dexter’s Laboratory” og Kresten Vestbjerg Andersens fra ”Terkel i knibe”, og det er evigt morsomt at se sådanne ’Mr. Potatohead’-zombier, med nærmest påsatte arme og ben, ører og næse, blive hakket i stykker eller eksplodere ud over siden i blodige blækfyrværkerier.
Der er også overvejende god sprængkraft i det kvikke replikskifte. I tredje bind glædes man lidt ved at leve i multikulti-Danmark, når Hassan svarer en zombie, der sultent stønner: ”Hjeeerne!”, med: ”Wallah!”, og forstår, at der er generel enighed om, at det tyske køkken er verdens værste, når den ene Igorov bruger forbandelsen: ”Spis sauerkraut og dø.” Modsat virker de længere replikker sommetider lidt stive i det.
Seriens største styrke er dog dens rasende tempo – dommedagspanikken spreder sig, mens siderne flyver forbi! I de første to bind blev dette tempo båret frem af en masse fin leg med tegneseriemediets virkemidler; det mest iøjnefaldende eksempel er nok chokeffekterne. Sådanne chokeffekter skabes i ”Exodus”, med hvad man kunne kalde ’flip-to-fullpage’: Man bladrer fra en højreside, hvor historien roligt bevæger sig fra panel til panel i f.eks. et 3×3 netværk, til en venstreside, hvor et hel- eller dobbeltsidebillede fylder læserens udsyn med eksplosioner, blodsprøjt eller hjeeernehungrende zombier. I tredje bind er chokeffekterne også til stede, men der er skruet ned for det eksperimenterende blus på de fleste andre fronter, hvilket svækker bindet en smule som selvstændig udgivelse.
Jakob Rask Nielsen bruger dog tredje bind af ”Exodus” til at få grebet de fleste af de bolde, han har holdt i luften gennem de to første. Selvom bindet ifølge bagsiden afslutter serien, kan man håbe, at det indvarsler en ny serie om Hassan, Bernt og Viola.
Tredje bind er overvejende godt, det er ikke seriens bedste, men kærlighed, turbosplat og undergangsstemning er stadig et godt miks!
Allan Buhl Madsen
Karakter: 3/5
Værkets Titel: Exodus – Bind 3
Seriens titel: Exodus
Forlag: Forlaget Tjubang
Forfatter/tegner: Jacob Rask Nielsen
Farve og form: s/h og paperback
Sidetal: 88 sider
Pris: 49,95 kr. fra forlaget
ISBN: 978-87-924-0805-1
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark
Tilknyttede titler: Exodus – Bind 1, Exodus – Bind 2.
Exodus er fornem underholdning! Jeg håber på mere fra Rasks pen, men måske også noget med mere dybde.
Enig! Underholdning og tempo er Exodus’ stærke sider, ikke karakterudvikling. Det kunne være spændende at se Rask prøve kræfter med noget med lidt mere substans – han har bevist, at han har evnerne til det!
Der er dog meget form-guf at hente i første og andet bind af serien, hvor der eksperimenteres mere med perspektiv, sideopsætning, chokeffekter og ‘stilhed’ – stilhed forstået som tomme paneler og gentagelse af panelindhold.
Jeg er specielt vild med første binds helikoptertur over sydpolen og den ‘falske’ chokeffekt med mumien, og andet binds sekssiders-montage med zombiesmadder og det endnu længere sorte intermezzo, der brydes af tre hvide prikker… Han må gøre sig nogle interessante overvejelser over tegneseriens form, ham Rask.