Status over de første 12 måneder med DC’s New 52´s Action Comics.
I sin bog ”Supergods” giver Grant Morrison – forfatter på DC’s nye udgave af Action Comics – et interessant bud på, hvorfor hvor tids mest populære helte er Batman og Iron Man, mens Superman generelt bliver betragtet som en anakronistisk og barnlig karakter. Hvor Batman og Iron Man personificerer tidens idealer ved at være velhavende kapitalister, der beskytter en liberalistisk status quo, er Superman nemlig en anderledes revolutionær og idealistisk karakter.
Den tager vi lige igen. Superman en revolutionær karakter?
Ja, den oprindelige Superman, som Jerry Siegel og Joe Shuster skabte ham i 1938, var en noget anden type helt end den renskurede spejderdreng, vi senere hen er kommet til at forbinde med det store røde ”S”.
1930’ernes Superman var en helt for manden på gaden. Han forsvarede arbejderne på en fabrik mod at blive udnyttet af en hensynsløse ejer. Han viste en våbenfabrikant konsekvenserne af hans produktion ved at tage ham på udflugt til en krigszone. Han gav en mand, der bankede sin kone, en dosis af mandens egen medicin. Denne Superman var et rumvæsen med socialistiske tendenser – en rebel, der kæmpede for direkte, håndfast retfærdighed og ikke nødvendigvis holdt sig indenfor lovens rammer.
Senere kom de kosmiske trusler og superskurkene til, og det samfundskritiske aspekt forsvandt ud af Superman tegneserierne.
DC’s relancerede Action Comics – en del af superhelteforlagets “New 52”-relancering – markerer på mange måder en tilbagevenden til denne oprindelige Superman: Hhan er en fremmed på vores planet, som har besluttet sig for at fikse de uretfærdigheder, han ser, og det placerer karakteren i et interessant moralsk spændingsfelt, som giver ham en længe savnet ”edge”.
Arbejderhelt
Klædt som en sand arbejderhelt, med cowboybukser og store arbejdsstøvler, og kun en T-shirt med det velkendte logo og den røde kappe som levn fra den klassiske heldragt, ankommer Superman på side 1 i Action Comics #1, som et rødt/blåt lyn, den ultimative superhelt, ideen der ikke kan stoppes, og går straks i gang med at sætte en korrupt forretningsmand på plads.
”Rats. Rats with money. And rats with guns. I’m your worst nightmare,” er de første ord den nye Superman ytrer. Derefter går det slag i slag igennem første nummer, med kamp mod politi og militær og endelig et forsøg på at standse et tog i fuld fart. Det lyder næsten som en synopsis for et nummer af Action Comics fra 1940’erne – for det er såre simpelt. Men simpelt på en frisk og veloplagt måde, som en sang med Ramones.
Man finder som læser hurtigt ud af, at Action Comics fortæller historien om Supermans tidlige år i Metropolis, hvor han af mange stadig betragtes som en form for urban legend. Det er med Grant Morrisons egne ord en ung, uerfaren Superman vi har med at gøre. Heldigvis er hans kræfter også tonet ned, så når han nu f.eks. skal stoppe et tog i fuld fart, virkelig skal bruge sine kræfter.
I løbet af det første story-arc (samlet i Action Comics vol. 1: Superman & The Men of Steel) får vi historien om Steel Soldier projektet der udvikles af militæret og Lex Luthor som et forsvar mod Superman, samtidig med at Brainiac, med Lex Luthor som sin allierede, starter sin egen særprægede ”invasion”, der selvsagt går ud på at skrumpe Metropolis og putte morgendagens by i et syltetøjsglas. Brainiac er for øvrigt herligt monstrøs, og fremstår som en anden planets internet der har opnået selvbevidsthed og er blevet så besat af information at den er begyndt at samle hele verdener!
Sideløbende med disse to hovedplots får vi skitset universet og karaktererne i Supermans nærmiljø op. Der er de gamle kendinge, Lois, Jimmy og Perry White, John Henry Irons (der bliver til Steel) er nu en del af mytologien fra starten af, og selvfølgelig Luthor.
Den nye Clark Kent
Der er midlertidig også kommet ændringer til, hvoraf en af de væsentligste er at Clark’s forældre, Jonathan & Martha, nu er døde fra starten af. Det er et underligt valg, som frarøver Superman mytologien et væsentligt aspekt af varme og menneskelighed. Clark er nu i sandhed alene på jorden, og det bidrager selvfølgelig til hans nye rolle som outsider, men faren er måske at han kommer til at mangle den jordforbindelse som Ma’ and Pa’ Kent og den fædrene går i Kansas førhen sørgede for.
Den nye Clark Kent arbejder for The Daily Star og er altså konkurrent til Jimmy og Lois (selvom de tre alligevel udgør et Friend’s agtigt trekløver, dog uden tegn på nogen romance mellem Clark og Lois), og Clark lader til at have en allieret i sin vicevært, Mrs. Nyxl – hvis navn det skal vise sig absolut ikke er tilfældigt!
I det nye ”Action Comics” er Clark Kent altså ung og fattig og bor til leje i en etværelses lejlighed i et af Metropolis’ fattige kvarterer da vi møder ham, og i det hele taget minder han mere om Peter Parker end om Clark Kent fra før-Flashpoint kontinuiteten. Det klodsede, vattede og elskelige alter ego er væk, erstattet af et yngre og mere rebelsk figur. Det er en Clark Kent man som gammel fan skal vænne sig til, men det virker som en god måde at opdatere karakteren på, så yngre læsere bedre kan relatere sig til ham.
Andet story arc (endnu ikke opsamlet) bygger videre på nogle af trådende fra ”Superman & The Men of Steel”, og broderer desuden righoldigt videre på Superman mytologien, med nye karakter og koncepter i hvert nummer. Vi møder bla. en sort Superman fra Earth 23 i #9, og Supermans holdkammerater i Justice League i #10. Superman må desuden iscenesætte sin egen død, får job som brandmand, redder hamstre, rejser i tiden og bliver advaret om en ny kosmisk trussel der er under opsejling!
Mindre psychedelica
Morrison tager os vidt omkring i Superman universet, til gengæld er der skruet lidt ned for den skotske forfatters sædvanlige fabulerende psychedelica. Der bliver dog plads til nogle af den slags opfindsomme guldklumper vi er kommet til at forvente af ham – f.eks. i #6 hvor vi finder ud af at Nimrod The Hunter har skudt en mikroskopisk bly-projektil ind i Superman’s hjerne, og at projektilet indeholder et ”tesseract space” hvori ”the anti superman army” skjuler sig!
I en interessant samtale med de øvrige medlemmer af Justice League rejser Clark spørgsmålet om hvorfor de ikke bruger deres kræfter til at stoppe krig og hungersnød – hvilket ligger op til en interessant debat man gerne så udforsket i større omfang i fremtiden.
Tegneren Rags Morales (”Hawkman”, ”Identity Crisis”, ”JSA” og meget andet), har en lidt irriterende tilbøjelighed til at få Clark til at ligne Harry Potter, men derudover gør han det strålende. Hans tegninger er traditionelle, med mange skraveringer og helt sorte skygger, men udtryksfulde og dynamiske, til tider så det næsten minder en om Will Eisners figurtegninger. Brad Andersons farvelægning er gudskelov fri for den overdrevne brug af Photoshop rendering der har givet så mange nyere tegneserier deres forfærdelige pseudo-fotorealistiske glansbillede look.
I løbet af de første tolv numre får Morales nu og da hjælp af skiftende tegnere hvoraf den mest bemærkelsesværdige er Andy Kubert, men generelt er det Morrison og Morales der står ved roret.
Morrison balancerer fint det jordnære med det højtflyvende, f.eks. er snakke-scenerne mellem Clark og Jimmy Olsen, som man nærmest kan høre for sig som en på én gang nørdet og cool speed-snakkende Jesse Eisenberg, virkelig charmerende og leverer nogen af de bedre karakter skildringer Morrison har præsteret.
Hold fast i udgangspunktet
Der er fra starten fuld knald på og masser af action, og selvom det selvfølgelig er umuligt at opnå den samme waow-effekt ved at se Superman stoppe et tog i dag som i 1938, så er det en sand fornøjelse at se denne fantastiske pop-myte blive genfortalt for en ny tid.
Det store spørgsmål er selvfølgelig – var The new 52 nødvendigt? Var det nødvendigt at reboote Superman? Man kan elske eller hade nogle af de ændringer DC har valgt at foretage, men grundlæggende vil der altid være brug for at genfortælle og redefinerer klassikerne så de kan følge med tiden. Det eviggyldige materiale i kernen superheltenes mytologi har nu og da brug for at blive støvet af så nye generationer af læsere også kan opleve det frydefulde i at se Superman flyve af sted uden at skulle tage de nostalgiske briller på, og i ”Action Comics” er rebootet altså intelligent og solidt skruet sammen. Det føles på en gang moderne og klassisk, og det burde kunne tiltrække nye læsere i alle aldersgrupper. Det er altså kort sagt skidegodt gået!
Jeg håber blot at Morrison (og de forfattere der vil følge ham på titlen) ikke mister den autencitet og relevans der er blevet lagt ud med, efterhånden som de kosmiske trusler og alternative dimensioner gør deres indtog. Der er ikke noget galt med ren science fiction, men det spændende ved denne version af Superman er hans tilbagevenden til den rebelske attitude overfor det eksisterende samfund og de øvrige superheltes modvilje mod at blande sig i verdens virkelige problemer.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Superman – Action Comics Vol. 1: Superman and the Men of Steel
Forfatter/tegner: Grant Morrison, Rags Morales m.fl.
Forlag: DC Comics
Udstyr: Hardcover, farve, 256 sider
Vejledende pris: $25
Udgivelsesår: 2012