Dansk tegneserieråds årlige hvidbog over dansk tegnerier er ved at bygge en fornem tradition op.
Da Dansk Tegneserieråd blev stiftet i 2009, var en af hensigtserklæringerne at udgive en årlig status over udgivne tegneserier i Danmark, en såkaldt Hvidbog. Den første udgave kom i 2010 og siden er den udgivet hvert år til tegneserierådets generalforsamling. Med således 7 udgivelser fortjener den seneste en anmeldelse, og jeg kan heller ikke dy mig for at kaste et retrospektivt blik over dem alle.
Når man betragter dem alle, er der nogle ting, der skinner i øjnene. Farvebåndet, der løber foroven og neden på coveret skifter farve fra udgivelse til udgivelse. Fra den første, som har en orange/rød kulør, bevæger farven sig gradvist over i lilla, således at jeg tror de fleste vil kunne lægge dem i rækkefølge udelukkende ved at kigge på farven. Skrifttypen på forsiden skifter også fra gang til gang. Her er jeg dog ikke nok inde i skrifttyper til at kunne ane en sammenhæng mellem deres skift, men gennemført er det.
Selve indholdet i hvidbogen er det samme år efter år, sådan er det jo med årbøger. Men fra 2013 tilføjes interviews med skabere, forlæggere, eller uddrag fra årets tegneserie, alle belyser de akuelle tegneserier det pågældende år. Fra i 2010 at have været på 32 sider er den seneste således vokset til 62 sider, hvoraf 1/3 er journalistisk materiale.
2016-udgivelsen åbner med et forord af den siddende formand for rådet, Marianne Eskebæk Larsen, denne gang dog ukrediteret, Marianne gennemgår bogens indhold og fortæller lidt om årets kommende arbejdesområdet.
Derefter følger de statistiske sider med alle årets dansksprogede og oversatte udgivelser, hæfter med tegneserieindhold, dagblade, ugeblade, samt opgørelse over, hvem der har opnået støtte og modtaget priser.
Herefter en interessant graf over udgivelser (indførtes fra 2015). Her bemærker jeg, at danske udgivelser har en ligefrem proportional størrelse i forhold til det samlede antal udgivelser i Danmark. Når det samlede antal stiger, stiger de danske altså også. Dette er måske ikke så mærkeligt, men alligevel pudsigt i og med, at de danske udgivelser kun tegner sig for 25% af de samlede udgivelser. Det bemærkes også, hvordan de asiatiske udgivelser helt forsvinder, og at der udgives flest tegneserier i de år, hvor der er Copenhagen Comics. Dog er det interessant, at der i 2016 blev udgivet flere tegneserier end i Copenhagen Comics året 2013. Om det er en tendens, vil fremtiden vise.
I sommer dimitterede det første hold studerende på 18 elever fra Graphic Storytelling i Viborg, og de sidste små 20 sider er helliget 4 af disse, som der er små interviews med. Blandt disse er der også et interview med en elev på Serieskolan i Malmö, det forklares ikke, hvad hun har med de dimitterende elever fra Viborg at gøre. Af de 4 små fine interviews fra de dimitterende elever er der ingen, der har valgt skolen fordi de var tegneseriernørder, der drømte om at lave tegneserie – de har derimod valgt skolen af interesse for kunst, tegning og for at skrive. Dette gør, at deres udtryk er alt andet end klassisk tegneseri,e som de fleste forventer, at en tegneserie skal se ud. Her leges der med alle parametre, farver, opbygning, udtryk, layout, alle døre er åbne og de fire elever er rasende talentfulde. Flere af dem kan i øvrigt følges på de sociale medier, hvilket jeg selv gør, og jeg kan nemt finde inspiration i deres gavmilde opdateringer. Hvad der bliver af de 18 elever fra første årgang af Graphic Storytelling vil fremtiden vise, men jeg håber, at branchen vil tage vel i mod dem og også have dem i tankerne når der f.eks. laves antologier.
Generelt kan man sige om årbøger, at de bliver mere betydningsfulde som årene går og tendenserne i tegneserierne ses, og sådan vil det også gå med denne. Tegneserier i Danmark, statusrapport 2016 er en årbog der rækker lidt længere ud og det gør den godt.