I det nye nummeret af litteratur- og kulturtidsskriftet Kritik kan man bl.a. læse anmeldelser af ny dansk lyrik og et essay om Shakespeares Othello. Og så er der også lige 35 siders interessant tegneseriestof! Nummer9’s Felix Rothstein er blevet klogere.
Det hæderkronede litteraturtidskrift Kritik blev oprettet i 1967 af litteraturprofessorerne Aage Henriksen og Johan Fjord Jensen, og var i de første mange år især viet til marxistisk kulturkritik. De seneste 15 år har tidsskriftet under skiftende redaktioner (ganske vist med professor Frederik Stjernfelt som fast medlem) i højere og højere grad vendt blikket mod andre dele af kulturlivet og mod andre kunstarter. Også mod tegneserier. For et par år siden kunne man f.eks. læse dramatikeren Jokum Rohdes fremragende superhelte-essay. Og går man endnu længere tilbage i arkivet kan man finde et essay om religion i Andeby skrevet af religionshistoriker Mikael Rothstein (der i øvrigt er min onkel).
Det nye nummer af Kritik er prydet med en R. Crumb-tegning af en kvinde, der rider på et svin. Og indenfor finder man, under nummerets tema-overskrift ”Tegneseriens æstetik”, fire kloge artikler om alt fra diagrammer til Carl Barks. Men pas på! På trods af titlen er der ikke meget æstetik i bidragene. Der er derimod en masse akademisk teori og afkodning af tegneseriens indre strukturer. Fælles for de fire tekster er, at de på den ene eller den anden måde stammer fra konferencen ”The Aesthetics of Comics”, der blev afholdt på Aarhus Universitet sidste år. Og det kan mærkes. Flere af bidragene er decideret akademiske og det er ikke for alle og enhver – det kan være svært at finde rundt i diskussionen af kognitiv lingvistik og den aspektuelle konturs generelle regler.
Men Kritik er jo et fagtidsskrift, og det er tydeligt at mærke, at der er noget på spil. De store og grundlæggende spørgsmål står centralt i bidragene og især spørgsmålet om spændingen mellem tid og rum i tegneserien har en vigtig plads. Herhjemme er tegneserien som selvstændig forskningsgenstand kun så småt ved at etablere sig, og netop derfor er der også brug for at udvikle et teoretisk grundlag. Det akademiske vejer tungest i det aktuelle nummer, og det betyder – måske desværre – at det er lidt småt med formidlingen.
Den første tekst, ”Formens muligheder” med undertitlen ”Lille note om tegneserier og diagrammer”, er skrevet af Nummer9’s egen Felix Kühn Paulsen. Med udgangspunkt i en enkelt side fra Chris Wares hovedværk Jimmy Corrigan: den klogeste dreng i verden kommer han med den overraskende påstand, at der er et slægtskab mellem tegneserier og diagrammer. På ganske få sider – faktisk kun et par – udfolder Felix Kühn Paulsen den interessante og originale idé som en frugtbar indgangsvinkel i stedet for bare at se tegneserier som en krydsning mellem litteratur og billedkunst.
Rikke Platz Cortsen, der netop har færdiggjort sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet og været med til at starte Nordic Network for Comic Research, skriver i sin artikel ”Få styr på dine niveauer!” om tid og rum i tegneserier – eller spatio-temporalitet som det hedder. Tidligere har tegneserieteoretikeren Scott McCloud hævdet at tid og rum er én og samme ting i tegneserien. Den påstand udfordrer Rikke Platz Cortsen overbevisende og tilbyder i stedet en mere nuanceret model, der strukturerer forholdet mellem tid og rum i fire niveauer. Desværre bliver det svært at følge med når niveauerne sættes på formel og får navne som T1-R1 og T2-R2.
I artiklen ”FONK! HONK! WHAM! OOF!” skriver Frederik Stjernfelt og Svend Østergaard om de generelle principper for, hvordan bevægelse, handling og begivenheder præsenteres i tegneserier – eller nærmere bestemt i en række af Carl Barks’ allermest legendariske Anders And-historier. Ved hjælp af bl.a. kognitiv lingvistik og katastrofeteori fastsætter Frederik Stjernfelt og Svend Østergaard i en semiotisk analyse en håndfuld kendetegnende regler for repræsentation af begivenheder i tegneserier generelt. Det er utroligt velargumenteret og klogt – og måske endda for klogt for den uindviede læser.
Nikolaj Zeuthen, der tidligere har skrevet digte, en roman, et skuespil og en tegneserie, har også et bidrag med i Kritik. Han står bag et crash-course i den amerikanske kult-konge Robert Crumbs værker. Under titlen ”C’mon kid – get in there and FIGHT!” guider Nikolaj Zeuthen læseren gennem serier fyldt med syretrip, kæmpedamer og bitter samfundskritik. R. Crumbs biografi kædes sammen med hans kunstneriske udvikling i takt med at det samfund, han ikke kan holde ud, bare bliver værre og værre. Robert Crumb ser Stjernfelt, Østergaard, Cortsen og alle de andre i øjnene og går sin vej. Han ved nemlig at tegneserien er ”en lavkulturel hybrid-form man først og fremmest skal grine af.”
Tegneseriestoffet i det nye nummer af Kritik kræver tålmodighed af sin læser, og det er ikke ligefrem for nybegyndere. Men lader man sig ikke skræmme af modeller og formler – og interesserer man sig for, hvad der rører sig indenfor tegneserieteorien – er der spændende ting at hente.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Kritik Nr. 205. Oktober 2012: Tegneseriens æstetik
Forlag: Gyldendal
Redigeret af: Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard
Form: Hæftet, 135 sider med illustrationer i både sort/hvid og farve
Pris: 150 kr. (Vejledende pris)
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 9788702128055
Udgivelsesland: Danmark