Klassisk fransk western genudgivet i stort udstyr! Peter Becher er i sadlen på nostalgiridt.
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde regnet med, at næste skud på stammen af “Samlende serier”-træet, ville være Jijes “Jerry Spring”. Ikke desto mindre har Fahrenheit og det lille – for mig helt ukendte – foretagende Popular Culture givet sig i kast med at udsende netop denne kåbøjder-serie fra dengang far var dreng i en samlet, sort/hvid udgave.
Herhjemme kunne vi fra den forrige generation af tegneserielæsere stifte bekendtskab med Jerry Spring gennem i alt tre sporadiske albumudgivelser fra de brølende Interpresse- firsere, og jeg må indrømme, at det ikke var bind, der gjorde noget uudsletteligt indtryk på mig.
I første bind af Fahrenheit/Popular Cultures udgivelse af serien, starter vi helt fra begyndelsen i 1954-1955, hvor vi bliver taget med på Jerry Spring og hans trinde mexicaner-kammesjuk, Panchos, fire første eventyr.
Jerry er en lykkeridder af en cowboy, der tager derhen, hvor eventyret og tilfældighederne sender ham. Det ene øjeblik handler han våben og skind med indianere, for det næste at påtage sig jobbet som korrespondent i Mexico, blot for at blive tørret noget så eftertrykkeligt i saddelbuksens bag, af nogle skumle våbensmuglere.
Der kæmpes mod kvægtyve, rødhuder, den mexicanske hær og endnu flere rødhuder i et tempo, der virker hæsblæsende, og som faktisk synes at vidne om en helt vanvittig fortællelyst fra Jijés side.
Serien om Jerry Spring har sine rødder fast forankret i de amerikanske cowboy-film og serier fra 40’erne og 50’erne, og lige som de fleste af dem virker også Jijés greb om det vilde vesten noget bedaget, når man ser på dem med nutidens briller.
Det er klichefyldt grænsende til det naive, men alligevel formår skidtet at fascinere.
Om ikke på det rent historiemæssige niveau, så som et kig på en af de mest produktive tegneserieskaberes til-helvede-med-det-hele-og-derudaf-fortællelyst.
Jerry Spring står ikke stille ét eneste sekund, handlingen skrider konstant fremad, og nogle gange virker det som om, Jijé heller ikke selv helt vidste, hvad der skulle ske fra den ene rude til den næste. Det er en fornemmelse, der bekræftes i det aldeles glimrende forord, hvor Maurice Rosy, der forsøgte at levere manuskripter til serien, fortæller, hvordan Jijé med lynets hast afveg fra de historier, han havde forfattet til tegneren. Goscinny havde senere samme oplevelse med den hurtige og egenrådige tegner.
Den samlede oplevelse af at læse Jerry Spring er ikke ulig den at læse de seks første bind i Charlier og Girauds “Løjnant Blueberry”, hvor man også kan sidde med en fornemmelse af, at fortællerne har haft liiiiidt for meget fart på, og er hastet ud over den fortællemæssige prærie for ikke at blive indhentet af logik-sheriffen.
De 240 siders cowboy-tjuhbang er – som nævnt – præsenteret i sort/ hvid. Et valg der tilsyneladende er foretaget, fordi Jijé selv erklærede, at sådan foretrak han, at serierne tog sig ud. Det er et valg, der faktisk betaler sig, for tegningerne er, Jijés hurtige arbejdstempo til trods ganske habile, og stemningsfulde. Det kan godt være, fortællingerne halter derudaf, men stregen og især tuschen (som angiveligt var det, der kedede Jijé mest ved arbejdsprocessen) fungerer. Det er langt fra kunst, men velfungerende og veludført metervare.
De fire historier her i dette første bind er suppleret med en del fint ekstramateriale vekslende fra det interessante og flotte: adskillige Jijé-tegnede forsider fra mandens tidligere karriere, hvor han blandt andet tegnede Splint & Co., til det slet og ret bizarre: 4-5 siders affotografering af nogle håndskrevne breve, tegneren sendte til Maurice Rosy i 1953 og 1954 … uden forklarende tekst om, hvad det interessante ved de småkrøllede sider lige skulle være, endsige nogen form for oversættelse af teksten i dem.
Faktisk var det, jeg dvælede mest ved, en række Franquin-tegnede vignetter fra Spirou-bladet, hvor Splint og Kvik – iklædt cowboykostumer – fortæller læserne om Jerry Spring.
Fahrenheit/Popular Cultures søsætning af de komplette Jerry Spring-historier er et økonomisk modigt projekt, for nu har man vel NÆSTEN forpligtet sig til at gå linen ud og spytte samleværkets samtlige fem bind ud i dansk oversættelse. Men det er også et udgivelseseventyr, der emmer mere af barneværelsesnostalgi end egentlig nødvendighed.
Karakter: 2 af 5
Titel: Jerry Spring komplet” bind 1 (1954-1955)
Oversætter: Per Vadmand
Forlag: Popular Culture/Fahrenheit, 240 sider i sort/hvid og ekstramateriale i farver, kr 328,-
ISBN: 978-87-92320-27-8
Del på
