Glædelig pokkers jul!

Forlaget Fahrenheit genudgiver Raymond Briggs’ varme, men aldrig sukrede klassiker Julemanden.

Dagen starter, som så mange gør, med sød søvn afbrudt af et skingert vækkeur. Den hvidskæggede mand i sengen slår alarmen fra. Han vender sig om på den anden side og prøver forgæves at falde i søvn igen. Til sidst sætter han sig modvilligt op i sengen og kigger på kalenderen: 24. december, står der.

– Pokkers, nu er det jul igen, brummer julemanden.

Britiske Raymond Briggs’ gnavne julemand så første gang dagens lys i 1973, men han er ældet med ynde. Bogens fortælling er rørende enkel: Vi følger vores hovedperson fra juleaftensmorgen og 24. timer frem, fra morgenhygiejne og dyrefodring over gaveudbringning og hjem igen. Han brokker sig fra start til slut, men finder trods alt glæde i livets små lyspunkter: Kærlige kæledyr, gratis gibbernakkere og fed julemad.

Forlaget Fahrenheit kalder selv Julemanden for en billedbog, men den ligner nu til forveksling en tegneserie, komplet med billedruder og talebobler.

Som i mesterværket When the Wind Blows blander Briggs stilsikkert kortene, når han fortæller med billeder. På nogle sider bruger han mange små billeder til at skildre hverdagens gøremål, andre gange breder han widescreen-ruder ud over hele opslag, og så er der de helsidesbillederne, hvor øjnene kan gå på vandring i natlige bylandskaber, mens julemanden klatrer i skorstene.

Han eksperimenterer også elegant med sine redskaber: Blæksorte omrids fyldes ud med sprælske farveblyanter, baggrunde males ind og tilsættes tekstur med pulver eller sand.

Julemanden er en fryd for øjet, som små læsere (eller lyttere) vil elske at gå på opdagelse i. Den er også en herligt usentimental julefortælling. Briggs havde et skarpt og meget britisk blik for hverdagslivets undselige eksistenser i sine fortællinger, og i hans hænder bliver julemanden en jordnær, relaterbar figur. En folkets arbejdsmand, der hader vinteren og længes efter sommer, men som alligevel begiver sig ud i kulden og spreder glæde til hele verden, fordi sådan er han bare.

Nå ja, okay, han brokker sig lidt imens. Det ville du garanteret også gøre. Så sjovt kan det heller ikke være at skulle bringe pakker ud til alle klodens kristne børn ene mand – og så på en enkelt nat!