Brian Michael Bendis: JA! Avengers: JA! … men hvorfor er Brian Michael Bendis’ ‘Avengers: Sentry’ så ikke dobbelt-JA?
Det er glædeligt, at G Floy stadig udgiver amerikanske superheltetegneserier, ikke mindst fordi kvaliteten i denne ellers ringeagtede genre er historisk høj. Det er også glædeligt, at danske læsere har mulighed for at stifte yderligere bekendtskab med Brian Michael Bendis, som er en af hovedarkitekterne i det nye Marvel; uden Bendis – og givet, Mark Millar – ingen ‘Avengers’-film, ingen ‘Iron Man’-film, ingen ‘Captain America’-film. Det er Bendis, der mere end nogen anden har forstået at skabe en form for indre liv i de ellers så slidte figurer; i modsætning til fx Grant Morrison, som er mere fokuseret på koncepter og ideer, er Bendis manden, der kan skrive en scene, hvor fem superhelte spiser morgenmad ved et bord, så læseren ikke kan slippe hæftet. Sidst, men ikke mindst, er det naturligvis også glimrende, at superheltegruppen Avengers er tilgængelig i sin ’rigtige’ form – tegneserien – med den forestående lancering af Joss Whedons ‘Avengers’-filmatisering.
Men der er men’er. Først og fremmest er G Floys valg af materiale gådefuldt. ‘Avengers: Sentry’ forudsætter nemlig, at læseren er inde i Marvels snirklede kontinuitet, og det er en udfordring. Det havde på alle måder været bedre for læserne og dermed forlaget, om man havde satset på noget af alt det materiale, der i højere grad hviler i sig selv, som kan læses uden særlige forudsætninger. Det kunne være de store sommerevents, som fx ‘Civil War’ og ‘House of M’, som begge åbner sig for nye læsere. Det kunne også være en miniserie, fx ‘The Young Avengers’ eller den nye ‘Secret Wars’, eller ‘Captain America: Man out of Time’. Eller for nu at komme med et virkeligt stærkt bud på en ekstremt tilgængelig serie, for læsere i alle aldre: ‘Thor: The Mighty Avenger’. Den er fremragende, fyldt med ungdommelig glæde og sprudlende veloplagt fortalt, fantastisk tegnet.
Alene at skulle opridse, hvad ‘Avengers: Sentry’ handler om, er rimeligt udfordrende: den Superman-lignende figur The Sentry er retroaktivt blevet skrevet ind som den vigtigste figur i 60ernes Marvel-univers, har på en eller anden måde fået verden til at glemme han har eksisteret, fordi han ikke bare er en totalt sej HELT, han er OGSÅ en megaond superskurk, som hedder The Void, som nu er vågnet op inde hovedet på en psykisk syg – men ’almindelig’ – mand, der hedder Robert Reynolds. men samtidig har han ’kræfter som tusinde sole’. Det er ligesom en ret alvorlig trussel.
Undervejs indflettes også en metategneserie, tegnet af selveste Marvel-veteranen Sal Buscema, altså nye ’falske gamle’ tegneserier, der fungerer som en art dokumentation for The Sentrys tilstedeværelse i 60’erne, dengang Sal Buscema var ved at være i sine velmagtsdage. Og det ER da også sjovt og beundringsværdigt, at Bendis prøver kræfter med mere konceptueltpræget materiale end normalt, men desværre kommer til kort på udebane.
Hvad går galt? Bendis får simpelthen ikke nok ud af konstruktionerne. Man lærer ikke noget nyt om figurerne, som man simpelthen ikke føler med, når de fx møder en gammel ven som The Sentry; handlingen føles ukarakteristisk postuleret. The Sentry er også en problematisk figur, der kunne være spændende, men som bare sidder derhjemme i sofaen og ser fjensyn, indtil der et eller andet problem som Marvel-redaktionen er træt af, og så får de The Sentry til at smide det ind i solen. Vent, han sidder ikke derhjemme og ser fjernsyn, han sidder derhjemme og tuder. Han tuder hele tiden, en ulidelig whiner. Stop, stop.
Det er som sagt smart og fornuftigt af G Floy at udgive ‘Avengers’ nu. Men med alle de øvrige anbefalinger ovenfor in mente, er der en anbefaling, der trænger sig på mere end nogen anden; HVORFOR udgiver man ikke ‘Ultimates’ I og II, når det unægtelig er DEN, der har tjent som hovedinspiration til alle Marvels filmprojekter, og som ALLE kan læse helt uden forudsætninger lige efter de har forladt biografen, og hvor Nick Fury LIGNER Samuel L. Jackson, og som – vigtigst af alt – er en fantastisk, sprudlende, fantasifuld, original, nyskabende, hylemorsom, hæsblæsende, adrenalinpumpende toptegneserie? Kom med den, i det sædvanlige lækre G Floy-udstyr, og alt er tilgivet.
Karakter: 2/5
Titel: Avengers: Sentry
Forfatter/tegner: Brian Michael Bendis og Larry McNiven
Oversætter: Tue Gaston
Forlag: G Floy Studio
Form: Hardcover, 96 sider i farve
Pris: 178 kr.
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 978-87-91630-73-6
Udgivelsesland: Danmark

Cav har så evigt ret, når han siger, at Danmark har brug for The Ultimates. VERDEN har brug for The Ultimates! I hvert fald Millar og Hitchs’ Ultimates. Det er efter min mening den bedste Marvel-serie i de sidste – hvad? – 20 år.
Jeg er heller aldrig faldet helt for Bendis’ Avengers. Det er som om, hans styrke ligger på gadeniveau og ikke i den store, episke historie, som en Avengers-historie i sagens natur skal være. The Avengers vs Ninjaer? Please, de har tævet Thanos!!
Og så er The Sentry en spøg, der er gået for langt. Det var fint nok i Paul Jenkins’ oprindelige miniserie, men hvorfor han skal presses ind i det egentlige Marvel-univers er mig en gåde. Som at klemme en rund klods ned i et firkantet hul. Eller omvendt.
Og så hedder han i øvrigt Joss Whedon. Ikke Josh. Siger det bare
Puha, der kom min gamle, nørdede, Marvel-elskende side vist lige op til overfladen igen. Jeg sluger lige en Chris Ware-pille for at dulme effekten
Men Ultimates, Civil War og House of M er vel alle tidligere udgivet på dansk, er de ikke?
Hm. Der kom vist et par hæfter med The Ultimates, men jeg tror ikke, at de blev færdige… Men hvad ved jeg. Jeg er en af dem, der er skyld i at superhelte ikke helt kan betale sig på dansk…
Der kom hæfter med både Ultimates og House of M i Mega Marvel serien, tror jeg, samt en del Civil War materiale i de hedengangne Spider-man udgivelser. Jeg er ret begejstret for G-floys to Avengers bøger af Bendis (Udbrud og Sentry)og også KAOS, dels fordi man starter en serie konsekvent og så følger den op, men også fordi, jeg synes the Sentry fortællingen er fin-fin i al sin “syrethed”. Den garvede Marvel-læser får det hele med og har måske læst det på engelsk i forvejen, og den mindre garvede eller ligefrem novicen må så ty til bind 1. Jeg er svært tilfreds med produktet og ville ikke tøve med 5/5. mvh.
Ja, en ordentlig udgave af Ultimates på dansk synes åbenlyst at være en god idé.
Her er i øvrigt min begejstrede anmeldelse for fra nogle år siden.
Surrender??!! You think this letter on my head stands for France?
Guld.
Ja, guld. Jeg kan nu også godt lide Warren Ellis’ svar på tiltale i Nextwave:
1 og 2.
Hør herlige Cav gå nørde-amok i 24syv forleden:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/4309787/ak-24syv-1
Starter ved 12:00
En lidt skarpere vinkel paa 24syv historien:
http://www.radiolab.org/blogs/radiolab-blog/2011/dec/22/mutant-rights/
Jeg forstår ikke Brian Michael Bendis hypen, især den del del der handler om hans karaktertegning og øre for dialog. Jeg læst de to første af G-floy to Avengers bøger (Udbrud og KAOS), og kan ikke se andet end pap-figurer der taler i klicher. En oneliner-parade af replikker der skal være ”Seje” (for 13-årige drenge), men som ødelægger både flow og karaktertegning.
Til sammenligning med f.eks. Joss Whedons X-men run som vel er i samme boldgade, og som G-floy også udgav, synes jeg at Bendis Avengers falder til jorden med et brag.