Billedsiden trækker læsset i storladen fransk fantasyserie om feer.
“Wikas” væsentligste kvaliteter kan aflæses direkte på omslaget. Det er et orgie af ornamentering, fra vingernes sommerfugletegninger og rustningens mange bevægelige dele til de keltiske krummelurer omkring titelteksten og i baggrundens stuk.
Det er svært ikke at blive imponeret over den arbejdsindsats, der ligger bag de mange detaljer udført i tynd, ensartet streg og med overdådige vandfarver. Især fordi Olivier Ledroits forsideillustration er fuldstændig repræsentativ for albummets indhold.
Side efter side ruller tegneren sig ud med detaljerede miljøer, komplekse sidelayouts og jugendstil på steroider. Ledroits figurer er lovligt stivbenede, og stilistisk placerer han sig et aparte sted mellem Masamune Shirow (“Ghost in the Shell“) og en Image-tegner fra 90’erne, men han kompenserer med flid og ihærdighed. Øjet finder ingen hvile i hans bombastiske billedorgier, det overvældes simpelthen af alle de indtryk, han presser ind på siderne.
“Wikas” billedside er ikke ligefrem let aflæselig og heller ikke specielt smagfuld, men den gør unægteligt indtryk.
Så langt, så godt. Det er når øjnene har indstillet sig på Ledroits visuelle overbudspolitik, at problemerne melder sig. Albummet er første kapitel i en fortælling, der fra starten klinger bekendt: Feen Wika reddes som spæd fra kong Oberon, som har myrdet hendes adelige far og mor – det er dem på omslaget. Hun vokser op uden at kende til sin arv, men opdager både den og sine magiske fekræfter, da hun bliver kønsmoden. Samtidig får Oberon færten af hende, og så er der lagt i ovnen til et opgør med den onde monark.
Så bliver det ikke meget mere klassisk. Det er helt op til Ledroit og medforfatter Thomas Days opfindsomhed og fortælleglæde at puste liv i de velafprøvede troper.
Makkerparret gør deres bedste. De pepper historien op med opfindsomt steam punk-inspireret karakterdesign og et væld af kulturelle referencer – fra græsk mytologi til tandfeen. Det bliver bare lidt noget rod med for mange karakterer, der peger i for mange retninger. Dialogforfatter Day forsøger sig også med et skud Tolkien’sk patos, men den gamle mester har næppe nogensinde skrevet en replik så diger som ”Den hypotese drukner i et hav af skepsis, før den når frem til mig”.
Kampråbet ”Ved mine bedstefædres fire nosser” fortjener et anerkendende nik, men ellers er Days prosa alt for ofte opstyltet og omstændelig.
Tilsat Ledroits detaljelæssede sider bliver Days manuskript en lidt tung læseoplevelse og ikke den kulørte fantasy-pageturner, duoen givetvis har drømt om at skabe. Men “Wika og Oberons rasen“ har en dekadent charme, som for en vis type læser vil være nok.
Er du en af de læsere? Studér illustrationerne her på siden og bedøm selv.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Wika og Oberons vrede
Forfatter/tegner: Thomas Day/Olivier Ledroit
Forlag: Cobolt
Form: 80 sider i farver og hardcover, 24 * 32 cm
Vejl. pris: 248,-
ISBN: 978-87-7085-597-6
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesår: 2014
Oprindeligt udgivelsesland: Frankrig
Del på
