”Iron Man: De fem mareridt” af Matt Fraction, Salvador Larroca, Frank D’Armata og Stephane Peru
Ombejlede Matt Fraction går nye og gamle læsere i møde med ”De fem mareridt”, en vellykket gang superhelte-ramasjang.
Superhelte på det hvide lærred giver penge i kassen. Det må være læren efter et årti, hvor Marvel og DCs mest populære figurer har stået fadder til den ene kassesucces efter den anden – med ”The Dark Knight” og Spider-Man 1-3 som topscorere. Til gengæld har de to store tegneserieforlag stadig til gode at regne ud, hvordan køerne foran billetlugerne konverteres til trængsel i tegneseriebutikkerne, sandsynligvis fordi de fleste superhelteserier er svære at gå til for uindviede læsere.
”Iron Man: De fem mareridt” er G Floys danske hardcoverudgave af Invincible Iron Man #1-7 og et fint eksempel på et stykke superhelteramasjang, hvor både nye og gamle læsere vil føle sig velkomne.
Skurken i ”De fem mareridt” er Ezekiel Stane, søn af den første Iron Man-films skurk, Obadiah Stane. Og Pepper Potts ligner Gwyneth Paltrow mere, end hun plejer. Omvendt har Tony Stark fået lov at beholde sit old school-overskæg, og han er chef for S.H.I.E.L.D. – som Marvel-kontinuiteten nu engang dikterer det. Når Iron Man forsøger at klinke skårene med en surmulende Thor, trækker man som udenforstående lidt på smilebåndet, men overordnet set bruges der ikke meget tid på indforstået superheltepolitik.
Historien er enkel: Stane Jr. har fået fingre i aflagt Iron Man-teknologi og bruger den til at udvide grænserne for menneskekroppens formåen. Han har så at sige gjort sin egen krop til en Iron Man-uniform for at få hævn over manden, der gjorde kål på hans far. Men kan kopien virkelig slå originalen?
Forfatter Matt Fraction er et af tidens varmeste navne med aktier i både superhelte – X-men, Punisher, Immortal Iron Fist – og originale hitserier som Casanova. I ”De fem mareridt” hæmmes hans vittige dialog af en stedvist klodset oversættelse, men man fornemmer tydeligt, at han mestrer begavet ramasjang og smagfuld superheltepatos bedre end de fleste. Til gengæld falder billesiden langt fra i denne anmelders smag. At Salvador Larroca kan tegne, fornemmer man i et flashback til Tony Starks første opgør med familien Stane. Her er farvepaletten holdt i dæmpede, klædelige sepiatoner, men i resten af serien leverer Larroca mest skitseagtige omrids, som farvelæggerne Frank D’Armata og Stephane Peru giver fylde og dybde.
Resultatet er en tegneserie, hvor karaktererne meget af tiden ser ud til at være viklede ind i Vita-Wrap. Eller penslede med madolie. Computerfarvelægning: Så galt kan det gå.
Kan man se bort fra glansbilled-looket, er ”De fem mareridt” i det store hele en god superhelteoplevelse. Hvis billetsalget til Iron Man-filmene ikke har udløst en tilsvarende interesse for tegneserien, skyldes det næppe Matt Fractions arbejde på Invincible Iron Man. Hans bud på jernmanden er måske ikke ligefrem en åbenbaring, men figuren er gjort spiselig for et bredt publikum med al den tæft og opfindsomhed, man rimeligvis kan forlange.
Erik Barkman
Karakter: 3/5
Værkets titel: De fem mareridt
Seriens titel: Iron Man
Original titel: Invincible Iron Man: The Five Nightmares
Forlag: G. Floy Studio
Forfatter/tegner: Matt Fraction / Salvador Larroca
Oversætter: Tue Gaston
Farve og form: Farve og hardcover
Sidetal: 176 sider
Pris: 228,00 kr.
ISBN: 978-87-91630-64-4
Originalt udgivelsesår: 2009
Aktuelt udgivelsesår: 2010
Originalt udgivelsesland: USA
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Del på
