“Dø, vesterlandske hund!” snerrer en asiat med sit hæslige ansigt forvrænget af had til den hvide mand, som han er færd med at kvæle. Den gule fare lurer overalt i den nyoversatte “Kampen om verdensherredømmet,” og skulle man være i tvivl, så er det altså tegneseriemediets pulpede fortid, der er vendt tilbage for at plage os midt i en graphic novel-tid.
Ikke overraskende kastede Hergé en vældig slagskygge over de folk, han arbejdede sammen med i årene, hvor Tintin gik fra at være en primitiv, humoristisk spændingsserie inspireret af samtidens amerikanske avistegneserier til at blive en af den europæiske tegneseries hovedværker og selve definitionen på ligne claire.
Efterhånden som Hergé blev stadig mere sikker i sin beherskelse af mediet og fandt sin egen stil, benyttede han sig nemlig i udstrakt grad af assistenter og medhjælpere. Og det var ikke hvem som helst: Edgar P. Jacobs var med allerede fra begyndelsen af 1940’erne. Senere stødte Bob de Moor, Jacques Martin og Roger Leloup til.
Alle tegnere og forfattere i eget navn, alle i dag kendt som ophavsmænd til elskede serier (specielt Edgar P. Jacobs’ Blake & Mortimer, Jacques Martins Alix og Roger Leloups Yoko Tsuno har fundet læsere i store dele af Europa), og alle er de sekundavarer i forhold til Hergé.
Det er, som om de 23 og noget bind om Tintin, som Hergé med og uden omfattende hjælp fra sine medarbejdere skabte fra 1928 og frem til sin død i 1983 forbliver ligne claires uopnåelige højdepunkt. Et klimaks som ikke engang de, der var med til at cementere stilen sammen med Hergé, nogen sinde formåede at komme på niveau med.
Det er naturligvis en urimelig påstand: Fordi vi i dag opfatter Tintin som et uomtvisteligt mesterværk, bedømmer vi også de beslægtede serier ud fra i hvilken grad, de lever op til Tintins normer og kvaliteter. Men helt ved siden af er kritikken ikke, og det kan man forvisse sig om ved at studere den rene linjes formative år. Det har vi takket være forlaget Faraos Cigarer også fået mulighed for herhjemme. I serien “Faraos Klassikere” er nemlig lige udkommet Jacques Martins “Alix den frygtløse” og “Den forbandede ø” samt Edgar P. Jacobs’ “Kampen om verdensherredømmet 1-3”.
Alix er en klassisk sværd- og sandalføljeton, som vi kender dem fra 1950’ernes italienske b-film. Serien handler om titlens galliske fyrstesøn, der bliver solgt som slave og ender i Rom, hvorefter hans eventyr fører ham rundt i Romerriget. Alix fremstår en anelse gammelklog og selvretfærdig, men forbliver i øvrigt en fersk person i en gennemresearchet, men også steril og gumpetung antik verden.
Serien begyndte i Tintin-bladet i 1948, hvor “Alix den frygtløse” gik som føljeton frem til 1949 og senere udkom som seriens første album. “Den forbandede ø” udkom som tredje album og gik i Tintin-bladet 1951-52. Ingen af dem har tidligere været udsendt på dansk, da udgivelsesrækken herhjemme begyndte med originalens bind syv, hvad der altså vil sige historier fra midten af 60’erne og frem.
På dette tidspunkt havde Jacques Martin fundet sin form, hvad der mildt sagt ikke kan siges at være tilfældet med seriens første bind. I begyndelsen går Martin efter en mere realistisk stil end Hergés. Formodentlig for at betone den historiske autenticitet, men det giver ham alvorlige problemer med at indgyde liv i figurerne, og gradvist nærmer serien sig da også en mere karikeret stil.
Mest bemærkelsesværdig er nok det ekstreme overforbrug af næsten altid overflødigt forklarende tekstkasser. Som når teksten oplyser os: “Med udtryksløst og alvorligt ansigt træder Flavius, Kartagos guvernør, ind i halvcirklen.” Og på billedet ser vi så Kartagos guvernør træde ind i med et udtryksløst og alvorligt ansigt.
Det er naturligvis et stiltræk, der først og fremmest forbindes med netop Edgar P. Jacobs’ serier, der vel næsten er lige så kendte for at være tunge i røven som for at handle om professor Philip Mortimer og kaptajn Francis Blake. I modsætning til Jacques Martin gav Edgar P. Jacobs aldrig slip på de tunge tekstkasser, og muligvis var det, der for en nutidigt læser fremstår som en fortælleteknisk blindgyde, fra Jacobs’ side et forsøg på at give serien litterære kvaliteter ud fra det synspunkt, at mere tekst er lig højere litterær værdi.
Et synspunkt han næppe har været ene om, og som formodentlig også er en af de medvirkende forklaringer til den langvarige sædvane i bl.a. Danmark med at tekste tegneserier under billederne fremfor i talebobler og tekstkasser inden for billedruderne.
Kampen om verdensherredømmet stammer fra 1946-48 og er den første historie med Blake & Mortimer. De tre bind har den overståede verdenskrig i frisk erindring, samtidig med at de bringer et varsel om intensiveringen af den kolde krig mellem supermagterne. Historien begynder i Asien i det “Gule Imperium, hvor der oprustes intensivt, mens resten af verden afholder fredskonferencer og gennemfører nedrustningsaftaler. Den magtsyge tibetanske kejser Basam Damdu forbereder og gennemfører med sin militærrådgiver, eventyreren oberst Olrik, et overraskelsesangreb på intet mindre end resten af verden.
Som kendt fra pulplitteraturen er der stort set ingen karakteristik af hovedpersonerne. Blake & Mortimer kastes ud i kampen om verdens frelse fra første side, og læseren lærer dem aldrig nærmere at kende (eller at interessere sig for deres skæbne), fordi de kun eksisterer for at handlingen kan føres videre.
Til gengæld er de tre albums sikkert fortalt, og arven fra Alex Raymonds episke avisstriber er markant. Alle tre bind har tidligere været udgivet på dansk, men foreligger her i nyt retroudstyr og lidt mørkere farver samt en nyoversættelse, der ved en overfladisk sammenligning fremstår mere præcis, omend måske også mindre mundret.
Men hvad skal man stille op med disse mildt sagt bedagede serier? Er man allerede fan af Alix eller Blake & Mortimer, vil man naturligvis være nysgerrig efter at se, hvordan de begyndte. Men skuffet bliver man jo nok, når man dykker ned i de stedvist ulæselige historier.
Er man optaget af tegneseriehistorie er albummene selvfølgelig interessante som vidnesbyrd om ligne claires langsomme udvikling hen mod det, vi i dag betragter som en næsten selvfølgelig perfektion. Men selv for den historisk interesserede er det ikke til at komme udenom, at såvel den spæde Alix som Blake & Mortimers første kampe mod oberst Olrik betragtet som alt andet end akademiske studieobjekter er en tynd omgang.
Karakter: 2/5
Titel: “Alix den frygtløse” og “Den forbandede ø”
Tegner/forfatter: Jacques Martin
Form: indbundet, 64 sider, i farver
Forlag: Faraos Cigarer
Pris: vejl. pris 168 kr. pr. stk.
Karakter: 3/5
Titel: “Kampen om verdensherredømmet 1-3”
Tegner/forfatter: Edgar P. Jacobs
Form: indbundet, 56 sider, i farver
Forlag: Faraos Cigarer
Pris: vejl. pris 168 kr. pr. stk.
Del på
