Ja, det hedder ”Exclamatio!”… Men hvordan siger man så bullshit? Få svaret, når Nummer 9’s Felix Rothstein tager tilbage til middelalderen med Marcel Ruijters tankevækkende ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’.
Sidst på året 2011 sendte Forlaget Forlæns to bøger på gaden. Begge tegnet af hollandske Marcel Ruijters – og begge med middelalderlige nonner og katolsk mysticisme som omdrejningspunkt. Ruijters bevæger sig med ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ dybt ind i den europæiske middelalder-kristendoms tvetydige symbolverden. Det er vildmænd, manticorer og hovedløse blemmyaer.
Det er mennesket mod naturen og gud mod mennesket i en verden, hvor frygt og overtro er drivkraften. Og, nå ja, så er det hele på latin!
Heldigvis er det et par ret ordknappe bøger, og heldigvis er ‘Sine Qua Non’ udstyret med et Glossarium, til de læsere, hvis skolelatin er lidt rustent. Bogen består af otte kortere historier i sort-hvid kalkmaleristreg, og de har alle en lille gruppe gudfrygtige nonner som hovedpersoner. Der er ikke tale om en sammenhængende fortælling, og det er ikke altid lige til at udlede en egentlig handling. Men Marcel Ruijters udfolder på tværs af historierne de natur og kultur-modsætninger, der var helt centrale i middelalderens katolske tro.
I én historie ender et stigmata-mirakel med, at en nonne tager sin hævn over resten af klostret og bliver til et naturmenneske. I en anden parteres og katapulteres to nonner ud af klostret for udtænke en primitiv evolutionsteori. Mens det i en tredje historie pludselig regner med skeletter og indvolde!
Sammenligningen med Jim Woodrings ordløse Frank-historier ligger ligefor. Ligesom i Woodrings fabeldyrunivers udspiller der sig i ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ en evig kamp mellem fornuften og det dyriske. Det er et vanvittigt univers, der ”hænger sammen efter en indre logik, som forekommer dunkel og uforståelig” som Marcel Ruijters skriver i forordet til ‘Sine Qua Non’.
Men midt i død og livsforsagende kristendom er ‘Sine Qua Non’ også utrolig morsom. Historierne er meget fattige på ord, og de få ord der er, er som sagt på latin – og det er faktisk enormt sjovt, når der i stedet for ”Argh!” står ”Exclamatio!” på den pergamentsrulle, der gør det ud for taleboble. Sammen med Ruijters meget livlige og cartoony tegnestil er de latinske replikker med til også at gøre historierne til meget underholdende læsning. Det har en fantastisk sjov effekt, når man efter ”Absolve me!” (”Frels mig!”) og ”Fiat lux” (”Lad der blive lys”) støder på en replik som ”Spucatum tauri” og slår op i registret og finder ud af, at nonnen lige har sagt… tja, ”bullshit!”
Byldepest og religionskritik
Den anden udgivelse, ‘1348’, er vel mere en billedbog end en egentlig tegneserie. Uanset hvad, er det en utrolig flot udgivelse af høj kvalitet, og omslaget er endda et enormt flot offsettryk. ‘1348’ udkom oprindeligt på det trendy art comics-forlag Le Dernier Cri i Frankrig og er altså nu i dansk distribution fra Forlaget Forlæns.
Titlen er hentet fra årstallet, hvor den Sorte Død ramte Europa, og det er netop den katolske kirkes håndtering af og forestillinger om byldepesten, der er centrum for den farverige fortælling. ‘1348’ skildrer på linje med en af litteraturens sværvægtere, Giovanni Boccacios ‘Dekameron’ de excesser og udskejelser, der greb folk i pestramte byer: Henrettelser, orgier, afgudsdyrkelse, flagellanteri og anden form for selvpineri præger de dystre, gruopvækkende og utroligt flotte billeder.
Ganske vist er der ingen handling i traditionel forstand og tegningerne minder mest af alt om plancher med religiøse advarsler af særdeles mystisk karakter. Alligevel fornemmer man en klar progression i billederne, der bevæger sig fra en slags forskruet status quo i retning af noget endnu mere mørkt og bizart. Ikke så meget i takt med at pesten æder sig ind på kontinentet, som i takt med at kirkens forklaringer på sygdommen maler de kristne op i et hjørne af skræk og forventning om jordens undergang.
Både ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ er en hyldest til middelalderens bogkunst og kirkeudsmykning. Marcel Ruijters’ forkærlighed for illuminerede manuskripter og ikonografi præger i høj grad stilen, der veksler mellem tuschtegninger og træsnitslignende illustrationer. Middelalderkunstens enkelthed, dens flade og forvrængede perspektiver og akavede anatomi går igen i Ruijters’ tegninger. Især tegningerne i ‘1348’ minder om tavler i et religiøst triptykon, hvor handlingen udspiller sig over flere scener i samme billede. Mange af opslagene leder også tankerne hen på nogle af kunsthistoriens mest berømte skildringer af pesten. Illustrationerne fra den schweiziske Toggenburg-bibel og Pieter Breughels måske mest berømte mesterværk ‘Dødens triumf’ har med Marcel Ruijters fået en moderne og meget interessant fortolkning.
Men ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ er ikke bare stiløvelser og en udforskning af et bestemt billedsprog. I Marcel Ruijters’ historisk inspirerede fortællinger om katolicismens frygt for naturen, og det jordiske i det hele taget, ligger der en religionskritik, der ikke kun gælder Europa i 1300-tallet. I et interview, der i øvrigt kan læses her på siden, formulerer Marcel Ruijters sin kritik:
”Religioner opfindes for at skabe modeller af verden og hjælpe mennesket til at forstå den. Men modellerne er altid fejlbehæftede og i stedet for at tilpasse sig, bliver religionerne stadigt mere rigide, efterhånden som de bliver etablerede. De troende tvinges til at tilpasse deres opfattelse af virkeligheden til den dukkehus-model af verden, religionen tilbyder, og det lader sig ikke gøre uden at hengive sig til en tilstand af noget, der ligner galskab.”
Marcel Ruijters udstiller med bidende ironi religionens irrationelle og statiske determinisme i billederne af nonner, der snart ædes op af naturen og snart bekæmper den med biblen i hånden.
‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ er i den grad et par meget anbefalelsesværdige tegneserier. Eneste indvending mod de ellers særdeles flotte udgivelser er at Marcel Ruijters’ udmærkede lille forord i ‘Sine Qua Non’ er sat med samme middelalderlige skrifttype som overskrifterne – det er ikke umuligt at læse, bare irriterende. Men det må siges at være i afdelingen for bagateller. Og derfor lander vi også på en fornem karakter på fire ud af fem til begge bøger – eller som de ville have sagt i middelalderen: Quattor continuo ex quinque possible!
Udover interviewet med Marcel Ruijters kan du også læse uddrag fra både ‘Sine Qua Non’ og ‘1348’ her på nummer9.dk.
Karakter: 4/5
Titel: Sine Qua Non
Tegner/forfatter: Marcel Ruijters
Forlag: Forlaget Forlæns
Udgivelsesår: 2011
Form: 160 sider, sort-hvid, hæftet
Pris: 199 kr.
ISBN: 978-87-91611-30-8
Titel: 1348
Tegner/forfatter: Marcel Ruijters
Forlag: Le Dernier Cri (dansk distribution v. Forlaget Forlæns)
Udgivelsesår: 2011
Form: 32 sider, farver, hæftet
Pris: 180 kr.
ISBN: 978-87-91611-31-5
Del på
