”En familiehemmelighed” af Eric Heuvel
Anden verdenskrigs fortrædeligheder skildres med nidkær akkuratesse i hollansk “edutainment”-tegneserie.
Besættelsestidens undertrykkelse og jødeforfølgelser er gjort af et særligt dramatisk stof. Nazisternes grusomheder har dannet afsæt for en lang række mesterlige film, bøger og tegneserier, ikke mindst Art Spiegelmans ”Maus”. Men historien om holocaust er efterhånden fortalt så mange gange, at det ikke længere er nok at repetere sagens kendsgerninger. Det er hollandske Eric Heuvels ”En familiehemmelighed” et eksempel på.
Vores hovedperson er på papiret den vakse dreng Jeroen, en stereotyp stand-in for den nysgerrige undersvend(inde), der er tegneseriens kernemålgruppe. Men ”En familiehemmelighed”s egentlige omdrejningspunkt er Jeroens bedstemor, Helena. Tegneserien er hendes beretning om en barndom i det besatte Holland, hvor hendes nærmeste veninde var en tysk jøde på flugt.
Verdenskrigens etiske dilemmaer banker en kile gennem Helenas familie. Hendes far er politibetjent og føler sig tvunget til at samarbejde med besættelsesmagten. Hendes storebror Theo er fascineret af nazisternes handlekraft og melder sig frivilligt til at kæmpe for den tyske hær, mens søskendeflokkens midterste medlem, Wim, går den modsatte vej og bliver modstandsmand. Imens konstaterer lillesøster Helena og hendes mor med væmmelse, hvordan nazisternes regime bliver stadigt mere brutalt.
Familiens skæbne skildres med stor fornemmelse for fakta og historiske detaljer, men den bliver aldrig vedkommende. Fortællingen savner elementær spænding – bemærk for eksempel, hvordan Heuvel spilder det dramatiske potentiale i Helenas karriere som modstandskvinde. Værre er det, at serieskaberen aldrig kommer til bunds i sine figurer: De fungerer fornuftigt som en undskyldning for at komme godt rundt om Hollands besættelsesår, men får aldrig selvstændigt liv.
I en anonym ligne claire-streg og med Helenas talestrøm placeret i et væld af orange tekstkasser skildrer Heuvel de historiske begivenheder i små vignetter, ét billede ad gangen. Som da Helenas slægtninge østpå bekvemt giver anledning til at fortælle om den japanske invasion dér: ”Mange indfødte i Hollandsk Ostindien håbede, at japanerne ville befri dem fra det hollandske herredømme,” fortæller Helenas svævende hoved på side 28. Billedet viser japanere i tanks, der bliver mødt af indfødte med japanske flag. ”Japanerne vil hjælpe os med at blive uafhængige!” udbryder én. ”Jeg er bange for, at de bliver de nye undertrykkere,” tænker en anden.
Så er alle synspunkter ligesom repræsenteret. Som formidling af fakta betragtet er det koncist, men meget lidt spændstigt, og den historiske kontekst er slet ikke nødvendig for at forstå begivenhederne i Helenas familie. Tværtimod tager historietimerne pusten fra tegneseriens centrale fortælling, der flyder langt mere naturligt hen over siderne.
Ud over Heuvel er hele tre forfattere krediteret for teksten i ”En familiehemmelighed”, blandt andet en repræsentant for Modstandsmuseet Friesland og én fra Anne Frank Huset, der har udgivet tegneserien i Holland. Måske er det de mange kokke i køkkenet, der får “En familiehemmelighed” til at ligne en bestillingsopgave, en omgang historieformidling i tegneserieform, eksekveret med gode intentioner og pædagogiske hensyn. Resultatet er sympatisk og vil måske gøre lykke blandt landets folkeskolelærere. Men eleverne vil kede sig bravt.
Karakter: 2 ud af 5
Værkets titel: En familiehemmelighed
Forlag: Forlaget Cobolt
Tegner: Eric Heuvel
Forfattere: Eric Heuvel, Menno Metselaar, Ruud van der Rol, Hans Groeneweg
Farvelægger: Hanneke Bons
Oversætter: Per Vadmand
Form: Hardcover, 64 s. i farver
Pris: 198 kr.
ISBN: 9788770854207
Aktuelt udgivelsesår: 2011
Originalt udgivelsesår: 2003
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Originalt udgivelsesland: Holland