Med tiende bind slutter Ondskabens Flydende Vatikan antologien Fantasmagori. De lover, at der snart kommer en helt ny antologiserie, og det skal blive spændende, hvad dette præcis kommer til at indebære. En større forandring bydes velkommen, men indtil da kan man nyde 10 udgaver af Fantasmagori. Felix Kühn Paulsen har set nærmere på de sidste to bind.
Cav Bøgelunds elegante forside til Fantasmagori # 9
Historien om bind 9 og 10 af Fantasmagori er nogenlunde den samme som ved de sidste par bind. Det er en blandet landhandel med masser af mere eller mindre uforløst potentiale. Korrekturfejl rundt omkring og historier der sjældent kommer ordentligt ud af starthullerne. Men bundlinjen er trods alt ret høj, og Vatikanerne har jo efterhånden en del erfaring med netop det de gør. For det er jo netop sagen. Dét de gør, det gør de godt. Denne anmelder overvejede i anmeldelsen af bind 7 og 8 om OFV skulle satse på total forandring eller holde sig til samme form. Men uanset hvilken retning deres nye antologi tager, så føler jeg mig sikker på at forandringerne, store såvel som små, for disse tegneres vedkommende kommer til at betyde udvikling – ikke afvikling. Fremad og opad!
Bind 9 (aka nummer 9..!) indeholder kun fire historier, og det har givet tegnerne en del mere plads. Det fungerer rigtig godt. Højdepunktet er Henning Larsens ”Ingen titel 6”. Han har her skabt en smuk og skarp fortælling om selveste livet og døden – fortalt af personificeringerne af selvsamme. Han har på et tidspunkt selv nævnt Jansson og Lovecraft som kunstneriske helte, men i et forsøg på at rose hans streg endnu mere vil jeg gerne beskrive den som mødet mellem Mårdøn Smet og Moebius. Store ord (og lidt fjollede), men jeg synes virkelig han udvikler sig, ham Henning Larsen.
Og til 10. og sidste antologi har Anna Degnbol og Henning Larsen kreeret denne flotte forside
I bind 10 er der to overraskelser af hver sin art. Johannes Havelunds historie ”Hvalsteg og vindfrikadeller” er en voldsomt smukt tegnet variation over Moby Dick – satire blandet med et skud steampunk, men uden at forfalde til ren drengerøvs-bangbang. Mere af den slags, tak! Omvendt sætter Rodrigo ”Romen” Mendoza med sin Fantasmagori-debut barren temmelig lavt. Hans anekdotiske fortælling om en aften i byen i københavn er kedelig og uinspireret – også selvom man sætter det anbefalede soundtrack på under læsningen. Simon Petersen er stadig hylemorsom, Peder Riis har stadig styr på den korte præcise leg med de fantastiske genrer og Rikke Lindskov Loft skiller sig ud, uden dog at bryde igennem nogen lydmure af kvalitet.
Når man investerer sine 0-40 kroner i et Fantasmagori bliver man lovet hurtige, nemme tegneserier fra unge tegnere der arbejder sig ind på den danske tegneseriescene. Og det løfte bliver holdt i disse to bind såvel som i alle de andre. Det er ikke trist at skulle undvære Fantasmagori fremover, men kun fordi jeg ikke betvivler, at disse tegnere nok skal fortsætte med at tegne dejlige tegneserier til os!
(Nummer 9 sparer på billedmaterialet. For som en generøs service kan antologierne læses i deres fulde længde på ‘Vatikanets’ hjemmeside!)
3/5
Værkets Titel: Fantasmagori nr. 9 og 10
Seriens titel: Fantasmagori
Forlag: Ondskabens Flydende Vatikan
Forfatter/tegner: Antologier
Farve og form: S/H softcover
Sidetal: 91 s. / 61 s.
Pris: 40 kr. (gratis pdf på Vatikan.dk)
ISBN: 978-87-92951-06-9 / 978-87-92951-09-0
Aktuelt udgivelsesår: 2013
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Del på
