Patrick Leis prøver kræfter med noget så svært som en klassisk stribeserie – men resultatet virker lovligt bekendt.
En tegneseriestribe om en dreng på seks år med en bedste ven, som kun han kan se og høre, men som for alle andre ligner et almindeligt stykke legetøj? Lyder det bekendt? Hvad med, at han har en hyperaktiv fantasi, der gør, at hans fantasi nærmest bliver mere virkelig end ”virkeligheden”, at han elsker småkager, hader skolen, men alligevel tænker over alle livets store spørgsmål, at han driver sine forældre til vanvid med påfund, der er velmente, men misforståede, bliver drillet af skolens bøller og ikke forstår, hvad man overhovedet skal med piger?
Hvis du kommer til at tænke på Bill Wattersons Steen & Stoffer, er det ikke helt forkert. Men da den seneste stribe fra Wattersons hånd udkom den 31. december 1995, er det ikke en overraskende nyudgivelse fra mesteren, der her anmeldes, men derimod Patrick Leis’ Hector & Max – Dræberrobotten.
Stadig: Lighederne er slående. De er faktisk så overvældende, at det er umuligt at ignorere og virker decideret forstyrrende for læsningen, fordi der nogle steder nærmest er tale om en 1:1 kopiering af jokes, opbygning og karaktergalleri. Steen er blevet til Max og Stoffer til en robot ved navn Hector, men ellers er forældrene, verdenens indre logik og punchlines langt hen ad vejen identiske. Eneste store forskel er, at babysitteren, Malene, er blevet til en storesøster, og at Max på et tidspunkt får først en hundehvalp (som vist nok bliver aflivet uden yderligere skrupler) og derefter en kat. Ellers er det til at overse, hvor og hvordan Hector & Max adskiller sig på nævneværdig måde fra Wattersons nyklassiker.
Jeg skal være den første til at hilse en dansk stribe, der tør tage nogle af livets spørgsmål op på en humoristisk måde og inddrage rigelige mængder af fantasi, velkommen. Men min læsning af Hector & Max afspores af en meget tydelig inspiration fra Watterson – både hvad angår tegnestil, humor og historieopbygning.
Leis er helt åben omkring denne inspiration, og Hector & Max er da også dedikeret til den amerikanske Watterson, så man kan på ingen måde anklage Leis for at føre læseren bag lyset. Alligevel er der nogle steder tale om så tydelige sammenfald, at man som gammel Steen & Stoffer-fan har meget svært ved at se andet end dette. Det bedste øjeblik kommer i albummet kommer, da Max tegner en dør til sin underbevidsthed på væggen, og der ikke går længe, før det vrimler ud med monstre, der blander sig med den virkelige verden. Det er godt tænkt, fungerer godt med tegneseriens præmis og åbner samtidig op for lidt leg med den fjerde væg. Men desværre forsvinder ideen hurtigt mellem de mange andre gags – trods lejlighedsvise referencer til døren og monstrene i senere striber.
Samtidig er der en virkelig ærgerlig mangel på konsistens i kvaliteten af tegningerne, og hovedpersonernes hår, ansigter og kropsbygning svinger en del i indbyrdes størrelse og generel fysiologi. Måske er det et forsøg på at lægge sig op ad Wattersons eminente løse streg. Måske er der hentet inspiration fra mangaen, hvor karakterernes følelser af og til understreges med indsatte billeder i helt simpel tegnestil og fysiske ændringer i karakterernes krop. Men det gennemføres ikke konsekvent, så resultatet bliver desværre bare rodet.
Når man kigger på nogle af Leis’ andre udgivelser som ”Aber der Gaber” (Forlaget FACET, 2011) og ”Når Mørket Kommer” (Forlaget FACET, 2007), er der ingen tvivl om, at Leis virkelig kan tegne. Derfor er det også hamrende ærgerligt, at samme kvalitet ikke afspejles i Max & Hector. Leis virker så opsat på at lave en dansk udgave af Steen og Stoffer, at det kommer til at stå i vejen for hans egen stil. Det er synd, og man sidder tilbage med følelsen af ikke at have læst et originalt værk.
Leis skal have kæmpe kudos for at forsøge at lave noget så svært som en stribe på dansk, og der er ingen tvivl om, at han har ihærdigheden og dedikationen til at kunne lave noget rigtig godt. Men det kræver, at han finder sin egen stemme og eventuelt allierer sig med en benhård redaktør, der tør slå nogle darlings ihjel, luge ud i stave- og slåfejl og ikke mindst sikre niveauet af tegninger og historier. Så kan det blive rigtig vildt!
Titel: Hector & Max – Dræberrobotten
Karakter: 2/6
Forfatter/tegner: Patrick Leis
Forlag: Calibat
Form: 48 sider, hæfte
ISBN: 978-87-93281-13-4
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Del på
