Den amerikanske forfatter Brian Wood er med The Massive tilbage med endnu en stærkt politisk, nærfremtidstegneserie, der ulig forfatterens successerie ”DMZ” ikke foregår i et urbant område, men på verdenshavene i tiden efter dommedag.
Plusgrader i januar, orkaner i Danmark, tsunamier i Asien, askeskyer fra Island. Naturen er i stigende grad mere og mere lunefuld og uforudsigelig, og i The Massive skildrer Wood en verden, hvor samtlige worst case scenarios er blevet til virkelighed. I løbet af et forfærdeligt år er vores klode blevet ramt af alt, hvad naturen kan byde på af vulkanudbrud, tsunamier, jordskælv, delfinselvmord (seriøst), tørke, oversvømmelser og en nærmest endeløs række af andre katastrofer. Oven i hatten har der været en bunke måske menneskeskabte ulykker såsom atomulykker og udslip, så det ser grelt ud for vores lille planet. Og især for os som race. Verdensøkonomien er splintret, regeringer findes ikke rigtigt mere, og nye krige bryder konstant ud. Der er liv og glade dage på Moder Jord.
Imens planeten langsomt er ved at dø, sejler skibet The Kapital rundt på havene. Om bord er en række miljøaktivister, der før the Crash (som rækken af katastrofer kaldes) var en kontroversiel gruppe af pacifistiske havhippier, hvis mission gik ud på at redde havene – og dermed vores planet – fra os grådige, tankeløse mennesker. Kaptajnen Callum Israel og hans besætning er ved seriens start i lidt af en identitetskrise: Hvilken rolle spiller miljøaktivister EFTER, at det hele er gået ad helvede til? Derudover er deres søsterskib, The Massive, forsvundet efter the Crash, og The Kapitals hovedmission er nu at genfinde deres kammerater.
Brian Wood kan godt lide at fortælle os hvor galt, det kan gå. I DMZ flyttede han konsekvenserne af USA’s udenrigspolitik hjem til et borgerkrigshærget New York, og i The Massive viser han os den yderste konsekvens af, hvad der sker, hvis vi ikke tager vores miljø alvorligt. For nogen vil Woods tydelige, politiske harme virke som en rød klud, imens den for andre vil være en appetitvækker. Jeg falder i den sidstnævnte kategori, men det hjælper selvfølgelig også, at jeg et langt stykke af vejen er enig med Wood i hans betragtninger. Som i al god science fiction tager han et nærværende, aktuelt problem fra vores tid og blæser det op til et fremtidsscenarie, der sætter tingene på en spids.
Det lyder lige så irriterende som en gennemsnitlig Michael Moore-film, men Wood nuancerer historien med et persongalleri, der er så sprængfyldt med gråzoner og nuancer, at det faktisk tog mig lidt tid at komme ind på serien. Personerne var tillukkede, ikke specielt sympatiske og selvom man i grove træk er enig i Woods politiske synspunkter, så er det altid lidt irriterende at blive præsenteret for den ekstreme udgave af disse synspunkter. Men sjovt nok er det i takt med, at figurerne bliver mere problematiske, egoistiske og tvivlsomme, at de bliver mere interessante og spiselige.
The Massive er i skrivende stund lidt over halvvejs igennem sin fortælling, og til min store overraskelse er der begyndt at snige sig et underspillet spirituelt lag ind i den ellers så ”realistiske” fortælling. Der foregår noget andet, noget større og noget uden for menneskelig kontrol, og jeg tager hatten af for Wood, der vover at bygge dette så langsomt og gådefuldt op. Det KUNNE vise sig, at der er et fantasy-element i science fiction-fortællingen, hvilket måske kan få nogle, hardcore sci-fi-læsere til at stå af. Lidt ligesom det skete med den lige så gådefulde tv-serie, ”Lost”, der heller ikke var helt så science fiction, som den først så ud til at være. Men det er efter min mening et af de stærkeste elementer i The Massive, og jeg er spændt på, hvordan det folder sig ud.
Vanen tro i amerikanske mainstreamtegneserier er der mere end en tegner på projektet, men nævnes skal især seriens “hovedtegner” Garry Brown, der hoppede på serien i hæfte nummer 4, hvor han overtag tjansen fra den oprindelige tegner, Kristian Donaldson, der på fornemmeste vis etablerede seriens realistiske, detaljerede og gritty stil sammen med farvelægger Dave Stewart. Sidstnævnte er siden hen skiftet ud med Jordie Bellaire, der fører Stewarts fine brug af underspillede, mørke farver krydret med grafisk lækre udbrud af klarere farver. The Massive er en tegneserie, der ligner virkeligheden samtidigt med, at den især via farvelægningen fremstår stiliseret. For som tidligere nævnt, så er realismen måske bedragerisk i Woods katastrofeunivers. Og verdenshavene har skjulte, uhyggelige og sært smukke dybder.
Hvad skal det hele ende med? Hvor galt kan det gå for besætningen og Moder Jord? Hvad er meningen med de små glimt af det overnaturlige? Er The Massive tabt for evigt? Fortsættelse følger. Indtil videre har rejsen med The Kapital været et spændende bekendtskab.
Karakter: 4/5
Titel: The Massive
Forfatter/tegner: Brian Wood, Garry Brown, Kristian Donaldson m.fl.
Forlag: Dark Horse
Farve og form: Farve, løshæfter, digitalt og samlet i trade paperbacks
Aktuelt udgivelsesår: 2012 og frem
ISBN: (i trade paperbacks, der samler de første 18 numre): 978-1-61655-132-2, 978-1-61655-316-6 og 978-1616554460
Udgivelsesland: USA
Del på
