– Dammit, how long’s it going to last…? This children’s game of ours…
– I told you, childrens games never end. Adults can scold all they want, the kids won’t stop. I suppose for them to stop, those kids themselves need to grow up and become adults…
Naoki Urasawa, som mestrer thrillergenren til fingerspidserne, ser ud til med sit magnum opus 20th Century Boys at have lavet sit hovedværk. Med det lille to-binds appendiks 21th Century Boys er serien ny afsluttet i sin engelsksprogede udgave på hele 24 bind. Det er dog en noget mere kryptisk affære, end man er vant til fra hans hånd.
I Urasawa’s serier er det i reglen bipersonerne der puster liv i det papirtyndt enkle plot med deres små, fortættede slice-of-life historier. Men hvilke historier. De er så kringlede og over-the-top, at de hver især kunne danne rammen om deres helt egen serie.
I Urasawa’s Monster redder en læge en ung mands liv efter en skudulykke, men erfarer siden at offeret er den onde selv. Lægen begiver sig ud på en lang rejse efter ham, splittet om nødvendigheden af at frelse et menneskes liv eller at frelse verden fra mennesket. Et enkelt, men velfungerende thrillerplot, med et utal af muligheder for afstikkere undervejs – og det er her i mylderet af bifigurer, som i en lind strøm dukker op og forsvinder igen, at Urasawa´s humanisme får liv.
I 20th Century Boys er bipersonerne vanen tro det store aktiv, men fletter sig i højere grad ind i historien, og bliver hurtigt seriens egentlige hovedrolleindehavere. Det er så som om Urasawa besinder sig, og i 21th Century Boys, er den oprindelige hovedperson Kenji atter på plads i centrum af begivenhedernes gang.
Kenji, en småhåbløs drømmer og indehaver af en lille købmandsforretning i Tokyo, der udover sit noget anderledes erhverv, fungerer som et slet skjult alter ego for Urasawa selv, forsvinder nytårsaften år 2000, i det, der siden er blevet kendt som “Bloody new years eve”. Døde han i et heroisk forsøg på at redde menneskeheden væk fra afgrunden, eller som en simpel lakaj for kaoskræfterne? De, der husker ham, søger svaret på hvad der er blevet hans skæbne, og deres veje krydses af mennesker for hvem han blot er en fodnote i historiebøgerne. Venner og families erindringer om deres barndom og ungdom med Kenji, bliver historien om Urasawa’s Japan fra 60erne op til årtusindskiftet, og videre ind i en mareridtsagtig fremtid, hvor en sekt under ledelse af den ansigtsløse “Friend” har gjort en ende på verden, som vi kender den.
Det destruktive mareridt, verden er blevet til, har sin rod i børnenes bekymringsløse leg. I et stilehæfte de kalder “The New Book of Prophecies” nedskriver Kenji og hans kammerater i en fjern barndom det der ord for ord kommer til at ske på “Bloody new years eve”. Men barndommens uskyld kan ikke krydse den magiske grænse til de voksnes verden uden at den taber sin sjæl. Den sorgløse leg perverterer til et dommedagslignende scenarie og det dyrebareste børnene ejer, deres venskab, bliver en grotesk fascistisk sekt.
Med det altseende øje placeret i en belærende pegefinger bliver sektens logo det udtrykte billede på alt voksent, og Kenji, der i sin genkomst som en slackeragtig guitarspillende messias modstræbende må redde verden fra sig selv, bliver børnenes skytsengel og forsvarer af hvad der står hjertet nært. Det bliver en verden set i bakspejlet, med stor veneration for popkultur og barnlig uskyld, men også et forsøg på en forsoning med den grusomhed barndommen rummer, og det tab voksenlivet uvægerligt må medføre.
Urasawa´s fortælling om de aldrende børns hovedkulds flugt gennem en dødbringende voksenverden, er en kuldslået roadserie isprængt glimt af lykkelig nostalgi. Tabet af barndommens paradis ligger permanent ulmende under de hektiske actionsekvenser, der som i en dans uafladeligt glider over i tyste hverdagssituationer i een lang glidende bevægelse. Stregen er som altid præcis, skønt pletvis forhastet, men med et suverænt greb omkring de enkelte figurers karakter. Det er virtuost håndteret som fortælling, og ingen tvivl om at Urasawa er en af tegneseriemediets helt store udøvere i dag.
Hvordan den endeløse besyngelse af japansk popkultur, junkfood, Uri Geller og T. Rex’ hit fra 1973 styrtede kolossen og knuste tyranniet står mere uklart. Mixet af hverdagsdrama og Science Fiction med store dræberrobotter taler for, at vi har at gøre med et skizoidt metaunivers, og hvis det er acceptabelt som forklaring på seriens totale mangel på logik, er den hermed givet. Urasawa hengiver sig skamløst til alt hvad han har kært, og skønt hans lille appendiks til serien kunne tyde på at han ikke selv har været helt overbevist om, at han har slæbt den hjem denne gang, så virker hans kærlighed til alt det både fjollede og smukke, han har mødt på sin vej, som en kærkommen modgift til mørket i den verden, barnet ikke kan trænge helskindet ind i.
– A rainbow…? That’s what this was about? Who cares? Don’t call everybody over to see a plain old rainbow. I mean, What’s so great about this? It’s just a rainbow.
Karakter: 4/5
Titel: 20th Century Boys/21th Century Boys
Tegner og forfatter: Naoki Urasawa
Forlag: VIZ Media
Form: Hæftet, ca. 200 s. pr. bind, sort/hvid
Pris: Ca. 100 kr. pr. bind
Udgivelsesår: 2009 – 2013
Udgivet i USA