Anmeldelse
Brian K. Vaughans rum-epos Saga tager fart, gamle venner og fjender mødes, skilles og kommer i den grad op at skændes. Der bliver kort – og virkelig godt – fortalt bygget op til hæsblæsende action.
Saga kører på femte år, og oversættelsen af det 6. bind har ramt de danske hylder. Først skal selve fordanskningen fremhæves. I tråd med succesfulde oversættelser som Harry Potter har oversætteren, Steffen Rayburn-Maarup, valgt at oversætte de opfundne ord såsom “måner” fra det amerikanske “moony”. Det gør læsningen væsentligt mere flydende og det i forvejen velskrevne univers virker mere helstøbt. Særligt fordi flere af karaktererne snakker halvgebrokkent – hvilket oversætteren har fanget på en levende og velfungerende måde.
I bind 6 følger vi en bred vifte af karakterer på hver deres mission. Datteren af et interplanetarisk par, Hazel, som fungerer som Saga’s fortællerstemme, sidder fængslet sammen med sin farmor og deres fælles venner i et kvindefængsel styret af “vinger”. Hazel er begyndt i fængslets børnehavetilbud, hvor lærerinden Noreen, en tilsyneladende venlig sjæl, forsøger at vinde hendes tillid, hvilket naturligvis vækker farmorens mistænksomhed. Men ikke nok med det; de kvindelige indsatte må også trækkes med splid i forbindelse med en af de medindsattes transkønnethed.
Sideløbende kommer Hazel’s forældre, Alana og Marko, tættere på deres mål, Hazel. Undervejs må de som sædvanligt overtræde diverse intergalaktiske love og finde gamle, behjælpelige bekendte. I mellemtiden er det homoseksuelle journalistpar, Upsher og Doff, på jagt efter den helt store overskrift – Alana og Marko’s kærlighedsbarn – drevet af ideen om, at deres homoseksualitet vil blegne ved siden af ideen om en “vinge” i romantisk partnerskab med en “måner”. De støder imidlertid ind i Viljen, som er høj på stoffet “Heltinden”, og krydret med en god portion hævntørst gør det ham mere end bare almindelig svær at arbejde med.
Frivilligt strandet på en øde ø er Sir Robot (Tidligere kendt som Prins Robot) med sin søn og deres ultra nuttede beskytter Ghüs; her forsøger Sir Robot at holde sig skjult fra sine landsmænd.
Racisme, Homoseksualitet, transkønnethed, kærlighedssorg osv. etc. mv. Lyder det som et virvar af karakterer og tematikker? Det er det også. Men Vaughan formår med velskreven, underholdende og naturlig dialog at gøre karaktererne levende, lette at adskille og relaterbare. Selv for en Saga-debutant som anmelderen. Overgangene mellem de forskellige historier holder spændingen oppe i et bind 6, som primært virker som optakten til et mere dramatisk 7. bind.
Staple leverer virkeligt overbevisende tegninger og innovative karakterdesigns. Meget minimalistisk formår hun at skabe troværdige omgivelser, som stadig overlader noget af fantasien til læseren, så det ikke sænker læsningen af den morsomme og velskrevne dialog. Ganske få steder er der sidelayouts, som gør læserytmen en smule træg, men niveauet af Vaughans dialog gør det til et mindre problem. Med en god sans for nærmest filmisk at skifte imellem trange og mere luftige tegninger, bæres læseren igennem spændingskurven i hvert kapitel.
Del på
