“The Humans” følger en brutal motorcykelbande bestående af aber. Der er rocker-romantik og tårnhøjt oktanniveau i første samlebind af serien, der blander Easy Rider med Abernes planet.
Bakersfield, 1969. I en hårdkogt parallelvirkelighed, hvor mennesker er reduceret til kæle- og trækdyr, kæmper motorcykelbander bestående af aber om territoriet på de californiske motorveje. Vi følger en sær blanding af utilpassede gorillaer, chimpanser, orangutanger med hang til sex og vold i rigelige mængder. De er hippier, punkere, rockere, krigsveteraner og bonderøve. De er The Humans.
Altså: Aber på motorcykler. Det er den helt enkle præmis for Tom Neely og Keenan Marshall Kellers serie, der begyndte på Image Comics i efteråret 2014 og nu er udkommet med de fire første hæfter i et samlebind med undertitlen “Humans for Life”.
The Humans lever af 60’er- og 70’er-kitsch og trækker helt åbenlyst på en lang tradition af amerikansk popkultur. Og som ægte fans har skaberne fyldt den med referencer til film, musik og tegneserier. Med stor charme og ironi låner “The Humans” fra både Abernes planet, Easy Rider og fra Russ Meyers’ skandaliserede filmunivers. Det er et stykke vanvittigt underholdende highway-americana.
Men motorvejens frihed og bandens stærke sammenhold sættes på prøve af rivaliserende bander, interne magtkampe og kærlighedskvaler. Den centrale fortælling kredser om Johnny, lillebror til Bandens stoisk-seje leder Bobby, der vender hjem fra Vietnam-krigen med en solid omgang PTSD. Sammen med resten af The Humans-gutterne sætter de en plan i værk for at tage røven på storgangsteren Abe Simian og hans korrupte forretning baseret på blodige menneskekampe.
Det er hverken stor kunst eller udfordrende tegneserielæsning. Det er faktisk (og helt med vilje) en omgang skramlet pulp i en ret konventionel tegneseriestruktur. “The Humans“ oser simpelthen af, at skaberne har moret sig og af en oprigtig og ivrig fan-stemning. Tom Neely og Keenan Marshall Keller har simpelthen bare blandet alt, hvad de synes er fedt: aber, motorcykler, sex n’ drugs n’ rock & roll!
Og det fungerer. For selvom The Humans er fyldt med B-filmsklicheer insisterer serien helt befriende og med en smittende entusiasme på at være underholdende.
The Humans’ medlemmer er ondskabsfulde, brutale og i bund og grund usympatiske. Alligevel lykkes det Keller og Neely at lave sprækker i facaden og gøre aberne menneskelige (!) med dybere følelser, kærlighed og sorg. Det er måske ikke ligefrem raffinementet, serien vinder på men den har et drive, der giver lyst til at læse mere.
Tom Neely tegner i en klar, men til tider lige lovlig flad, streg. Tegningerne savner ofte lidt dybde og nuance men til gengæld er der masser af humor og action. Neely har dog sine øjeblikke og viser sin styrke i bogens ret vilde – og for en gangs skyld gennemkomponerede – helsidestegninger. Sammen med denne enkle og alligevel stærke side er helsiderne seriens visuelle højdepunkter og også her, hvor Kristina Collantes’ energiske farvelægning virkelig kommer til sin ret.
Keenan Marshall Keller og Tom Neely står i gæld til 70’ernes exploitation-film og deres skamløse bare-bryster-og-vold-æstetik. Men de går lige subgenre-skridtet videre og vedkender sig på bagsiden den store arv. “The Humans” er ikke bare exploitation, det er Apesploitation.
Karakter: 4/5
Titel: The Humans. Volume 1: Humans For Life
Forlag: Image Comics
Tegner: Tom Neely
Forfatter: Keenan Marshall Keller
Farvelægning: Kristina Collantes
Form: 144 sider, hæftet, farver
Pris: $9.99
Udgivelsesår: 2015
ISBN:978-1-63215-259-6
Udgivelsesland: USA
Del på
