Dugfrisk undergrundsantologi strutter af modkulturelle vitaminer, konstaterer Erik Barkman opstemt.
Kniv Komix er en spritny antologi for det, redaktørerne Anna Sofie og Tobias Birger Mørch Bendixen kalder ”alternative tegneserier”. Den 90’er-klingende betegnelse er værd at opholde sig ved, for hvorfor ikke f.eks. ”undergrundstegneserier”?
Mange af serierne i antologiens første bind har klare aner i de klassiske amerikanske undergrounds – med sex, stoffer og grænseoverskridende adfærd. Men begrebet ”undergrund” er blevet lidt udvandet siden halvfjerdserne: I dag kan et hvilket som helst dancehall-band, der endnu ikke har fundet vej til P3s playliste, smykke sig med betegnelsen.
Måske har redaktørerne været på udkig efter en mærkat, der tydeligt indikerede, at her handler det om tegneserier, der ikke vil være hvermandseje?
For det gør det. ”Kimono Chicken: En ny ven”, som indleder samlingen, signalerer tydeligt intentionerne. Her får vi gnidrede blyantstegninger, svært aflæselig tekst med stavefejl, talende afføring (eller er det en bændelorm?) og vanrøgt af vovser. Anna Ida Pezzot, som den umiskendeligt talentfulde bagkvinde hedder, er ikke ude på at please nogen.
Sådan går det muntert derudaf med det ene skæve antologibidrag efter det andet, flertallet fra serieskabere, denne anmelder aldrig har hørt om før.
Esters Rester (!) skyder skarpt med en surrealistisk lille cowboyfortælling, ”The Creep”. Det handler om en mand, der har mistet sin hest, men får hjælp til at finde den af byens smukkeste hund. Men først og fremmeste handler det om at parodiere en populærkulturel genre fra gamle dage – de idealer, den repræsenterer, og de plotmæssige forventninger, den skaber. En veloplagt lille appetitvækker i en charmerende og særegen streg.
Så får vi et par syrede sider fra G. W. Duncansson, hvis streg kan minde om en mere primitiv CF, dem fandt anmelderen aldrig rigtig hoved og hale i. Og et interview med Brie Moreno, som måske mangler at blive suppleret med nogle overbevisende eksempler på, hvorfor hun er så fed, som intervieweren tydeligvis synes, at hun er? Til gengæld er teksten som resten af Kniv Komix nydeligt indpakket i et visuelt udtryk, der låner veloplagt fra 70’ernes DIY-punkblade, f.eks. Sniffin’ Glue. Stilrent udført med klar signalværdi.
Sara Salomonssens ”Borderlina går på krog-helvetet” er ét af samlingens absolutte højdepunkter, en nådesløst (selv)udleverende slice of life-sag om en tur i byen. Spoiler alert: Den ender, som sådan nogle så ofte gør det, med shawarma og selvtilfredsstillelse. ”Borderlina” er svensk autobio (?), når det er bedst, skarpest og mest selvironisk, og billedsiden er herligt højspændt – lutter lange, ekspressive ansigter i voldsom affekt. Det er så ondt, at det gør godt.
Next up: lidt vejledning til god musik og gode tegneserier formidlet i samme begejstrede tone som Brie Moreno-interviewet.
Selvfølgelig bidrager også undergrundsveteranen over dem alle, Zven Balslev, heldigvis. ”Kødklistermix” er et herligt vanvittigt bud på et surrealistisk computerspil, hvor helten er et øjenæble på ben og fjenderne hedder ting som ”Blodpaven” (”skal vi bolle?” lyder hans catchphrase, når han indtager Donkey Kongs plads på øverste platform). Forhåbentlig er der en indie-spiludvikler, der læser med!
Valentine Gallardos ”Ghost dogs” er blot et sødmefuldt fragment, men redaktør Anna Sofie Mørch Bendixen befæster sin position som landets fremmeste skildrer af bongrygende slackere i ”LAN-party nu”. Her barrikaderer tre venner sig med hver sin computer for at spille zoo-simulatoren ”Zoo Tycoon” (”alt det ansvar mixer dårligt med bongen!”), mere sker der ikke, men humoren er lun og velobserveret og stregen umiskendeligt Bendixens. Det er topcharmerende, også selvom tegningerne ikke står særligt godt – hvad end det så er scannerens eller trykkerens skyld.
Samlingen lukker med en samling hjælpeløst illustrerede, men grovsjove gags signeret ”Suckville”. Min favorit er måske dén med Cheryl, der byder Tim velkommen med ordene: ”Can I get you something?” hvorefter hun løfter op i kjolen og tilføjer: ”Perhaps something to eat?”
Nå ja, og vi får også et kort ”gæstebogs”-interview med undergrundsveteran Martin Christiansen (”Tegneseriemix”).
Alt i alt er Kniv Komix en blandet landhandel, det er sådan nogle samlinger gerne. Men den er også et vitalt indslag i et dansk tegneseriemiljø, hvor vækstlaget længe har været domineret af genreserier på mindre end professionelt niveau. Her møder vi en undergrund, som vil noget andet end mainstreamen, noget skævt og vildt, skamløst og vitalt. Og vi møder en række serieskabere, som i de flestes tilfælde er værd at holde nøje øje med.
Mere af den slags!
Karakter: 3/5
Værkets titel: Kniv Komix
Forfatter/tegner: Diverse
Forlag: Kniv Komix
Form: 80 sider softcover i sort/hvid
Vejledende pris: 50 – kan købes her
ISBN: 978-87-997355-0-1
Udgivelsesår: 2014
Del på
